Debatindlæg i Altinget, den 23. september 2019
Af Mads Torp Skafte Jespersen, Energipolitisk rådgiver, Det Økologiske Råd

Alle medlemslandene har indsendt deres foreløbige planer, og i juni offentliggjorde Europa-Kommissionen henstillinger til udkastene, som medlemslandene skal forholde sig til i deres endelige planer, der skal foreligge ved udgangen af dette år.

Sidste år fik vi en ny klimaværktøjskasse i EU kaldet Governance-forordningen. Det er et nyt forvaltnings- og styringssystem for EU’s energi- og klimapolitik. Et af redskaberne i værktøjskassen er de såkaldte nationale energi- og klimaplaner, hvor hvert medlemsland skal vise, hvordan de vil opnå EU’s energi- og klimamål for 2030.

Kommissionens gennemgang af planerne viser, at der er et stykke vej mellem, hvad landene har meldt ind og de målsætninger, de som et samlet hele skal opnå.

Medlemslande er uambitiøse

et er det ambitionshul, som Dan Jørgensen (S) sammen med de andre ministre skal drøfte på tirsdag. Og det er her, vores minister har en mulighed for at gå foran.

EU står nemlig til at ramme ved siden af målet for både vedvarende energi på mindst 32 procent og målet for energieffektivitet på mindst 32,5 procent. Værst ser det ud på energieffektiviseringen, hvor EU står til at ramme et sted mellem 26,5 og 30,7 procent.

Det er trist læsning, da målene i forvejen er langt fra at være kompatible med Paris-aftalen. For at være det skal målene mindst op på 45 procent på både vedvarende energi og energieffektivitet.

Det kæmpede vi for ved den sidste revision af målene, og det vil vi også ved den næste.