Tag klimakrisen alvorligt og stop oliejagten

18. juni 2020
Klimakrisen skal tages alvorligt. Det blev alle verdens lande enige om, da de indgik Parisaftalen. Aftalen betyder, at vi hurtigst muligt skal stoppe vores udledninger af drivhusgasser for at bremse klimaforandringerne. Det er ikke en simpel opgave, men afgørende er det, at vi lader være med at søge efter ny olie og gas i Nordsøen.

Debatindlæg bragt i Information den 18. juni 2020 af Lars Køhler, Byggeri-, Energi- & Klimarådgiver fra Rådet for Grøn Omstilling, Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, CARE Danmark, Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark, Jonathan Ries, formand, Vedvarende Energi, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Maja Andersen, kampagneleder for klima, Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Glue Doan, klimarådgiver for WWF Verdensnaturfonden, Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove og Troels Dam Christensen, sekretariatsleder hos 92-gruppen.

Danmark skal stoppe sin jagt på olie i Nordsøen. Netop dette slog Klimarådet også fast i en ny rapport, hvori de utvetydigt anbefalede regeringen at undlade at udstede nye tilladelser til at lede efter mere olie og gas.

Som de skrev i rapporten: »Fortsat olie- og gasjagt er i modstrid med ønsket om Danmark som foregangsland på klimaområdet.«

Vi skal altså uundgåeligt en anden vej, og det skal ske nu. Men regeringen tøver stadig. Derfor er vi 11 ngo’er og faglige organisationer, der er gået sammen om et nyt borgerforslag for at få regeringen til at tage klimakrisen alvorligt og stoppe ny oliejagt i Nordsøen.

Vores afbrænding af fossile brændsler har været og er stadig den primære udløsende faktor i den akutte klimakrise, vi står i. Det er, for at bruge en passende metafor, den benzin vi hælder på det bål, der truer vores fælles fremtid.

FN’s miljøargentur (UNEP) sagde sidste år, at hvis vi skal have en chance for at »redde livet på jorden, som vi kender det«, så skal vi handle nu, med alt hvad vi har. Hvilket betyder, at vi inden for de næste få årtier, skal stoppe vores forbrug og produktion af fossile brændsler. Vi ved, at bålet skal slukkes. Og vi ved, at det haster.

Produktion af olie, kul og gas skal begrænses

Indtil nu har vi kun søgt at reducere forbruget af fossile brændsler og slet ikke forholdt os til at begrænse produktionen. Det har ikke båret frugt. Vi bruger i dag, på globalt plan, mere olie og gas, end vi gjorde tilbage i 1990. Og forbruget er stadig støt stigende. Vi smider altså mere og mere benzin på bålet.

Tiden er ved at løbe fra os med hensyn til klimakrisen. Derfor bliver vi nu nødt til nu at droppe vores enøjede tilgang og tage fat fra alle sider. Vi bliver nødt til også at tage fat på udbuddet og reducere produktionen af olie, kul og gas.

Internationale undersøgelser viser, at en mindskning af udbuddet også vil have indflydelse på efterspørgslen. Og med både Klimarådets og De Økonomiske Råds egne ord, så vil en indstilling af oliejagten i Nordsøen medføre et fald i den globale CO2-udledning. Et mindre udbud vil altså have en reel positiv effekt på klimaet.

Med Danmarks nye klimalov er et overvældende flertal af de danske partier enige om, at vi som rig og udviklet nation har både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest i at løse klimakrisen.

Danmark har gennem 48 år hevet enorme mængder af olie og gas op af undergrunden. Olie og gas der har været med til at finansiere vores velfærd og velstand. Men som samtidig har været medvirkende til ødelæggelsen af vores fælles klima.

Vi har været en aktiv del af den fest, de rige lande har holdt på lånte kreditter. En fest, der med vores overdrevne brug af fossile brændsler er foregået ved at låne af en økologisk reserve, som vores børn, unge og verdens fattigste nu står til at betale regningen for. Det er bunduretfærdigt.

Vi skal løfte i fællesskab

Det kan ikke fortsætte. Hvis alle lande står stejlt på en idé om, at det ikke lige er dem, der skal droppe oliejagten, så kommer vi ingen vegne. Vi bliver nødt til at tage ansvar, gå forrest og vise vejen. Det er vores historiske og moralske pligt.

