Ja. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der hvert år ca. 13.000 danskere af rygning, mens ca. 4.500 danskere dør som følge af fysisk inaktivitet. Luftforurening koster ca. 4.200 danskere livet hvert år, og bliver derfor Danmarks tredje største dræber.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Fakta om fysisk aktivitet
Kilde: Kræftens bekæmpelse
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Luften forurenes af mange forskellige kilder fra både Danmark og udlandet: Af biler, busser og lastbiler. Af de store fragtskibe, der flytter varer rundt i verden. Af brændefyring i de private hjem. Af de mange fly, færger og krydstogtskibe, der transporterer os rundt, når vi f.eks. skal på ferie. Af ammoniak fra landbrugets produktion af mælk og kød. Og mange andre kilder. Derfor skal kampen mod luftforureningen tages mange forskellige steder både i Danmark og internationalt. 

I Danmark er brændefyring årsag til omkring halvdelen af dødsfaldene fra danske forureningskilder, mens vejtrafik forårsager ca. 25 % og landbruget ca. 15 %. Dertil kommer kraftværker, industri m.v. der forårsager 10 %. En væsentlig forskel på forureningskilderne er dog, at samfundet kunne fungere fint uden brændefyring.

Ja, og det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at kilderne til luftforurening i de allerfleste tilfælde også er kilder til CO2. Luftforurening skabes primært i afbrændingsprocesser, hvor der også udledes CO2, uanset om det er fra fossile brændsler eller fra f.eks. biomasse. En anden væsentlig årsag er sodpartiklerne i luftforureningen, der bevæger sig over store afstande og sætter sig på sne og is i bl.a. Arktis. Dette kaldes black carbon, og de mørke partikler på den lyse baggrund skaber en større absorption af solindstråling, som smelter sneen og isen og dermed øger opvarmningseffekten. Studier viser at denne effekt er en væsentlig del af global opvarmning. Der er dog også effekter, der trækker den anden vej, da svovlpartikler i atmosfæren kan medvirke til mindre solindstråling og dermed har en kølende effekt. Alt i alt er effekten af luftforurening dog klart opvarmende, så en reduktion af luftforurening er også godt for klimaet.

Tallet 80 mia. kr. årligt stammer fra Sundhedsstyrelsen. De seneste danske beregninger fra august 2019 viser, at luftforureningen i perioden 2016-2018 i gennemsnit var årsag til 4200 for tidlige dødsfald, 3000 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 19.000 tilfælde hos børn, 58 tilfælde af lungekræft, godt 3000 indlæggelser for åndedrætsbesvær, knapt 1000 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, godt 1200 tabte arbejdsdage og ca. 3,7 mio. dage med nedsat aktivitet.

De samlede eksterne omkostninger, der er relateret til luftforureningen i Danmark anslås til ca. 79 milliarder kr. som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018. 

Disse tal indeholder kun sundhedsomkostningerne og der medregnes ikke omkostninger forbundet med tab af biodiversitet, global opvarmning, skade på afgrøder og bygninger etc.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: DCE: Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark

I juli 2020 gjorde EU-Kommissionen status på medlemslandenes indsats for at leve op til kravene, og her fremgik det, at Danmark i 2020 er i høj risiko for ikke at nå i mål med at nedbringe udledningen på to områder. Det handler om fine partikler og ammoniak. Fine partikler stammer hovedsageligt fra brændeovne og til dels fra trafikken, mens ammoniak udledes fra landbruget.

I forbindelse med statusopgørelsen udelukkede EU-Kommissionen ikke muligheden for at bruge juridisk magt til at håndhæve NEC-direktivet, hvis det bliver nødvendigt.

Kilde: Altinget: Dårlig luftkvalitet får EU til at løfte pegefingeren over for Danmark

Ja, det er rigtigt, at en stor del af luftforureningen i Danmark stammer fra udenlandske kilder. Faktisk kommer 70-75 % af luftforureningen fra udlandet og fra international skibsfart og luftfart. Derfor er det vigtigt med et ambitiøst internationalt samarbejde i FN og EU for at kunne reducere både internationale og nationale kilder.

Helbredsskaderne som følge af luftforurening koster samfundet 80 mia. i kr. hvert år

Et supersygehus koster i gennemsnit 4,6 mia. kr., når man tager udgangspunkt i priserne fra denne artikel.

