Klimarådets analyse viser, at vi med en klimaafgift på 750 kr. per ton CO2 ikke når målsætningen på 55-65 procent med kendte teknologiske løsninger. Omlægning af produktion i landbruget er derfor en nødvendighed – også med øje for det langsigtede mål om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på konklusionen, men savner inddragelse af kombinationsløsning med produktafgift. Analysen understreger, at tekniske løsninger ikke kan stå alene, men bør gå hånd-i-hånd med omlægning af produktion fra animalsk til plantebaseret.

”Fremtidige teknologier, fx pyrolyse og fodertilsætningen Bovaer, medtages ikke i analysen, og den giver dermed et realistisk indblik i, hvor langt vi kan nå med realisérbar og omkostningseffektiv teknologi. Konklusionen er klar: teknologi får os langt, men en omlægning af særligt kvægbedrifter er nødvendig for at indfri både kort- og langsigtede klimamål,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, der er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Kombinér klimaafgiften med en afgift på klimabelastende fødevarer
Klimarådet foreslår en afgift på 750 kr. per ton CO2, der indføres hurtigst muligt, samt at afgiften øges efter 2030 af hensyn til målsætning om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler dog, at en høj klimaafgift kombineres med en produktafgift samt et bundfradrag for konkurrenceudsatte dele af erhvervet.

”Kombinationen af en høj emissionsafgift med bundfradrag og en tilsvarende produktafgift vil fortsat tilskynde til investeringer i teknologiske løsninger. Samtidig vil produktafgiften flytte forbruget mod mindre klimabelastende produkter og dermed understøtte omstillingen mod en mere plantebaseret fødevareproduktion,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Vi bør omlægge til plantebaseret produktion
Klimarådet forholder sig i rapporten ikke til, hvordan vi bør omlægge dele af produktionen. Rådet for Grøn Omstilling finder det dog afgørende, at vi omlægger til plantebaseret produktion, da svineproduktion, trods lavere klimapåvirkning, har store konsekvenser for vandmiljø og natur. Samtidigt bør vi, som rapporten nævner, forbedre støtteordninger til ekstensiv afgræsning for kvæg. En sådan afgræsning har en positiv effekt på næringsstofforvaltning og biodiversitet, modsat intensivt kvægbrug.

”Vi skal mod en mere plantebaseret produktion. Og så skal vi undgå, at ikke-rentable kvægbrug omlægges til svinebrug, da den store og intensive svineproduktion allerede har omfattende negative konsekvenser for vandmiljø og naturarealer – både pga. forurening og det store arealforbrug til dyrkning af foder,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Baggrund for kombinationsafgift

Kombineres en høj emissionsafgift med et bundfradrag og en tilsvarende produktafgift, vil man bibeholde incitamentet til investeringer i teknologiske løsninger, hvis betaling efter bundfradrag fortsat vil være min. 750 kr. per ton CO2. Bundfradraget indføres for konkurrenceudsatte dele af erhvervet og mindsker lækageeffekten.

Produktafgiften modsvarer bundfradraget og indføres for de mest klimabelastende fødevarer som kød, ost og smør. Produktafgiften pålægges også importerede varer og modvirker derfor den reducerende effekt på konkurrenceevne for dansk landbrug. Produktafgiften vil samtidigt flytte forbruget og understøtte omstillingen til plantebaseret fødevareproduktion.