Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Helene Chéret 

Et lille land, en stor søfartsnation. Danmark har verdens femtestørste handelsflåde, kun overgået af Grækenland, Singapore, Kina og Japan. Desværre har denne stolte flåde en alvorlig brist. Langt de fleste af vores skibe sejler på tung bunkerolie – et af verdens mest forurenende fossile brændsler.  

”De danske politikere ynder gerne at beskrive Danmark som et grønt foregangsland, der bygger vindmøller og sætter høje mål for klima og miljø. Men når det kommer til skibsfartens forurening af havet, er der bekymrende tavst.” 

Sådan lyder det fra Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. Danmark bør efter hans vurdering tage ansvaret på sig hurtigst muligt og gå foran for at forhindre, at skibe kan udlede forurening i den størrelsesordning, de gør i dag. Skibe, der sejler på tung bunkerolie, udleder store mængder tjærestoffer, tungmetaller, partikler og gasser. En del af forureningen flyver via luften over land og gør skade på mennesker og natur, mens meget af forureningen også ryger i havet. Tjærestofferne og tungmetallerne opkoncentreres i havbunden eller optages i dyr og planter og ophobes i fødekæden, så de senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk eller skade vores marine økosystemer. 

”Den grønne omstilling er i gang alle andre steder i samfundet. Hvorfor skal skibsfarten så bare kunne udlede giftstoffer til luften og i havet? Det kan vi ikke acceptere. Vi er i det 21. århundrede, og alligevel bruger vi havet som losseplads,” 

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

Skrubbere som billig udvej 

På længere sigt skal skibsfarten ifølge Kåre Press-Kristensen væk fra fossile brændsler og over på ammoniak, lavet ved hjælp af sol- og vindenergi. Men lige nu handler det om at mindske udledningen af svovl, tjærestoffer og partikler fra skibsfarten. Det kræver, at rederierne udskifter deres nuværende brændstof, den tunge bunkerolie, med mindre svovlholdig bunkerolie og renser røggassen med både filtre og katalysatorer. Desværre er tendensen lige nu en hel anden. Det hænger sammen med, at man fra international side forærede skibsfarten et smuthul, da man satte ind mod svovlforurening. 

Svovlindhold i luften er skadeligt og kan føre til luftvejssygdomme og dødsfald. Luftforurening fra skibsfarten giver helbredsskader i Danmark svarende til halvdelen af de helbredsskader, som de danske forureningskilder på land medfører. For at reducere luftforureningen fra skibsfarten besluttede FN’s Søfartsorganisation, IMO, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl modsat de tidligere 2,5 procent uden for lavemissionsområder. I lavemissionsområder som i farvandene omkring Danmark skal skibene bruge brændstof, som maks. indeholder 0,1 procent svovl. Det er dog fortsat 100 gange mere svovl end almindelig vejdiesel.  

Og det er her, at rederierne, der ejer skibene, får serveret et alternativ, der har afgørende betydning for den grønne omstilling af skibsfarten. De kan vælge at sejle på det dyre mere miljø- og klimavenlige brændstof. Eller de kan sejle videre på det billigere, men mere svovlholdige brændstof, hvis de installerer såkaldte skrubbere på deres skibe. Skrubbere kaldes til tider røgrensere, men de fjerner ikke forureningen. De blander røg, der ellers var blevet udledt gennem skorstenen, med havvand og dumper al forureningen urenset i havet. Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller.  

Konsekvensen er, at antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der en håndfuld skibe med skrubbere – i dag bruger over 4.000 skibe teknologien. Ifølge Kåre Press-Kristensen er det tæt på katastrofalt, at man valgte at give rederierne den udvej.   

”Svovlkravene er helt nødvendige, og svovlniveauet er dalet betydeligt i luften over Danmark siden 2014,” siger Kåre.

Ved at tillade skrubbere har man legitimeret, at skibe fortsat kan sejle på noget af det mest forurenede brændstof i verden: tung bunkerolie

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

“Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumper de miljøfarlige stoffer direkte ud i vandet. Så man har ikke løst et forureningsproblem, men blot flyttet det et andet sted hen – til havet,” siger han og fortsætter: 

”Her har vi gjort naturen i havet en kæmpe bjørnetjeneste. Det skulle vi aldrig have gjort.” 

