Debatindlæg bragt i Politiken den 12. september 2019 af Lars Køhler, Energi- og Klimarådgiver, Det Økologiske Råd

Det virker faktisk på mig, som om alle kan se sammenhængen her. Hvorfor ved jeg ikke. Måske er det vores livslange relation til træer, der gør det? Måske er det hængekøjer, æbler og klatring? Måske fordi vi alle bare ved, vi har brug for skovene. Jeg ved det ikke. Men det virker på mig, som om alle forstår, at den krise der udspiller sig i Amazonas lige nu, faktisk har indflydelse på vores liv herovre på den anden side af kloden. Det virker som om, de globale sammenhænge ses og forstås.

Men selvindsigten er desværre fraværende.

Gennem de seneste 15 år har rydningen af Amazonskoven faktisk været faldende, hvilket muligvis har været den største succes i en ofte modløs kamp for at skabe de nødvendige globale forandringer for klimaet. Men siden Jair Bolsonaro i oktober 2018 vandt kampen om det Brasilianske præsidentembede – bl.a. på valgløfter om at lade industrien og landbruget få langt friere hænder i Amazonas – er rydningen accelereret. I uhyggelig grad. Alene i perioden fra januar til juli måned i år forsvandt der skov svarende til et areal på størrelse med Sjælland. Og alene i juli måned blev der ryddet 278% mere skov end samme måned sidste år (The National Institute for Space Research, INPE).

Regnskoven fældes og afbrændes for at klargøre jorden til kvægbrug og afgrøder såsom soja, der så eksporteres til bl.a. Danmark som føde til vores mange svin. Udnyttelse af regnskovens ressourcer sker altså for økonomisk vækst, jobs og velfærd.

Lyder det bekendt?

I 47 år har Danmark hevet olie og gas op af Nordsøen. Og selvom vi ved, at afbrænding af fossile brændsler er hovedårsagen til klimakrisen, og videnskaben samtidigt har konstateret, at 80% af den olie og gas vi allerede kender til skal blive i undergrunden, er der netop nu en proces i gang i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der kan føre til uddeling af nye tilladelser til at søge efter mere olie og gas. Den fortsatte udnyttelse af Nordsøens ressourcer sker, må vi forstå, for at sikre økonomisk vækst, jobs og velfærd.

Lyder det nu bekendt?

Flere danske politikere og partier har forståeligt nok krævet handling fra regeringen over for katastrofen i Amazonas. Men selvindsigten er som sagt fraværende. Ja, der skal åbenlyst handles over for Brasilien. Vi skal kræve handling. Men vi kan dårligt kræve handling fra andre, når vi ikke har orden i egen baghave. For udnyttelsen af vores naturressourcer i Nordsøen for økonomisk vækst, jobs og velfærd på bekostning af kloden og klimaet er ikke mindre amoralsk, end når andre udnytter deres.
Vi bliver simpelthen nødt til også at åbne øjnene for disse sammenhænge.

Da både Tyskland og Norge i forrige uge tilbageholdt adskillelige hundrede mio. kr. i støtte til en fond for beskyttelse af Amazonskoven pga. den brasilianske regerings passivitet i Amazonas reagerede Jair Bolsonaro med ordene: ”Norge, er det ikke det land, som… udvinder olie?”.

Det burde altså være åbenlyst det her. Vi kan ikke kræve, at andre tager ansvar, når ikke vi selv tager ansvar. Og vi kan kun skabe forandring i andre, ved at vise at vi selv vil forandring. Vi har ovenikøbet den perfekte mulighed lige ved hånden. Hvis regeringen satte handling bag deres grønne ord og gennemførte et endegyldigt stop for ny jagt på olie og gas i den danske undergrund, ville det sende et budskab, der ville give genlyd internationalt. Og det ville give vores nødvendige krav om handling og forandring i Amazonas både tyngde og alvor. Vi ville blive hørt.

Vi skal væk fra fossil energi, og det haster. Og for at denne akutte omstilling skal lykkes – og lykkes i det hæsblæsende tempo der er nødvendigt – så bliver vi nødt til at indse, at den nationalt isolerede tilgang vi hidtil har haft til både vores økonomi- og energipolitik, ikke kan bruges længere. Når det kommer til klimaet, er vi alle i samme båd. Tingene hænger sammen på tværs af regnskove, æbletræer, landegrænser og snævre nationale særinteresser.

Så lad os nu tage kikkerten fra det blinde øje og sætte et stop for nye tilladelser til fortsat olie- og gasjagt i Nordsøen. Lad os nu begynde at rydde op i egen baghave og derved skabe den forandring, vi ønsker at se i andre.