Debatindlæg bragt i Altinget den 15. april 2020 af Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling

Gennem historien har flere globale kriser forårsaget gevaldige buler i verdensøkonomien. Alle medførte disse økonomiske kriser et fald i de globale udledninger af drivhusgasser.

Og hver gang fortsatte udledningerne, efter at kriserne var drevet over, blot deres ufortrødne himmelflugt. I de fleste tilfælde, fordi vi hverken forstod klimaet eller sammenhængen. Men efter finanskrisen i nullerne, fordi vi ikke tog klimakrisen alvorligt, intet lærte og intet ændrede.

Nu har endnu en global krise ramt os, og verdensøkonomien er i frit fald. Og endnu før vi har fået stablet beredskabet på benene, begynder vi at se konturerne af fuldstændig samme mønster.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet

Ingen krav til kommuner og regioner

Forleden gik finansminister Nicolai Wammen nemlig på talerstolen og offentliggjorde, at regeringen sammen med Danske Regioner og KL havde indgået en aftale om at lempe anlægsloftet.

En aftale, der blev offentliggjort som led i at give økonomien en ekstra håndsrækning her under krisen.

Altså en forøgelse af grænsen for, hvad kommunerne og regionerne normalt må bruge på for eksempel renoveringer, nybyggeri og anlægsprojekter. Nicolai Wammen serverede lempelsen med følgende udtalelse:

“Hvis man også kan tænke det grønne eller klimainvesteringer ind i det, vil det være rigtig godt, men det er ikke et krav.”

Altså ingen krav til kommuner og regioner om at indtænke energieffektivisering i de nye nybyg- og renoveringsprojekter, som lempelsen vil åbne op for.

Ingen krav til energirenoveringer. Ingen krav til CO2-reduktioner. Og ingen krav til nye klimatiltag og klimainvesteringer. Kun en “venlig opfordring”.

Det er sådan set ikke noget nyt. Sådan har det altid været med hensyn til kommunernes investeringer i byggeri og anlæg.

Politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning

Regeringen åbner blot op for mere fra samme skuffe for at holde hånden under et trængt erhvervsliv. Altså ganske almindelig politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning. Kortsigtet og strippet for nødvendigt helhedssyn.

Tænk, hvis finansministeren havde sagt:

“Nu lemper vi anlægsloftet. Og for at sikre, at nye kommunale investeringer også arbejder for os også på lang sigt, har vi opstillet et minimum af grønne krav. Budskabet er: Vil I gøre brug af det lempede anlægsloft, så lav energirenovering eller energieffektivisering af vores offentlige bygninger.”

Sværere var det jo egentlig ikke.

Men nej. Endnu en gang står vi tilbage med en forspildt grøn chance, i hvad der efterhånden ligner et endeløst hav af forspildte grønne chancer.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet.

Vi kan og skal løse begge kriser samtidig

Vi bliver her og er nu nødt til at forstå, at vi står over for to globale kriser, og at vi skal og kan løse begge kriser på samme tid.

Og vi er på sigt nødt til at forstå, at vi ikke længere har den luksus at kunne fokusere på et problem ad gangen. Den chance har vi forspildt gennem 30 års utilstrækkelig klimahandling.

Vi bliver nødt til at kunne multitaske og se grønne helheder, hvor tunnelsyn, vanetænkning og ”venlige opfordringer” ellers har været normalen.

Der sidder rigtig mange modige grønne ildsjæle rundtomkring i kommunerne, der nok skal bruge denne mulighed til at sætte gang i ambitiøse energiprojekter.

Men hvis vi skal nå i mål, bliver regeringen nødt til at tage det overordnede ansvar for den grønne omstilling i stedet for som her at lægge ansvaret over på kommunerne.

Vi bliver nødt til at tænke klimakrisen ind i alt, vi gør.

Og vi bliver nødt til at sikre os, at når de offentlige kasser åbnes, og langsigtede investeringer sættes i søen, så bliver pengene sat i spil på en måde, der ikke bare løser kortsigtede problemer og sikrer samfundsøkonomien, men på samme tid arbejder for en bæredygtige fremtid for vores børn og børnebørn.

Tænk langsigtet på tværs af kriserne

Derfor skal al klog corona- og økonomihåndtering selvfølgelig inkludere grønne krav og klimafokus i alle fremtidige stimuluspakker og økonomiske sikkerhedsnet.

Vi kan, hvis vi magter at lære af det, vi går igennem nu, komme styrkede ud på den anden side. Men det kræver, at vi holder hovedet koldt, tænker langsigtet og på tværs af kriserne.

Det går ikke, at vi bliver ved med at misse flere oplagte chancer til at skabe den nødvendige grønne forandring.

Vi forstår jo godt alvoren. Vi kan godt se sammenhængen. Vi ved bedre. Lempelsen af anlægsloftet uden krav var en grøn misser.

Lad os nu sikre, at der ikke kommer flere af dem. Det skal ske ved at indarbejde de nødvendige grønne løsninger og krav, der skal til for at håndtere begge kriser samtidig.