Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 6. december 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Det er nu godt to år siden, det sidste punktum blev sat i Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm. Retningslinjerne indeholder en mærkningsordning med et eller to grønne blade, der skulle gøre det simplere for klimabevidste forbrugerne at vælge reelt grønne elprodukter. Men ordningen har ikke virket efter hensigten, og i dag kan man med rette spørge, om det har været mere til skade end til gavn. 

Lad os starte med det ene grønne blad. Det kan opnås, hvis elhandleren matcher elforbruget med oprindelsesgarantier fra det europæiske garantisystem for vedvarende energiproduktion. Et af problemerne med systemet er, at forbrug og produktion hverken er matchet tidsmæssigt eller geografisk, og det skaber en illusion om, at man som forbruger får vedvarende energi ud af stikkontakten. Dog kan efterspørgslen af oprindelsesgarantier sikre indtægter hos dem, som opsætter og driver vedvarende energiproduktion. Det vil i princippet betyde, at det bliver mere rentabelt at drive vedvarende energianlæg, hvorfor der vil blive installeret mere vedvarende energi.  

I den virkelige verden forholder det sig dog anderledes, da udbygningen med vedvarende energi gennem de seneste år i høj grad er politisk drevet. Den massive, politisk fremskyndede udbygning af vedvarende energi har nok efterhånden gjort oprindelsesgarantisystemet overflødigt. Der er eksempler på, at salg af oprindelsesgarantier ikke bliver regnet med, når udviklere af vedvarende energianlæg vurderer rentabiliteten af nye projekter. Så selvom priserne på oprindelsesgarantierne er steget på det sidste, er det ikke dem der sætter rigtig skub i udbygningen af vedvarende energi. Et andet problem er, at markedet for oprindelsesgarantier er totalt uigennemsigtigt, og at man som forbruger ikke har en chance for at vurdere, om den merpris, man betaler for et såkaldt grønt elprodukt, hænger sammen med det, elhandleren betaler for oprindelsesgarantierne. Hvis der er elhandlere derude, der mener, det forholder sig anderledes, så opfordres de hermed til at fortælle, hvor meget de betaler for garantierne, og hvilken merpris de tager for den såkaldte grønne strøm. Yderligere kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om oprindelsesgarantier fra biomassebaseret strømproduktion kan kaldes grønne. Markedet er fyldt med billige og tvivlsomme garantier, som ovenikøbet gives til de vedvarende energiproducenter, som i forvejen får tilskud fra staten. 

Summa summarum er, at vi opretholder et stort bureaukratisk system, hvis primære facit i dag er, at forbrugerne tror, de køber grøn strøm, mens de nok i virkeligheden ikke betaler for meget andet end et flot og grønt – men i bund og grund ligegyldigt – blad. Det føles sikkert rart, men illusionen om at ens elforbrug er grønt og klimavenligt gør, at man glemmer at spare på strømmen, som ellers burde være den første og bedste vej til et grønnere elforbrug.  

Og hvad med de grønne elprodukter med to grønne blade? Ifølge forbrugerombudsmandens retningslinjer skal elprodukter med to grønne blade (ud over at basere sig på oprindelsesgarantier for vedvarende energi) indeholde yderligere klimatiltag. De yderligere tiltag skal være ”ikke ubetydelige”, hvilket betyder, at de skal være ”egnet til at kunne neutralisere et klimaudslip, der svarer til mindst 100 pct. af det antal kWh om året, som kunden forventes at bruge”. Efter de nye retningslinjer blev lanceret, er dette blevet fortolket ret kreativt i branchen. Der gives penge til mange gode formål som skovrejsning og støtte til NGO’er, men det er tvivlsomt, om klimaeffekten af disse tiltag kan dokumenteres. Skovrejsning i Danmark er jo noget, der ligesom udbygningen af vedvarende energi, er drevet at politiske målsætninger, så når fx elselskaber sender penge i den retning, er der ingen garanti for, at det skaber mere skov. Indtil videre er det også sparsomt med dokumentation for, hvordan støtte til diverse NGO’er kan dokumenteres at have en klimaeffekt. Der er intet galt i, at man betaler ens elselskab for f.eks. at støtte WWF’s arbejde for pandabjørnene, men det gør ikke strømmen i ens stikkontakt grøn. Vores anbefaling er, at elselskaberne i stedet anvender internationale certificeringsordninger som GoldStandard eller Verified Carbon standard, der primært opererer i udviklingslande uden en ambitiøs og velfungerende klimapolitik. Her er klimaeffekten forholdsvis veldokumenteret, og her er chancen for reel positiv klimaeffekt størst. Der er desværre kun få elhandlere, der har valgt at gå den vej. 

Det der skulle have været en mærkningsordning, som kunne hjælpe klimabevidste forbrugere, er altså blevet til et par grønne blade, der dækker over et misvisende europæisk oprindelsesgarantisystem og en branches tvivlsomme tilgang til dokumentation, transparens og ønsket om at gøre en reel forskel for klimaet.  

Vores anbefaling til klimabevidste elforbrugere er derfor indtil videre at se bort fra de grønne blade og vælge et elselskab, der på troværdig vis kan dokumentere, at deres klimabidrag har en reel effekt. Alternativt kan man blot købe strøm, hvor den er billigst og selv stå for at bidrage til fornuftige klimaprojekter frem for at lade ens elselskab gøre det for en, hvilket de i øvrigt sikkert tager sig godt betalt for. 

Vores anbefalinger til elhandlerne og branchen er at tage langt mere ansvar. Få elprodukter med to blade lever i vores optik op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer, og der er desværre alt for meget green washing derude.  

Vores anbefalinger til Forbrugerombudsmanden er at gennemgå alle elselskaber med grønne produkter, kræv gennemarbejdet dokumentation og rejs sager, der hvor den ikke er fyldestgørende. Vi håber også, at man ved den kommende revision af retningslinjerne vil droppe oprindelsesgarantier som krav og i stedet indføre krav til oplysning om energieffektivisering, krav til oplysning om CO₂-intensiteten i energimikset på timebasis, krav om transparens ift. merprisudgifter til grønne tiltag, krav om tidsdifferentieret afregning så forbrugerne kan bidrage til et fleksibelt og grønt forbrug samt krav om solid dokumentation for klimaeffekt, der er baseret på internationalt anerkendte metoder.