En grøn bølge af initiativer bevæger sig derude – fra Vesterhavet over Midtjylland, Fyn og Sjælland, helt ned til det sydligste i Gedser og til det mest østlige på Bornholm. De findes på tværs af landet – mennesker, som i deres lokalsamfund selv finder på at sætte vindmøller op, laver et solcelleanlæg til byen, går sammen om et energifællesskab og forsøger at komme af med deres olie- og gasfyr for at erstatte det med fælles grøn nærvarme. Nogle foreslår klima-øer og havvindmølleparker. Dette er lige præcis, hvad klimaet har brug for.

En del borgedrevne projekter lykkes. Som vindmøllerne i Hvide Sande, solcelleanlægget i Brenderup på Fyn og nærvarmeprojekt i Føns. 

Men for tiden løber andre ind i en mur af forhindringer, der bremser projekterne. Det mest aktuelle er Energistyrelsens afslag til Bornholms Havvind, en grøn borgerdrevet projektidé, der kan dække øens strømforbrug. Samtidig viser det sig, at den eksisterende vindmøllepark Middelgrunden, der har stået og leveret grøn strøm uden for København i årevis, også risikerer at blive lukket. Begge sager handler om åben dør-ordning, der nu er sat i bero, da den kan være i strid med EU-lovgivningen. Men så må vi i gang med se på reglerne, for projekterne er lige præcis det, EU ønsker og har brug for mange flere af. 

EU er stor fortaler for at få mere vind og sol ud over hele unionen, så vi kan gøre os fri for fossile brændsler fra bl.a. Rusland og bremse klimaforandringerne. EU skubber også på for at udbrede lokale energifællesskaber, hvor borgere, myndigheder og virksomheder kan gå sammen om at dele strømmen fra fællesejede vindmøller og solceller. Et sådant så dagens lys for første gang i Danmark med Energifællesskab Avedøre i 2020. Men udviklingen af energifællesskaber og i det hele taget solceller på flere tage i almene og andelsboligforeninger bliver bl.a. bremset af, at man i Danmark ikke må dele strøm mellem bygninger. Det må kunne ændres.   

Vinteren er over os, og derfor skal vi huske de mange landsbyer, der ligger langt fra det centrale fjernvarmenet, og hvor borgerne ønsker at komme af med deres olie- og gasfyr. Her vil mange gerne lave en nærvarmeforsyning, et såkaldt termonet, så alle borgerne kan få glæde af det og ikke hver for sig skal ud i at investere i varmepumper hvert 15. år. Her venter man på afklaring om, hvorvidt termonet skal gå under betegnelsen kollektiv varme og dermed få billigere statsgaranterede lån. En afklaring, der lader vente på sig fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Regeringen har fokus på udrulning af vedvarende energi med store vindmølle- og solcelleparker, Power to X og CO2-fangst. Den ønsker også at gøre noget ved den modstand, som vi ofte hører om i medierne, når der har været et lokalt borgermøde om et nyt anlæg. Den såkaldte Not in my backyard-tendens, som kan bremse store projekter eller helt lægge dem i graven. Regeringen vil løse det med flere kompensationer til folk, der bor tæt på.   Måske kan det dulme nogle frustrationerne ved de store projekter. Men er det måden at sikre lokal forankring for den grønne omstilling? Her er det oplagt at stille skarpt på den borgerdrevne del af omstillingen og dermed de mennesker, der siger Yes in my backyard. Det er her, projekterne bliver helt forankret i lokalsamfundet. De har selv fået ideen og vil gerne føre den ud i livet. Men de skal have støtte, både politisk og økonomisk. Erfaringerne skal deles ud, så andre også kan gå i gang. Og så skal alle forhindringerne væk, så der kan komme fart den omstilling, vi alle må være en del af. 

Skrevet af redaktør Helene Chéret og seniorrådgiver Julie Bangsgaard Abrahams. Debatindlægget er blevet bragt i Politiken den 6. december 2023