Hvis man skal tro vores grundlov, så står retten til at eje sit hus over fremtidige generationers ret til gode levevilkår. I grundloven har vi 15 bestemmelser om borgerrettigheder. Blandt dem tæller ejendomsretten, retten til frihed og retten til arbejde eller forsørgelse. Men ikke én eneste omhandler natur eller miljø. Og det er, på trods af at natur, miljø og klima er en forudsætning for, at vi overhovedet kan leve og eksistere som samfund og som mennesker. Måske det er på tide, at vi får sikret vores børns fremtid i grundloven?

Der er ikke noget banebrydende eller nyt ved idéen om en grøn grundlov. Faktisk har omkring 150 af verdens lande allerede grønne bestemmelser i deres forfatninger. Lovpunkterne varierer, men fælles for dem er, at de handler om at sikre borgernes ret til et sundt og bæredygtigt klima på lige vilkår med andre basale menneskerettigheder.

Lande som Sverige, Norge og Tyskland har for længst fået indskrevet miljø- og klimarelaterede punkter i deres forfatninger. Men i Danmark halter vi bagud i forhold til vores naboer. Det skal der laves om på, mener koalitionen bag Grøn Grundlov, der ud over Rådet for Grøn Omstilling tæller organisationer og virksomheder som Danmarks Naturfredningsforening, Folkekirkens Nødhjælp, Boston Consulting Group og Grundfos.

Koalitionen foreslår fem grundlæggende principper, som kan være med til at konkretisere den grønne grundlov. De lyder: retten til ren luft, rent drikkevand, ren mad, mangfoldig natur og et bæredygtigt klima.

Fra valgløfter til reel forandring 

Under Folketingsvalget i 2019 endte klimadebatten med at fylde mere end noget andet. Det var tydeligt, at vælgerne og dermed og politikerne havde stort fokus på vores klima og miljø. Der blev givet store løfter om guld og grønne skove. Men det har vist sig at være svært at få omsat de grønne valgløfter til reel handling. Her viser erfaringen fra andre lande, at en grundlovsændring kan have mere end bare symbolsk betydning. Studier viser nemlig, at lande med klima- og miljøbestemmelser i deres forfatninger generelt scorer højere i internationale sammenligninger af præstationer på klima- og miljøområdet. I flere lande er der også efterfølgende indført nye love og indgået søgsmål med udgangspunkt i de grønne lovpunkter.

En grønnere fremtid

I Rådet for Grøn Omstilling har vi dedikeret os til at arbejde for grøn omstilling og implementering af bæredygtige løsninger både nationalt og internationalt. Der er sket meget på området i de 30 år, vi har eksisteret. Men ændringer på området kræver også politisk såvel som folkelig vilje. Og den grønne omstilling går simpelthen for langsomt. Vi er som befolkning nødt til at gøre en alvorlig indsats for at skubbe udviklingen i en grøn og bæredygtig retning.

Ved at støtte op om en grøn grundlov kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej. Vi skal levere kloden videre til fremtidige generationer med god samvittighed.

Ved at sikre miljø-, natur- og klimahensyn i grundloven kan vi sørge for et vedholdende fokus på det grønne gennem skiftende regeringer og folketing.

Det, der står i grundloven, skal respekteres og efterleves af nuværende såvel som kommende regeringer. Derfor kan en grøn grundlov skabe retning og tryghed, som kan hjælpe os med at træffe beslutninger og vælge de bæredygtige løsninger.

Gå med i kampen for at få en grøn grundlov, og vis din støtte og opbakning ved at følge med på @grongrundlov på Instagram og Twitter. Du kan læse mere på www.grongrundlov.dk.