Databaseret energiledelse
Små- og mellemstore virksomheder skønnes at stå for mere end 50 % af det samlede energiforbrug i erhvervslivet. De fleste virksomheder kan spare op til 30 % af deres energiforbrug, og derfor har vi sammen med Transition, Tekniq og Ewii udviklet en række redskaber, som kan hjælpe SMV’erne til at optimere deres energiforbrug.
En overset måde for mange SMV’er at arbejde med deres energiforbrug på, er gennem databaseret energiledelse, som er en systematisk metode til overvågning og optimering af energiforbruget.
Men mange SMV’er oplever desværre, at det er meget kompliceret at komme i gang med databaseret energiledelse: Det er vanskeligt at få overblik over muligheder, potentialer, nødvendigheder og konsekvenser af forskellige valg.
Derfor har vi udviklet en række redskaber, som skal hjælpe SMV’erne til at implementere energiledelse og derigennem fokusere på deres energiforbrug og blive motiverede til at gennemføre energibesparelser.
Vi har også udviklet en række materialer, som kan understøtte installatørerne, så de kan blive klædt bedre på til at rådgive om fordele og ulemper ved at implementere energiledelse, der passer til den enkelte SMV’s behov.
Se mere om energiledelse i vores tre film eller læs de forskellige guides nederst på siden.
Hvad er databaseret energiledelse?
Praktisk implementering af databaseret energiledelse i en SMV
Sådan bliver du en god energirådgiver
Projektperiode: 2019-2020
Finansiering: Projektet blev finansieret af Elforsk og Energisparefonden og udført i et samarbejde med Transition, Tekniq og Ewii