Debatindlæg bragt i Information den 1. september 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik Sandby, formand, Klimabevægelsen i Danmark, Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, WWF Verdensnaturfonden

Problemerne med afbrænding af træbiomasse til energi er mange og efterhånden velkendte. En del af problemerne findes i produktionen af biomasse, mens andre ligger i vores forbrug.

En stor og stigende efterspørgsel efter træbiomasse lægger et stort pres på de skove, vi har brug for til at suge CO₂ ud af atmosfæren, hvis vi skal have håb om at bremse klimakrisen, og giver incitament til en biologisk udpining af skove og hugst af gamle, store træer med vigtig biodiversitetsværdi.

Desuden udleder afbrænding af træbiomasse CO₂. Om denne bliver modsvaret af tilsvarende optag et andet sted afhænger af mange ubekendte, som vi har alt for lidt styr på i dag, og i de værste tilfælde svarer udledningen til den, vi kender fra kul. Alligevel regnes afbrænding af træ som nul i de klimaregnskaber, Danmark hvert år indrapporterer til FN og EU.

Vi kan ikke blive ved med at bruge biomasse i de mængder, vi gør, og den biomasse vi fortsat skal bruge, skal vi stille langt større krav til.

Der er et stort behov for ambitiøse, lovpligtige kriterier for den træbaserede biomasse, der anvendes til energiproduktion i Danmark. En række grønne organisationer har fremlagt en liste med kriterier  for ansvarlig produktion af træbiomasse, som vi opfordrer klimaminister Dan Jørgensen (S) til at bruge til sine lovkrav til biomasse , som der kom forslag til tirsdag sidste uge i forbindelse med implementeringen af det opdaterede EU-direktiv for vedvarende energi.

Vores kriterier skal sikre, at kun restprodukter fra ansvarligt forvaltet (FSC-certificeret) tømmerproduktion anvendes. At der er styr på CO₂-udledningerne gennem hele værdikæden. At Danmark kun importerer biomasse fra lande med ambitiøse, bindende klimamål, som opgør CO₂-udledninger i forbindelse med træfældning og udtag af biomasse. At skovforvaltningen forbundet med biomasseproduktionen tager hensyn til biodiversiteten i skoven.

Endelig bør kriterierne gælde al forbrug af biomasse. Udpining af skovene i Østeuropa bliver ikke mindre skadelig af, at træet brændes af på en villavej eller i et industrianlæg. Der bør ligeledes stilles krav til den estimerede tredjedel af træbiomassen, der ikke kommer fra skove, men som stammer fra blandt andet levende hegn og småbiotoper i landskabet.

Samtidig med indførelsen af lovkrav til produktion af biomasse er det bydende nødvendigt med en målrettet reduktion af det danske forbrug af især træbaseret biomasse, da efterlevelse af skovforvaltningskriterier aldrig vil kunne garantere, at størrelsen af biomasseforbruget er bæredygtigt.

Væk fra træ

I mere end ti år har politikere, Energistyrelsen og energisektoren omtalt træbaseret biomasse som et overgangsbrændsel. Men nu er alternativerne ved at være markedsmodne i form af blandt andet store varmepumper, damvarmelagre, overskudsvarme fra affaldsforbrænding og industri, solvarmeanlæg, geotermi samt energirenovering og energieffektivisering, der allerede kan erstatte en stor del af biomassen. Det er vigtigt at sikre, at fordelagtige vilkår for den træbaserede biomasse i form af blandt andet afgiftsfritagelse og statsstøtte ikke står i vejen for denne omstilling.

Det er på tide at sætte skub i den grønne omstilling mod en varmeforsyning, der ikke er afhængig af en så dyrebar ressource som træ, som i stigende grad vil blive efterspurgt i andre sektorer til anvendelse med højere værdi for eksempel bygningsmaterialer og brændsler til langdistance shipping og fly.

Da biomasseafbrænding også resulterer i blandt andet ugennemskuelige CO₂-udledninger, nedgang i biodiversitet og luftforurening, bør biomasse afgiftsbelægges. Det kan gøres på flere måder, for eksempel som en generel afgift på biomasseressourcen eller som en afgift på udledningerne målt ved skorstenen. Derved giver man et økonomisk incitament til at begrænse forbruget af biomasse og i stedet satse på ny grøn teknologi.

Den grønne omstilling skal ske på et veloplyst og ansvarligt grundlag. Derfor er der brug for en udfasningsplan for biomasse i el- og varmeforsyningen.

Biomasseafbrænding bør være udfaset til et absolut minimum i 2040, og reduceret så meget som muligt i 2030, med fokus på den træbaserede biomasse. Nye biomassefyrede kraftværker har en typisk levetid på 20-40 år. Derfor skal vi allerede nu stoppe med at bygge nye, store biomasseanlæg og omstille eksisterende biomasseanlæg, når de renoveres i fremtiden.

Med en ansvarlig udfasningsplan kan Danmark igen blive et grønt foregangsland, og med god samvittighed varme sig ved grøn energi på selv den koldeste vinterdag.