Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Lone Mikkelsen seniorrådgiver i Kemikalier og Cirkulær Økonomi fra Rådet for Grøn Omstilling

Når jeg køber ind i min lokale dagligvarebutik i Emdrup, ryger der ofte en omgang gulerødder i kurven – pakket i plastik. Jeg ærgrer mig næsten hver gang over, hvor meget plastikemballage jeg står med derhjemme. Jeg kender godt argumenterne. Grøntsagerne holder sig bedre, og de er adskilt fra andre varer undervejs i transporten. Om de argumenter holder, er en helt anden diskussion, men det giver mig trods alt en lidt bedre smag i munden, at jeg kan smide emballagen i den særlige skraldespand til plastaffald, som Københavns Kommune sørger for bliver hentet ind til genanvendelse.

Men hvor godt går det egentligt med det? Hvor meget af det indsamlede plast fra husholdningerne kan overhovedet genanvendes? Jeg har længe haft lyst til at finde ud af, hvad der sker med mit plastaffald, når renovationsmedarbejderne cirka en gang om måneden tømmer min alt for fulde skraldespand til plast og metal, mens jeg står og vinker til dem sammen med mine to små drenge. For jeg har mere end én gang læst mediehistorier, der afslører, at det plastaffald, vi har indsamlet her i Danmark, er endt steder i verden, hvor det langt fra kan forsvares, at vi sender det hen. 

I september sidste år afdækkede TV2, at dansk plastikaffald er blevet dumpet i Malaysia på forladte industrigrunde. Journalisterne fandt emballager med danske mærkater i bunker af plastik, da de besøgte landet.

Men skyldes det blot et enkelt broddent kar i branchen, eller er det sådan, virkeligheden ser ud? Størstedelen af al den plastik, der nogensinde er produceret, er endt på lossepladser eller i naturen. Og forskning har dokumenteret, at langt størstedelen af alt plastik i havet kommer fra otte asiatiske og to afrikanske floder. Tænk, hvis noget af det affald, der flyder i floderne eller dumpes i landsbyer, stammer fra min egen skraldespand?

Første skridt: Amager

Så hvor ender lige præcis min gulerodspose henne? Det viser sig hurtigt at være svært at finde et svar. Jeg starter med at kontakte Amager Ressource Center (ARC), som er de første, der håndterer det plastaffald, jeg har skilt mig af med derhjemme. Centeret afbrænder skrald for at lave elektricitet og fjernvarme til hovedstaden og opland, men modtager også sorteret affald, som plastik.

Ida Leisner er miljø- og udviklingskonsulent hos ARC, og ifølge hende afhænger alt af de kontrakter, som affaldsselskaberne og kommunerne laver med de virksomheder, der skal håndtere plastikaffaldet. Danmark har ikke selv anlæg til at sortere og genanvende plastik i stor skala, så ARC videredistribuerer det. Og nu bliver det kompliceret. Københavns Kommune er kontraktholder på vegne af alle ARC’s ejerkommuner. Kommunen har siden januar en midlertidig kontrakt med den danske virksomhed Combineering, som sørger for, at plastikaffaldet bliver hentet fra Amager og fragtet videre til det tyske behandlingsanlæg Umweltdienste Kedenburg, hvor det sorteres, og dets videre skæbne afgøres. Denne løsning er forholdsvis ny. Frem til december 2019 havde ARC en aftale med Vestforbrænding og den tyske virksomhed ALBA. I Danmark samlede ARC via private renovatører plastikken ind, og Vestforbrænding stod for at fragte det til ALBA’s faciliteter i Tyskland.

Ifølge et referat fra et bestyrelsesmøde hos ARC indeholder kontrakten med Combineering: ”krav om gennemsigtighed, således at der kommer dokumentation for, hvor plasten håndteres. Håndteringen skal ske på certificerede anlæg inden for EU/EØS. Forbrændingsegnede fejlsorteringer og andet plast, der ikke kan genanvendes, skal forbrændes i Tyskland.” 

Det lyder jo fint. Så ender mit plastaffald fra husstanden ikke i Malaysia. Eller kan jeg nu også være helt sikker på det? Følger ARC, Combineering og det tyske selskab plasten helt til endestationen? Hvor mange mellemled er der på vejen?…….

Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad Lone Mikkelsen når frem til i hendes søgen?

Læs videre i Magasinet Grøn Omstilling, som i dette nummer ser nærmere på plastikkens vanskelige vej til genanvendelse. 

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.

Støt den grønne omstilling