Derfor har vi lavet følgende regnestykke: 80 mia. / 4,6 mia. = 17,4 supersygehuse.
Vi har valgt at medregne en buffer, og skriver derfor, at de årlige udgifter til helbredsskader svarer til, at vi kunne bygge 15 supersygehuse hvert år.

I forhold til vindmølleparkerne har vi taget udgangspunkt i store havvindmølleparker på 700 MW.
En havvindmølle koster 3-4 MEuro/MW. Derfor bliver regnestykket følgende:

700 havvindmøller x 3 MEuro = 2,1 mia. Euro
1 Euro = 7,5 kroner
2,1 mia. Euro = 15,75 mia. kr. for en havvindmøllepark

Helbredsskaderne er 80 mia. kr. hvert år
80 mia. kr. / 15,75 mia. kr. = 5,08 havvindmølleparker, som Danmark kunne bygge hvert år for udgifterne til helbredsskader som følge af luftforurening. Denne beregning tager udgangspunkt i vurderingen af den totale pris for en havvindmøllepark, mens de statslige udgifter vil være langt lavere, da vindmølleparker i dag primært finansieres af private investorer og statsstøtten således kun dækker en begrænset del af omkostningen. Derfor vil 80 mia. kr. i støtte kunne resultere i langt mere end 5 havvindmølleparker.

Kilde (s. 236): Energistyrelsen: Technology Data – Generation of Electricity and District heating

De danske kilder til luftforurening er også vigtige at få gjort noget ved, da de ligesom udenlandske kilder er grænseoverskridende og giver anledning til negative helbredseffekter og dødsfald.

Samtidig er brændefyring og vejtrafik er de to danske kilder, som tilsammen står for 75 % af dødsfaldene i Danmark relateret til dansk luftforurening. Brænderøg forårsager ca. 50 % af dødsfaldene i Danmark relateret til dansk luftforurening, mens vejtrafikkens luftforurening forårsager ca. 25 %.  

De seneste danske beregninger fra august 2019 viser, at luftforureningen i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt ca. 4200 for tidlige dødsfald årligt. Ca. 3000 af de for tidlige dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens ca. 1200 tilfælde skyldes danske kilder. Luftforurening fra danske kilder bidrager endvidere med ca. 1800 for tidlige dødsfald årligt i Europa.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: DCE: Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark

Luftforurening kommer fra mange kilder, og derfor er der mange områder, hvor man kan sætte ind. Luftforurening kan bl.a. begrænses med:

• skrappere miljøzoner i vores byer, så vi slipper for de gamle, forurenende dieselbiler.
• en effektiv regulering af brændefyring – særligt i byerne, der i dag er blandt de største kilder til sundhedsskadelig luftforurening.
• krav om partikelfiltre og katalysatorer til entreprenørmaskiner i byerne.
• bedre regler for skibstrafikken, der afbrænder beskidt bunkerolie uden røggasrensning, og for krydstogtskibe, der forurener luften i hjertet af vores store byer.
• begrænsning af ammoniakudledninger fra landbruget via miljøteknologi.
• færre udledninger fra flytrafikken.

Vores arbejde med luftforurening er meget bredt og fokuserer både på internationale og nationale kilder. For at reducerer grænseoverskridende luftforurening er det vigtigt med et ambitiøst internationalt samarbejde. Derfor foregår en meget stor del af vores arbejde i FN og EU og andre medlemsstater i tæt samarbejde med medlemmer af Europaparlamentet, forskere og grønne organisationer samt myndigheder fra hele verden.  

Vores arbejde dækker både luftkvalitetsmålinger, støjmålinger, rådgivningsarbejde for beslutningstagere og kommuner samt information om problemerne via publikationer, foldere, artikler og oplæg. Vi følger nøje FN- og EU-lovgivningen på feltet og informerer den danske befolkning og politikerne herom.

Ja, det er desværre rigtigt. I større byer er luftforureningen fra vejtrafik ansvarlig for over 20 gange flere dødsfald end trafikulykker. Derfor har vi i mange år arbejdet målrettet på at reducere luft- og støjforureningen fra vejtrafik via afgifter og mere ambitiøse miljøkrav i byernes miljøzoner.

Vejtrafik er en af de dominerende kilder til luftforurening i vores store og mellemstore byer og giver derved anledning til alvorlig sygdom og for tidlig død. Derfor er det vigtigt at kunne indføre zoner, som stiller krav til de ældste køretøjers forurening. Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af bl.a. NOX’er og skadelige partikler, særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker. Det er ofte sammenfaldende med de områder, hvor transportbelastningen er størst.

