Debatindlæg bragt i Avisen Danmark, den 19. marts 2022.

Den forfærdelige krig i Ukraine har nu ramt fødevaresektoren. Ukraine og Rusland er to af verdens største eksportører af korn, der tilsammen står for over en fjerdedel af verdens eksport af hvede. Som konsekvens af krigen er hvedepriserne nu på himmelflugt. Det rammer særligt de lande i Nordafrika og Mellemøsten, som er afhængige af at importere hvede fra regionen, men krigen i Ukraine kommer også til at betyde stigende priser på en lang række andre basisfødevarer globalt. 

Derfor mener en række medlemslande og repræsentanter fra Europa-Parlamentet, at EU’s brakordning og andre grønne tiltag på landbrugsområdet bør sættes på pause. Krigen i Ukraine øger behovet for flere fødevarer, lyder det, og den europæiske landbrugsorganisation stemmer i. 

Dette vil ikke blot være et enormt tilbageskridt i EU’s indsats for at gøre landbruget grønnere. Det vil forværre situationen og gøre medlemslandene endnu mere afhængige af kunstgødning, hvoraf en stor del importeres fra Rusland eller produceres i EU ved brug af naturgas – herunder russisk. 

I stedet for kortsigtede og uigennemtænkte løsninger er der behov for at gøre produktionssystemet mere robust og uafhængigt af foderimport, kunstgødning og gas udefra. Den danske fødevareminister har meldt klart ud, at den danske regering ikke vil være med til at sætte de grønne tiltag, der er vedtaget for landbruget i EU, på pause. Det er glædeligt. Vi håber, at han kan skubbe sine kollegaer i EU’s Ministerråd til at mene det samme på rådsmødet for landbrugsministre d. 21. marts. 

Vi må ikke lade natur, klima og miljø betale prisen for krigen i Ukraine. Det vil kun skade produktiviteten og dermed også fødevaresikkerheden på længere sigt. Krigen i Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling, ikke bremse op. 

Derfor er der brug for, at vi i stedet tage fat i disse områder: 

1) Færre landbrugsdyr og mindre produktion af foder: Landbrugsproduktionen skal omstilles til færre dyr og mindre foderproduktion. Det vil frigøre korn og landbrugsjord til fødevarer, der kan afhjælpe fødevarekrisen blandt verdens fattigste og gøre os mindre afhængige af foderimport. Vi kan producere mad til flere mennesker, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrker menneskeføde i stedet for dyrefoder. 

Herhjemme kan vi skrue op for den danske satsning på plantebaserede fødevarer, og der skal sikres sammenhæng mellem produkters pris og aftryk på bæredygtighed, så de mest belastende produkter bliver de dyreste. 

2) Ændre kostvaner: Vi må ændre forbrugeradfærd i Danmark og Europa. Ligesom vi nu opfordres til at skrue ned for gassen og for temperaturen i stuen, bør vi også opfordres til at skære ned på forbruget af kød og spise mere plantebaseret. Politiske tiltag skal støtte op om denne omstilling af fødevareforbruget. Det vil gavne både klima og sundhed og mindske vores afhængighed af foderimport fra bl.a. Rusland. 

3) Økologisk dyrkning: Danmark og EU har målsætninger om at øge det økologiske areal. Da økologisk produktion ikke er afhængigt af kunstgødning, vil en hurtigere omlægning til økologiske dyrkningsmetoder bidrage til, at EU hurtigere kan gøre sig uafhængig af import af russisk gas og kunstgødning. 

4) Stop for biobrændstof: Et tiltag, der forholdsvist hurtigt vil kunne frigøre landbrugsjord til fødevareproduktion, er et øjeblikkeligt stop for biobrændstof produceret af fødevareafgrøder og foder, dvs. første generations biobrændstof. 

Vores svar på krisen bør være grønne tiltag, der understøtter den nødvendige klimaomstilling af EU’s landbrug og skaber plads til den nødlidende biodiversitet. Vi må derfor ikke lade vaner og kortsigtede økonomiske interesser styre os. 

Afsendere:

Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace 

Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening 

Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening 

Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen 

Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse 

Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife 

Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark 

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Natur Fredningsforening 

Gry Bossen, fungerende kommunikationschef, Verdens Skove