Europa står i en dyb energikrise, og de voldsomme energiprisstigninger ændrer alle økonomiske ligninger for både borgere og virksomheder. Men hvad bør der gøres?

En ny regering må straks efter folketingsvalget den 1. november fremlægge en ny national energiplan, der kan bringe os sikkert gennem krisen. Opret gerne en operativ stab, der kan rykke hurtigt på tværs af alle ministerier og styrelser som under coronapandemien.
Vi står overfor en svær vinter, hvor der kan mangle el i nettet, hvor borgere måske vil fryse i deres hjem og flere virksomheder går konkurs. Indtil nu har politikerne ikke leveret et gennemarbejdet svar på udfordringen. I Europa har regeringerne brugt over 500 milliarder euro på at lappe de største problemer og gribe ind i markedet. Men politikerne kan ikke længere nøjes med nødløsninger.

Kun gennem massive energibesparelser og en meget større oprustning med solceller og vindenergi kan vi frigøre os hurtigt fra det jerngreb, som afhængigheden af de fossile brændsler er blevet.

Danmark er – som de øvrige EU-lande – stadig dybt afhængig af importen af fossile brændsler. Selv om en større andel af vores el-forsyning kommer fra vedvarende energikilder, står olie, gas og kul bag næsten 55 procent af vores samlede energiforbrug. Og sol- og vindenergi leverer stadig kun cirka 10 procent, hvilket er alt, alt for lidt.

Mange års nation-branding af Danmark som en grøn frontløbernation har fået os til at tro, at vi næsten er verdensmestre, men to tredjedele af den vedvarende energi stammer fra biomasse, hvoraf størsteparten er importeret træ fra Østeuropa. Vi bevæger os søvngængeragtigt ind i fremtiden, men vi er stadig dybt lænket til klimaskadelige fossiler og biomasse, der øger partikelforureningen.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) tweeter med fine grafer om den ”massive udbygning” af vedvarende energi frem til 2030, for der er lavet et bredt forlig om at firedoble grøn strøm i dette årti. Men vi er langt fra i mål.  Indtil 2030 opstilles mange Power-to-X anlæg, som sluger næsten al ekstra havvind, som politikerne har disket op med. Manglen på energipolitisk realisme er udbredt.

Et eksempel er Dansk Industri, der for nylig lancerede en plan, hvor de påstår, at de kan levere ”100 procent grøn energi” i 2030. Det kan de ikke. Det ligner mere greenwashing. Dansk Industri vil kun sikre 107 TWh energi i 2030, men det leverer kun halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug. Dansk Industri har kun en plan for 100 procent grøn strøm. Og det er noget andet.

Som samfund står vi overfor en meget svær transformation. Vi har ikke råd til at fejle, for klimaregningerne i fremtiden vil koste os dyrt. Vi skal i løbet af få år ændre fundamentalt på den måde, vi producerer og forbruger på, hvis vi skal løse klimakrisen og frigøre os fra de fossile lænker til autoritære regimer. Det kræver en ekstrem hurtig opskalering af vedvarende energi i de næste få år i vores el- og varmeforsyning. Og samtidig skal vi spare meget mere på energien.

Den gode nyhed er, at det har vi gjort før. Vi kan hente inspiration i 1970´ernes energikrise, hvor fremsynede politikere satsede på energibesparelser og investerede i det danske vindmølleeventyr. Men i alt for mange år har vi ligget i hængekøjen. Siden 2015 er der stort set ikke stillet nye vindmøller op, vi er håbløst bag Tyskland hvad angår solceller, vi har skåret kraftigt ned for de grønne afgifter, og vores bruttoenergiforbrug er lige så stort som for otte år siden.

Desuden hører vi til i røven af fjerde division i EU, hvad angår cirkulær økonomi, og ressourcemæssigt bruger Danmark, hvad der svarer til 4,2 jordkloder.

Den næste regering bør hæve de grønne afgifter, der i dag kun udgør 2,8 procent af BNP, og så kan der skaffes flere midler til at investere i grøn omstilling. For 15 år siden hentede staten mere end 6 procent af BNP ved at lægge afgifter på forurening, energi, transport, ressourceforbrug og kulbrinter. Det gav stærkere økonomiske incitamenter til at omstille.

Stil for det andet skrappe energisparekrav. Indfør et nationalt mål om at forbedre energieffektiviteten med 23-25 procent frem mod 2030, så vi går foran i EU. Sænk også gerne straks hastigheden på motorvejene med 10-20 km/t og sænk hastigheden i byerne til 40 km/t, for det kan hurtigt spare import af brændstof. Forbyd gerne salget af nye fossilbiler fra 2025 og opstil mange flere elladestandere, så mobiliteten kan elektrificeres.

Energirenoveringer bør også prioriteres højt. Sæt et konkret mål om at løfte alle offentlige bygninger en-to energiklasser op og hæv støtten til energirenoveringer for private boligejere. Indfør en ny ambitiøs grøn tilskudsordning for energirenoveringer i 2022-2025 med 3-5 milliarder kroner. Tilskud må gerne udløses automatisk, når et gas- eller oliefyr skrottes. Udvid fjernvarmepuljen, så flere kan få fjernvarme hurtigt. Senest i 2027 bør alle gas- og oliefyr skrottes, og alle fossiler skal ud af varmeforsyningen senest i 2030.

Sidst men ikke mindst: Flere vindmøller og solcelleanlæg på landjorden er den billigste og hurtigste måde at frigøre sig fra Putins energi. De bør blive to bærende søjler i Danmarks samlede energiforsyning suppleret med jordvarme, Power-to-X og lidt biogas.

Inden 2025 bør der opstilles mindst 20 GW solcelleanlæg på lavbundsjorde, industritage, ved motorveje og over parkeringspladser. Målet kan løftes til 30 GW frem mod 2030, da det ikke tager mere end 1-2 år at opstille nye solcelleanlæg.

Vi får også brug meget vind til lands og til havs for at blive 100 procent selvforsynende med ren vedvarende energi. I dag er der 4,7 GW vind på landjorden, men man frem mod 2030 skal der skaleres op til mindst 20 GW vind på land og i kystnære områder. Gør det attraktivt for borgere, landmænd, virksomheder og kommuner at sælge energi til nettet via plusenergihuse og salg af overskudsenergi fra VE-anlæg på tage og marker.

Måske kan det gøde jorden for en ny folkebevægelse. Lad os mobilisere alle gode kræfter, så Danmark kan blive helt fri af fossilerne. Samtidig bør politikerne åbne op for langt mere havvind til eksport af el og brint til det europæiske marked. I stedet for et halvlunket mål om 12-13 GW bør man mindst op på 30 GW i 2030, og man kan igen fordoble frem mod 2035. Bare sæt i gang.

Kommentaren er også bragt i Altinget d. 24. oktober 2022