Debatindlæg bragt i Altinget den 9. februar 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør i SYNERGI

EU’s medlemslande besluttede sig i slutningen af sidste år for et nyt klimamål på mindst 55 procents reduktion af drivhusgasemissionerne i 2030. Målet skal blandt andet skubbe forslæbende medlemsstater i grønnere retning og bidrage til at levere på unionens forpligtelser i Paris-aftalen.

Lige nu foregår der en kamp om vejen til at nå det fælles mål – og her må vi ikke tro, at kvotehandelssystemet er et vidundermiddel, der kan løse alle problemer.

Der er stadig brug for delmål inden for blandt andet energieffektivitet og regulering af bygningsområdet, der samlet står for 36 procent af unionens drivhusgasudledninger.

Handler ikke rationelt

Kvotehandelssystemet kan nå op på over 60 procent ved at inkludere blandt andet bygningsområdet. Kvotesystemet bygger på markedets præmisser, hvor alle markedets aktører teoretisk handler rationelt efter priserne.

Det fungerer desværre ikke tilstrækkeligt for store dele af markedet, fordi forbrugernes valg også påvirkes af andre forhold end priser, og fordi det særligt for mindre aktører kan være vanskeligt at tilegne sig den tilstrækkelige viden.

For særligt bygningssektoren er det tilfældet, og flere analyser afslører netop, at rentable potentialer for energieffektivisering ikke udnyttes.

Hvis bygningsejerne gennemførte rentable energibesparelser, ville bygningsstanden være af et højere energimærke, og man ville i Danmark kunne spare helt op til en tredjedel af det nuværende energiforbrug.

Derudover er der for bygninger en række andre positive effekter af energibesparelser i forhold til miljø, indeklima og sundhed, som der ikke tages hånd om ved regulering af CO2-udledningen via kvoter.

Behov for håndfaste krav

Der er i stedet behov for at stramme op på de krav, EU stiller til medlemsstaterne på området. Der bør som led i revisionen af Bygningsdirektivet stilles krav om, at medlemsstaterne fastlægger mål for energieffektivitet af både nye og eksisterende bygninger og formulerer politikker for, hvordan målene skal realiseres.

Derudover skal der også stilles håndfaste krav til renoveringer i kommunale og regionale bygninger, der for nuværende er undtaget. I dag er det kun et krav til statens bygninger.

Kvotehandelssystemet spiller en positiv rolle i omstillingen af den europæiske industri og energiforsyning. Men kvoterne er ikke nok til at sikre en omkostningseffektiv omstilling, der samtidig inddrager andre hensyn, der ikke afspejles i pris, som for eksempel indeklima og derved øget trivsel, indlæring, produktivitet og sundhed med videre.

Derfor skal vi bevare og skærpe eksisterende lovgivning for energieffektiviseringer og for bygningsområdet.

Det bør ske sideløbende med det omfattende arbejde med at etablere et kvotehandelssystem på bygningsområdet.