Regeringen har længe udskudt en vigtig principiel beslutning om, hvorvidt der i forbindelse med 8. udbudsrunde skal gives tilladelser til at lede efter ny olie og gas i Nordsøen. Den beslutning hænger stadig og vejrer i vinden, og vi beder derfor med vores borgerforslag regeringen om at stoppe 8. udbudsrunde. Altså med andre ord at stoppe med at lede efter mere olie og gas.

Vi foreslår ikke med vores borgerforslag, at vi i morgen trækker stikket til den eksisterende olie- og gasproduktion i Nordsøen, men det er nu på høje tid, at vi som det første og mest naturlige skridt i den uopsættelige omstilling mod et fossilfrit og CO2-neutralt Danmark, stopper efterforskningen efter mere olie og gas i vores undergrund.

At igangsætte yderligere oliejagt midt i klimakrisen er ikke at tage moralsk ansvar eller at tage krisen alvorligt. Det er det stik modsatte.

Skatteministeriet lavede sidste år beregninger på, hvad en beslutning om at stoppe oliejagten vil betyde økonomisk. Disse beregninger blev lavet med en oliepris, der var markant højere, end den er i dag. Og selv med de høje oliepriser ville et stop for 8. udbudsrunde medføre mistede indtægter for statskassen på blot 1,75 milliarder kroner. Ikke om året, men i alt. Og bliver oliepriserne liggende på dagens niveau, så vil den mistede indtægt for statskassen være lig nul. For så vil der ikke være nogen indtægt fra 8. udbudsrunde.

Prisen for at stoppe ny oliejagt er altså minimal, men den samfundsmæssige risiko ved den fortsatte oliejagt er enorm.

Ud over de uoverskuelige konsekvenser, som mere olie og gas vil forårsage for det globale klima og derved det danske samfund, så har staten forpligtet sig til at medfinansiere alle aktiviteter i Nordsøen, herunder også nedtagelsen af infrastrukturen i Nordsøen. Og som flere økonomer på det seneste har påpeget, så er der en risiko for, at når olieeventyret engang stopper – for det vil det – så vil oliefirmaerne af gode grunde være gået konkurs.

I sådanne tilfælde vil staten være den eneste tilbageværende part i den nødvendige oprydning og vil stå med hele regningen. Denne oprydning vurderes for den eksisterende infrastruktur i Nordsøen at udgøre en udgift på 41 milliarder kroner. En risiko, der burde tages med i de samfundsøkonomiske estimater, men som i dag ignoreres totalt.

Et tiltrængt budskab

At løbe de enorme klimamæssige og økonomiske risici, for hvad der i bedste tilfælde er nogle sølle håndører i det store billede, giver ingen mening. Nu må tiden være inde.

En beslutning om at stoppe oliejagten nu vil være et tiltrængt bevis på, at vores regering faktisk lytter til videnskaben, tager klimakrisen alvorligt og er i stand til at sætte vores fælles langsigtede fremtid over en kortsigtet økonomisk bundlinje for statskassen.

Det vil være et yderst vigtig skridt mod et inspirerende, grønt og fossilfrit Danmark inden for få årtier. Og det vil ikke mindst sætte et vigtigt internationalt eksempel, som den globale grønne omstilling har så inderligt brug for. Et budskab om at Danmark står 100 procent bag Parisaftalens mål og formål. At vi rykker frem i en tid, hvor andre står stille eller trækker sig. Et eksempel, der vil gøre, at andre lande ikke længere vil kunne pege på, at ’det gør alle de andre jo også’ for blindt at kunne fortsætte deres misbrug af klodens naturressourcer.

Lad os nu tage det mest elementære skridt i at bremse klimakrisen. Lad os nu stoppe med at lede efter mere benzin til bålet. Gå derfor ind og støt vores borgerforslag ’Stop Oliejagten NU’ og lad os sammen fortælle vores politikere, at nu er det på tide at tage den grønne omstilling og vores børns fremtid alvorligt.

Sidste gang, vi bad om jeres støtte til et borgerforslag, førte det til en ambitiøs dansk klimalov. Vi ved nu, at det gør en forskel.

For yderligere information: