Det er positivt, at den nye regering har gjort beskyttelsen af havmiljøet og naturen til en prioritet. Ambitionen om at udvide de beskyttede havområder, etablere flere marine naturnationalparker og styrke indsatsen mod forurening af havmiljøet er vigtige skridt i den rigtige retning.

Det er i den grad også nødvendigt. Danske fjorde kæmper med iltsvind. Biodiversiteten er under pres. Vores vandmiljø lever i det hele taget ikke op til EU’s krav om god tilstand og mange danskere ser med rette havets tilstand som en af vor tids mest synlige miljøudfordringer.

Men hvis ambitionen er renere og sundere have, mangler en vigtig brik i puslespillet. Skibsfarten.

Skibsfarten belaster havmiljøet

Når vi taler om havmiljøet, handler debatten ofte om næringsstofudledninger fra landbruget, fiskeri eller spildevand. Når vi taler om skibsfart, handler diskussionen typisk om klima og CO₂-udledninger. Men skibsfarten påvirker også marine økosystemer direkte gennem luftforurening, undervandsstøj samt udledning af skadelige stoffer og mikroplast. Derfor bør skibsfarten betragtes som en del af havmiljøpolitikken, og ikke kun som en del af klimapolitikken.

Det er vigtigt, fordi skibsfarten langt fra er en marginal miljøbelastning. International skibsfart står for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, hvilket er mere end de årlige udledninger fra mange industrialiserede lande. Skibe udleder også kvælstofoxider (NOx), svovloxider (SOx), partikler og black carbon, som alle bidrager til luftforurening og kan påvirke kyst- og havmiljøet. Samtidig bliver undervandsstøj fra skibe i stigende grad anerkendt som en væsentlig belastning for livet i havet, fordi den påvirker havpattedyrs og fisks adfærd, kommunikation og migrationsmønstre.

Studier har desuden identificeret skibsmaling som en væsentlig kilde til mikroplastforurening i havet.

Tre skridt mod et renere havmiljø

For det første bør Danmark udvikle en samlet strategi for at reducere skibsfartens påvirkning af marine økosystemer.

Selvom der findes regulering på enkelte områder, mangler der i dag en overordnet tilgang til sektorens samlede miljøaftryk. En sådan strategi bør omfatte drivhusgasudledninger, luftforurening, skadelige kemikalier, undervandsstøj, mikroplast fra skibsmaling, udledninger af spildevand og gråt spildevand, invasive arter samt påvirkninger forbundet med havneaktiviteter.

Det bør begynde med bedre overvågning og kortlægning af skibsfartens miljøaftryk i danske farvande. Vi kan ikke effektivt håndtere det, vi ikke måler. En dedikeret strategi for skibsfartens påvirkning af marine økosystemer vil skabe et stærkt vidensgrundlag for fremtidig politik og hjælpe med at identificere, hvor indsatser kan skabe de største miljømæssige gevinster.

For det andet bør skibsfarten integreres i regeringens elektrificeringsdagsorden. Regeringen har ret i at placere elektrificering i centrum af den grønne omstilling. Men havne og skibsfart er fortsat stort set fraværende i denne diskussion.

For mange dele af skibsfarten er elektrificering ikke længere en fremtidsteknologi. El-færger er allerede i drift med stor succes i hele Skandinavien, og forskning viser, at batterielektriske løsninger kan reducere både udledninger og driftsomkostninger markant på egnede ruter. Landstrøm gør det samtidig muligt for skibe at slukke deres hjælpemotorer, mens de ligger ved kaj, hvilket eliminerer lokale udledninger af NOx, SOx, partikler og CO₂ under havneophold.

Derudover reducerer elektrificering støj både over og under vandoverfladen, hvilket forbedrer forholdene for både kystsamfund og livet i havet. Samtidig understøtter elektrificering den bredere omstilling væk fra fossile brændsler og styrker grundlaget for investeringer i vedvarende energi og el-infrastruktur.

Danmark bør derfor eksplicit inkludere havne og skibsfart i de nationale elektrificeringsplaner. Det indebærer en hurtigere udrulning af landstrøm i de største havne, støtte til elektrificering af indenlandske færgeruter, investeringer i ladeinfrastruktur samt sikring af, at udbygningen af elnettet tager højde for fremtidens maritime elforbrug.

For det tredje bør Danmark bruge sin internationale stemme aktivt. Som en af verdens førende søfartsnationer har Danmark et ansvar for at være med til at forme fremtidens globale skibsfart. Beslutninger om sektorens klimaaftryk træffes ikke kun i København, men også i FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO).

Danmark bør gå forrest

Senere på året skal medlemslandene træffe afgørende beslutninger om skibsfartens Net Zero Framework i IMO. Resultatet vil påvirke investeringsbeslutninger i den globale maritime sektor i årtier fremover. Danmark bør være en tydelig og markant fortaler for en ambitiøs ramme, der skaber klare incitamenter til nulemissionsbrændstoffer og -teknologier.

Danmark har allerede taget et vigtigt første skridt ved at løfte havmiljøet højere op på den politiske dagsorden. Det næste skridt er at sikre, at alle væsentlige belastninger af vores havmiljø bliver en del af løsningen – også skibsfarten.

Et renere og sundere hav kræver, at vi tænker havbeskyttelse, klimaindsats og skibsfart som en del af den samme dagsorden.

Ved at udvikle en samlet strategi for skibsfartens miljøpåvirkninger, accelerere elektrificeringen af den maritime sektor og arbejde for ambitiøs international handling kan Danmark bidrage til renere have og samtidig styrke sin position som global frontløber inden for bæredygtig skibsfart.

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 27. juli 2026 og er skrevet af Katerina Davidova.