Danmark har som et af de få lande i EU ikke fossile personbiler med i vores miljøzoner.
Vi har i Danmark haft miljøzoner for tunge erhvervskøretøjer i over 10 år i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Nu kommer miljøzonerne også til at omfatte varebiler. Men fordi personbiler fortsat ikke er inkluderet kan enhver dieselbil, ny som gammel, stadig køre uhindret ind i miljøzonerne. Det giver ingen mening.

Det er ikke nok at have miljøzoner i landets største byer. Landets kommuner skal også have mulighed for at indføre nulemissionszoner, som også gælder personbiler og boligopvarmning, hvis vi skal bringe luftforureningen ned og nå målet om 70 % CO2-reduktion.

Nulemissionszoner kan etableres på mange forskellige måder, kan have forskellig udstrækning, og kan indføres i etaper – og bedst i kombination med forbedrede muligheder for at gå, cykle og bruge offentlig transport samtidig med at brændefyring begrænses.

Nulemissionszoner er et vigtigt og nødvendigt skridt for at bane vejen for renere luft, mindre støj og en grøn omstilling af transport- og boligsektoren og et vigtigt redskab til at nå vores målsætning om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.

Transport står for næsten 30 % af klimabelastningen, og salget af fossile biler stiger støt. Hvis vi ikke får reduceret CO2-udledningerne fra transportsektoren og sat en stopper for salg af fossile køretøjer, får vi ikke afværget klimakrisen.

Ja. Brænderøg indeholder præcis samme partikler og tjærestoffer som tobaksrøg. Dertil indeholder brænderøg dioxiner, der er nogle af de værste miljøgifte. Forskellen er blot, at mens tobaksrøg primært rammer rygeren selv, så rammer brænderøgen hele boligområdet.

Der er fundet sammenhæng mellem høje koncentrationer af partikler og øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, primært blandt ældre og personer, der i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjertekarsygdomme.

På aftener med koldt og vindstille vejr er der lige så stor forurening med sundhedsskadelige partikler i et rækkehusområde med brændeovne, som der er i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København – H. C. Andersens Boulevard.

Kilde: Astma-Allergi Danmark
Kilde: Lungeforeningen
Kilde: Brændefyringsportalen
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Kilde: DCE: Udviklingen i luftkvalitet i Danmark – myter, fakta og perspektiver

Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i Danmark. Det viser den hidtil mest præcise kortlægning af de danske fyringsanlæg. Opgørelsen er udarbejdet med hjælp fra landets skorstensfejermestre i Danmark, som har oplyst antal og hvilke fyringsanlæg, der er registreret i deres distrikter. 

Kilde: Brændefyringsportalen
Kilde: DCE: Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark

Ja. Brugen af brændeovne og – kedler forurener meget mere end andre opvarmningsmuligheder. Faktisk er brændefyring den mest forurenende opvarmningsform herhjemme. Udslippet af partikler pr. energienhed er ca. 250 gange større fra brændeovne- og kedler end udslippet fra kulfyrede kraftværker. Selv en ny miljømærket brændeovn under optimale laboratorieforhold udleder ca. 100 gange flere partikler pr. energienhed end et kulfyret kraftværk.

Kilde: Lungeforeningen
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Selvom udledningen fra nyere svanemærkede ovne er mindre end fra ældre brændeovne, forurener de stadig meget mere end andre varmekilder. En ny miljømærket brændeovn under optimale laboratorieforhold udleder ca. 100 gange flere partikler pr. energienhed end et kulfyret kraftværk og ca. 1000 gange flere end gas. Partikelforureningen udledes ofte i lav højde og i områder med mange boliger, hvor det påvirker luftkvaliteten for mange mennesker. Hvis du ønsker opvarmning og fornemmelsen af levende ild, kan du overveje at vælge gasovne eller el-pejse.

Hvis man fyrer korrekt, udleder brændeovnen færre partikler. Men selv brændeovne, der optændes og fyres korrekt, er stadig årsag til massiv partikelforurening sammenlignet med andre former for opvarmning.

DCE – Nationalt center for miljø og energi har vurderet, at der er ca. 550 for tidlige dødsfald om året i Danmark som følge af partikler fra brænderøg. Brænderøg koster samfundet ca. 80 mia. kr. årligt i helbredsskader.

Kilde: DCE: Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i Danmark