Kom med til morgendebat – EU og vejen mod grøn omstilling
Start din dag med et skud fagligt indblik i, hvad der lige nu er på spil for den grønne omstilling i EU
Vi inviterer til tre morgendebatter om den grønne omstilling i EU. Her sætter vi fokus på nogle af de store udfordringer, som EU og Danmark arbejder på at løse. Vores fagfolk giver en status og tager debatten med MEP’er, virksomheder, forskere og andre interessenter.
Vi lægger ud med at se på forhandlingerne om den omdiskuterede flybranche (4. november). Dernæst ser vi nærmere på EU’s arbejde med at fjerne hormonforstyrrende stoffer fra vores omgivelser (18. november). Og så dykker vi ned i planerne for at sikre energieffektivitet i medlemslandene (3. december).
Vi afholder debatmøderne online fra kl. 9-10.30.
Debatmøder
4. november − Hvordan kan EU sikre den grønne omstilling af fly?
18. november − Kan EU sikre os en hverdag fri for hormonforstyrrende stoffer?
3. december − EU og den dyrebare energi