I efteråret 2023 afholdte Tønder Kommune som den første kommune i Danmark to vejledende folkeafstemninger om solcelle- og vindmølleparker. Begge afstemninger endte med et overvejende ja.

”Det viste, at folk faktisk gerne vil det her, hvis man har en ordentlig proces og lytter til dem,” siger borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen.

Ifølge ham er der brug for nye redskaber som f.eks. vejledende folkeafstemninger, når der skal planlægges anlæg med vedvarende energi. Det fortæller han om til konferencen den 27. november ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i lokalsamfundet’.

Han henviser til, at der stort set ikke er sat vindmøller op de sidste år, og at det især skyldes, at kommunalbestyrelser rundt om i landet siger nej blandt andet pga. af protester fra lokalbefolkningen.

”Vi har stået i stampe, også i Tønder. Med adskillige vindmølleprojekter er vi snublet i selve den afgørende beslutning. Projekterne havde politisk flertal undervejs, men når der skulle stemmes, kunne man ikke mobilisere det. Vi har også valgt at sige nej til projekter, fordi vi vil ikke være årsag til borgerkrig ude i lokalsamfundet. For hvorfor skulle man også ville det,” siger han.

Så der var brug for en anden tilgang. Da de 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen satte sig sammen i begyndelsen af en ny byrådsperiode, tog de en beslutning.

”Hvis vi var fortsat af samme spor, endte vi jo nok det samme sted igen. Så derfor blev vi enige om at prøve noget nyt. Vi lavede et kompromis med en række retningslinjer, som 29 medlemmer af kommunalbestyrelsen bakkede op om, hvor vi skal afprøve nogle utraditionelle nye værktøjer. Og et af dem er at lave nogle vejledende folkeafstemninger,” siger han og fortsætter:

”Folkeafstemningerne har virket upåklageligt og uden problemer. Jeg tror ikke, det er et værktøj, vi skal bruge i kommunal politik generelt – det er et forsøg. I sidste ende er det selvfølgelig kommunalbestyrelsen, der har ansvaret, og som skal tage nogle beslutninger, også imod nogle borgeres vilje nogle gange. Og uanset om vi når 100 procents tilslutning i et lokalområde, så vil der den aften lokalbestyrelsen skal afgøre et projekt, stadig stå en mængde mennesker uden for byrådssalen og lave spektakel”.

Minds 40 procent lokalt ejerskab

Tønder Kommune er især kendt for at have opfordret kraftigt til, at energiudviklerne skal tilbyde mindst 40 procent andele til salg i lokalområdet.

”Vores tilgang i Tønder er den, at dem der har ulempe, skal i hvert fald også have en væsentlig del af de fordele, projektet fører med sig. Derfor er lokalt ejerskab helt afgørende. Når vi kigger syd over til Slesvig Holsten i Tyskland, så står der hundredvis af vindmøller, og de er alle sammen borgerejet. Det giver accept, og det giver lokaløkonomi,” siger Jørgen Popp Petersen.  

Frem til 2020 var den såkaldte køberetsordning gældende. Ifølge den skulle 20 procent af et energianlæg tilbydes som andele. Men ordningen blev kritiseret, bl.a. fordi det ikke altid lykkedes at få det solgt til lokale. I tilfælde af, at det skulle ske i Tønder, har kommunen oprettet et kommunalt VE-selskab, der kan gå ind og købe andelene.

”Vi prøver at holde så meget som muligt på lokale hænder. Når vi skal give plads til energi, så skal det ikke være investorer langt værk fra, der løber med hele kagen. Vi har også oprettet en almennyttig forening, der dækker hele kommunen, og som investorerne også kan stille økonomi i. For vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis det bare er det enkelte sogn, der får 110 ekstra shelters og guld-belægning på forsamlingshustaget, fordi de nu lige fik en energipark stående der. Vi bliver nødt til at kigge udvikling i hele området.” 

”Det kan godt lyde hårdt for investorer, men vi har et samfund, der skal fungere. Hvis vi fortsætter som vi har gjort hidtil, så bliver det jo til nej fra lokalsamfundet. Samtidig kommer staten og vil lave energiparker, og hvis man vil til at ekspropriere og diktere, så giver det først og sidst spektakel. Så det kommer rigtig meget an på, hvordan vi får grebet situationen an.”

Tønder Kommune har 21 projekter i planlægningsproces, og de består af 105 vindmøller og 1600 ha solceller.

”Vi er tæt på målstregen med de første projekter, og vi mener at have en rimelig god folkelig opbakning,” siger Jørgen Popp Petersen.

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.

Angående satellit-fotoet: Du kan finde dokumentation på Skråfoto her.

---

Politiske retningslinjer for tilgangen til VE-anlæg

Kommunalbestyrelsen i Tønder har vedtaget nogle politiske retningslinjer med bl.a. ønsker og transparente tilbud til og fra projektejere og investorer.

• 40 procent lokalt ejerskab tilbydes til kostpris efter den oprindelige køberets ordning
• Kommunalt ejet VE Selskab (for evt. indfrielse af de 40 procent)
• Økonomisk bidrag til lokalområdet
• Økonomisk bidrag til en almennyttig fond
• Vejledende folkeafstemning (elektronisk) i de sidste to uger af planprocesen (2500 meter afstand til Vindmøller og 1250 afstand til solcelleparker)
• Maks 125 vindmøller og 1600 Ha solcelle parker i denne valgperiode.
• Maks størrelse på ca. 200 ha for det enkelte solcelleprojekt og fortrinsvis placeret på lavbundsjorde samt ekstensive landbrugsarealer.
• Etablering af en grøn erhvervspark.

---

Gode råd fra Jørgen Popp Petersen, borgmester for Tønder Kommune

• Sørg for en politisk proces med, hvis muligt, tværpolitisk enighed om tilgangen til nye anlæg med vedvarende energi. Når politikerne ikke diskuterer og bekriger hinanden om vejen frem, giver det også tryghed blandt lokale borgere.
• Lokalt ejerskab er vigtig både for lokale erhvervsvirksomheder samt borgere.
• Forsøget med vejledende folkeafstemninger er bl.a. også for at modgå de sædvanlige underskriftsindsamlinger, som kan virke meget provokerende, fordi at naboer ofte ikke ønsker at tage offentligt parti for nogen af fløjene.