Fugle fanget i oliespild 

En anden god grund til at komme tung bunkerolie til livs er at undgå de voldsomme skader på naturen, når et skib støder på grund, oplever et læk eller med vilje vasker deres olietanke. De fleste har set billeder eller video af fugle og fisk, indsmurt i sort olie. Den tunge bunkerolie nedbrydes meget langsomt og skyller op på strande, hvor fugle og andre dyr bliver fanget og forgår. Hvis skibet i stedet lækker let bunkerolie, fortyndes det hurtigere og laver ikke så store skader på økosystemerne.  

”Næsten hver dag sker der havarier på et skib et sted på planeten. Og nogle gange fører det til alvorlige olieudslip, også herhjemme. Samtidig er der en del søfolk af den gamle skole, der stadig kan finde på at vaske deres olietanke i havet, selvom det er ulovligt. Forsvaret flyver rundt og overvåger havområderne for at sikre sig, at det ikke sker. Men alt for mange ser stadig havet som en losseplads,” siger Kåre Press-Kristensen.  

Endnu en udfordring er, at uanset om skibe sejler på let eller tung bunkerolie, udleder de store mængder kvælstofoxider (NOx), der kan gå i forbindelse med regn eller overfladevand og ende i havet som nitrat. Nitrat er med til at øge algevækst og dermed forårsage iltsvind i havet. Så selvom landbruget er den største udleder af næringsstoffer (se side 4), så bidrager skibene til den problematik, også om sommeren, hvor udledningen fra markerne ellers er mindre.  

”Hvis du tager alle biler, kraftværker og andre kilder på dansk jord, der udleder kvælstofoxider (NOx), så udleder skibsfarten i farvandene omkring Danmark godt det dobbelte. Og mens de landgående kilders forurening vil falde drastisk de næste ti år – dels pga. af skrappere EU-krav til kræftværker og biler, dels pga. af flere elbiler – så vil NOx-forureningen fra skibsfarten stige. Det skyldes, at der lige nu sker en stigning i antallet af skibe på havet og deres hastighed. Vi har indført ambitiøse regler, der regulerer NOx-udledningen fra 2021. Men den gælder kun nye skibe. Så alle de eksisterende kan fortsætte med at forurene. Løsningen er ellers her ret enkel. Der skal bare en katalysator på skibenes skorstene, der kan fjerne de skadelige partikler,” siger han.  

Det skal være bøvlet  

Den bedste måde at komme af med tung bunkerolie er ifølge Kåre Press-Kristensen at gå efter et forbud mod udledning af røggasvand. I første omgang gælder det om at få et forbud i dansk territorialt farvand. Dvs. i området ca. 12 sømil (22 km) ud fra kysten. Det kan den danske stat nemlig selv beslutte, og det vil betyde, at skibe ikke kan dumpe røggasvand nær kyster og inde i vores havne. Lande som Kina og Malaysia har lavet sådanne forbud.  

”På den ene side vil et forbud ikke betyde alverden, for de fleste store fragtskibe sejler i de internationale dele af vores farvande. På den anden side vil det sende et klart signal om, at vi ikke ønsker skibe på tung bunkerolie. Og krydstogtskibene vil ikke kunne sejle ind i f.eks. København eller Aarhus Havn og udlede en hulens masse røggasvand, når de ligger til kaj og skal lave elektricitet til kahytter, pools og kasinoer. Hvis vi så kan få mange andre lande til at gøre det samme, f.eks. i EU, så begynder det at blive bøvlet at være et fragtskib eller et krydstogtsskib med skrubber på tur i Europa,” siger han og tilføjer, at nogle europæiske lande allerede har lavet forbud mod røggasudledning i f.eks. havne, floder eller fjorde.  

Et globalt forbud mod udledning af skrubbervand er det optimale mål, der en gang for alle vil tvinge skibsfarten til at droppe den tunge bunkerolie. Men modstanden er stor, og arbejdsgangene i IMO er langsommelige. Imens stiger antallet af skibe, fordi flere og flere varer skal transporteres. Dermed stiger antallet af skibe med skrubbere og udledningen af giftstoffer til havet. De danske havområder er særlig følsomme, da de er små, indelukkede og lavvandede. Her sker ikke stor fortynding, og stofferne akkumuleres meget mere i fisk og sedimenter, end de gør i de store åbne oceaner. 

”Så Danmark må tage ansvaret på sig og forbyde det herhjemme, ligesom mange andre stater allerede har gjort. Det skal jo gerne være sådan, at vi i fremtiden kan bade i de danske havne, og at vi kan fiske og samle muslinger, og spise dem. Så vi må sætte en stopper for forureningen og derved tvinge skibene over på renere brændstoffer,” siger Kåre Press-Kristensen.   

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.