Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt

11. juni 2024

Regeringen vil med sin nye køreplan ikke levere nye initiativer for at opfylde kravene i det nye Energieffektivitetsdirektiv, men i stedet benytte sig af en kreativ skrivebords-finte. Det er ikke foreneligt med ambitionerne i Klimaloven, mener en række organisationer

Energiforbrug er kilde til mere end 75 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at vi mindsker energiforbruget markant. Det er netop formålet med EU’s energieffektivitetsdirektiv, som sidste år blev forhandlet på plads af EU Parlamentet og de 27 medlemslandes EU-repræsentanter i Ministerrådet.

Ifølge direktivet skal medlemslandene i gennemsnittet årligt spare 1,5 pct. af sit energiforbrug frem mod 2030. Målet bør nås med nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.” Og ”besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, [bør ikke] medregnes i opfyldelsen af energibesparelsesforpligtelsen.”

Regeringen vælger dog at gå i den modsatte retning. I sin køreplan for energieffektivitet – der kommer her to dage efter valget til Europa-Parlamentet – skriver regeringen, at den vil opfylde sine energispareforpligtelser gennem ”eksisterende virkemidler, herunder (…) eksisterende energiafgifter.” Men flere af tiltagene er vedtaget før forpligtelsesperioden i 2021- 2030. Eksempelvis har energiafgifterne eksisteret længe før, Energieffektivitetsdirektivet blev forhandlet på plads. Elafgiften blev fx indført tilbage i 1977.

Regeringens plan er derfor stik imod formålet med de grønne krav i Energieffektivitetsdirektivet, som regeringen ellers selv har stemt for i EU’s ministerråd. Den daværende socialdemokratiske regering bakkede op om en energispareforpligtelse på 1,5 pct. Og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard roste i marts 2023 Energieffektivitetsdirektivet og understregede på det sociale medie X, at det er ”vigtigt med ambitiøse EU-mål for energieffektivitet.”

Det vækker undren hos en række organisationer, der er enige om, at regeringens genbrug af eksisterende energiafgifter er uforeneligt med ambitionerne i Klimaloven, hvori det fremgår, at ”Danmark [skal] være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.” Organisationerne opfordrer Lars Aagaard til at sætte sig tilbage til arbejdsbordet og lave en strategi for Danmarks energiforbrug med nye virkemidler, der er et grønt foregangsland værdigt.

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling siger:

”Energieffektiviseringer er det vigtigste redskab til på kort bane at reducere forbruget af fossile brændsler. Danmark har en række forpligtelser over for EU om at skulle sænke energiforbruget. Alligevel er denne indsats for uambitiøs og utilstrækkelig til at sikre de nødvendige reduktioner i vores energiforbrug. Faktisk vælger man at gøre det stikmodsatte af, hvad direktivet foreskriver. Regeringen burde gå foran, og Danmark har mange af de virksomheder, der kan levere løsningerne til energieffektiviseringen.”

Afsenderne af denne pressemeddelelse er:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

Morten Høyer, politisk direktør i DI

Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Per Rømer Kofod, adm. direktør, VELTEK

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og Dansk Erhverv er også medafsendere af pressemeddelelsen

Om energispareforpligtelsen og regeringens køreplan for energieffektivitetsdirektivet

EU skal i 2030 have skåret 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Målet skal opfyldes gennem en række grønne mål og krav i EU’s klimapakke ”Fit for 55”. Et af kravene til medlemslandene er gennemsnitligt at spare ca. 1,5 pct. af energiforbruget (slutforbruget) hvert år frem mod 2030. Danmarks samlede energispareforpligtelse i perioden 2021-2030 er ca. 385 PJ. Ifølge Klimarådets skøn har Danmark et samlet behov for at spare yderligere 115 PJ frem mod 2030.

Det betyder jf. den politiske aftale (indgået af EU-Parlamentet og Ministerrådet) bag kravet, at de 27 medlemslandene bør levere nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.”

Men i regeringens køreplan for energieffektivitet står: ”Regeringen vil: notificere til EU Kommissionen, at Danmark forventes at opfylde af den forhøjede energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder diverse puljer, CO2-afgifter og eksisterende energiafgifter.” Det ventes, at notificeringen af eksisterende afgifter kan levere den resterende del af Danmarks energispareforpligtelse på 115 PJ.

Socialdemokratiet var meget imod at notificere afgifter som en del af energispareforpligtelsen, da man selv var i opposition i 2019. Partiet valget i stedet i deres tid i regering at omgøre den tidligere regerings beslutning og leve op til energispareforpligtelsen via egentlige virkemidler, som direktivet foreskriver.

Regeringen skal sende sin Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) i høring, inden man sender den til EU-Kommissionen. Den plan, der blev sendt i høring i slutningen af maj, indeholdt dog ikke noget om, at regeringen vil opfylde EU-krav gennem notificering af afgifter.

Dermed får offentligheden og de grønne organisationer ikke mulighed for at indgive høringssvar, før den bliver sendt til EU i slutningen af måneden. Læs mere om energispareforpligtelsen, og hvorfor medregning af afgifter på energi indført inden 2020 er i modstrid med intentionerne i Energieffektivitetsdirektivet her.

Støt vores arbejde