Kommende lovpligtige biomassekriterier er opløftende men utilstrækkelige
Rådet for Grøn Omstilling hilser lovkrav til biomasse velkommen, men efterspørger flere tiltag for at begrænse Danmarks afbrænding af biomasse.
Regeringen har i dag annonceret, at lovkrav til såkaldt bæredygtig biomasse bliver en del af den første klimahandlingsplan. Også EU’s opdaterede direktiv for vedvarende energi kræver, at sådan et krav implementeres i dansk lovgivning senest i juni 2021. Men det er opløftende, at klimaminister Dan Jørgensen lover, at de danske lovkrav bliver skrappere end direktivets, som ville være et tilbageskridt i forhold til brancheaftalen fra 2014.
”VE-direktivets såkaldte bæredygtighedskriterier for biomasse er helt utilstrækkelige. I Danmark har vi investeret kraftigt i biomasseafbrænding, og vi er et af de mest biomasseforbrugende lande i EU per indbygger. Vi har en forpligtelse til at gå foran og tydeliggøre, hvordan ansvarlige kriterier for biomasse skal se ud,” siger Annika Lund Gade, projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling
Energistyrelsen fremlagde i går en analyse af Danmarks forbrug af biomasse. Her fremgår bl.a., at Danmarks forbrug af biomasse kan øge CO2-udledninger i udlandet, hvis importlandet ikke har forpligtende klimamål, eller hvis skovdrift m.v. (den såkaldte LULUCF-sektor) ikke medregnes. Analysen nævner Rusland og USA som eksempler, hvorfra omkring en fjerdedel af Danmarks importerede biomasse hentes. Dette bør løses i de kommende lovkrav.
Det danske biomasseforbrug er de seneste år vokset kraftigt. Fast biomasse udgør nu 64 % af Danmarks vedvarende energi. Siden år 2000 er importen af træpiller steget fra omkring 2000 TJ til 52,000 TJ. Klimaministeren mener ikke, at der i dag findes tilstrækkelige alternativer til biomasseafbrænding, men alternativer som varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme, varmelagre og energieffektivisering har stort potentiale.
Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at man laver en plan for udfasning af biomasseafbrænding frem mod senest 2040 – med hensyntagen til afskrivning af eksisterende værker. Fremover skal større renoveringer af kraftvarmeværker indebære omstilling til de nævnte alternativer. Og kun hvor det er absolut nødvendigt, kan man på den korte bane supplere med biomasse til at levere varme på de koldeste dage. Endelig skal biomasseafbrænding pålægges afgift – både for fjernvarmeforsyning og privat brændefyring. En sådan afgift afspejler prisen på de sundheds-, klima- og biodiversitetseffekter, som afbrændingen er skyld i.
“Afgifter er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at udfase biomassen. Det er vigtigt, at afgifterne er højest på private fyringsenheder, der forårsager størst helbredsskader og samfundsøkonomiske omkostninger,” udtaler Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling