Når landbruget tager klimateten
Landbruget bidrager med over 20 procent af drivhusgasudledningerne i Danmark – størstedelen kommer fra husdyrproduktionen. Samtidig er landbruget en stor energisluger, da det bruger meget brændstof til maskiner, opvarmning mm., mens det også kræver store mængder energi at producere gødning.
Heldigvis findes der mange løsninger, og landbruget kan endda være med til at gøre noget godt for klimaet. Ved dyrkning af flerårige afgrøder kan man øge kulstoflagringen i jorden. Og så kan landbruget selv producere energi via biogas.
Læs mere om klimaløsninger i vores projekt Fremtidens Landbrug. Og læs artiklen: ’Klima behøver ikke være en klods om benet’ i vores magasin Global Økologi, hvor to landmand fortæller, hvordan de har taget klimateten med vindmøller, biogasanlæg og meget andet.
Vi arbejder også på at skubbe til de politiske beslutninger på Christiansborg, blandt andet i samarbejde med andre miljøorganisationer. Læs vores brev til Energi-, forsynings- og klimaministeren, hvor vi sammen med Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og WWF peger på en række muligheder for, hvordan landbruget kan bidrage aktivt med at sænke drivhusgasudslippet.