Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Jesper Koch, analysechef hos Dansk Fjernvarme

For 200 millioner år siden stavrede 25 meter lange og 13 meter høje Brachiosaurus-dinosaurer hen over frodige landskaber. Men i den periode, i juratiden, blev der også skabt noget andet og helt enestående, som i dag kan blive afgørende for den grønne omstilling af vores varmeforsyning. På den tid blev de såkaldte Gassum- og Haldager-formationer i undergrunden på vores breddegrader skabt. Og det varme vand fra disse formationer er i dag genstand for stor opmærksomhed blandt de danske politikere, forsyningsselskaber og andre, der ønsker at sikre udfasningen af fossile brændsler.

Gassum- og Haldager-formationerne ligger knap en kilometer nede i jorden og har en tykkelse på omkring 50 meter. Hernede har store mængder varmt vand ligget gemt i millioner af år. Vandet har en temperatur på mellem 45 og 55 grader og er det, vi i daglig tale kalder geotermi.

Geotermi er en forsyningssikker vedvarende energikilde, som i fremtiden kan levere grøn varme i stor skala året rundt. Her er dermed tale om et grønt alternativ til biomasse. Mange kraftvarmeværker har skiftet kullet ud med træpiller og træflis, hvoraf en del kommer fra udlandet. De seneste år er der blevet sået tvivl om bæredygtigheden af at brænde så meget træ af. Og mange er begyndt at vise interesse for at finde alternativer.

Geotermi vil primært benyttes i grundlast. Det vil sige, at det vil dække størstedelen af varmeproduktionen. Først og fremmest vil det kunne erstatte kullet i de varmeværker, der stadig bruger kul, og siden biomasse og naturgas. Beregninger fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, viser, at CO₂-udledningen i 2030 vil kunne reduceres med cirka 420.000 ton årligt. Desuden reduceres forbruget af biomasse med cirka 340.000 ton årligt. Da geotermi, i modsætning til andre vedvarende energikilder som vind og sol, ikke er vejrafhængig, kan geotermi bidrage til at opretholde stabiliteten i energisystemet mange år frem.

I dag opvarmes flere end 1,7 millioner danske boliger med fjernvarme. Ifølge vurderingen fra fagfolk kan geotermisk energi i 2030 dække op til 10 procent af varmeproduktionen til disse boliger, hvilket svarer til varmebehovet for 170.000 boliger.

Egnet til store byer

I Danmark findes der i dag kun et velfungerende geotermianlæg i Thisted, et andet i Sønderborg, og så er der et anlæg i København, der har problemer med sedimentering i rørene. Men interessen for geotermi ser generelt ud til at stige. Aalborg og Aarhus er de to første store byer, der planlægger at udvikle med geotermi. Siden har hovedstadsområdet også meldt sig på banen.

Ser vi på det langsigtede potentiale, vil geotermisk energi kunne levere 100 procent grøn varme til boligopvarmning ikke bare i Aalborg, Aarhus og hovedstadsområdet, men også til en lang række andre større byer. Tidligere kortlægninger har vist, at der er et potentiale for udnyttelse af geotermisk energi i store dele af landet. Der er dog betydelige regionale og lokale forskelle på forekomsten og kvaliteten af de forskellige reservoirer. Det samlede potentiale for geotermi frem mod 2050 skønnes at kunne dække op til cirka 30 procent af fjernvarmeforsyningen svarende til ½ mio. boligers årlige behov for opvarmning.

Geotermi er en energikilde, der fysisk kræver meget lidt plads over jorden, og er dermed ideel til at levere varme til især de store byer, hvor pladsen ellers er trang og grundpriserne høje. Konstruktionerne kan integreres i omgivelserne eller skjules i infrastruktur som f.eks. parkeringshuse.

I Aalborg og Aarhus arbejdes der på at få opført en kapacitet på 100-150 MW varme hvert sted, hvilket svarer til 35.000-50.000 boliger. Det forventes, at anlæggene er i drift fra 2030. De to byer samt hovedstadsområdet er geografisk velplacerede i forhold til, hvor det varme vand under jorden ligger. Der er med andre ord gode muligheder for at kunne omsætte de enorme mængder underjordisk vand til fornuftig, grøn og bæredygtig boligopvarmning.

Dyrt at etablere

Geotermi har altså mange fordele. Det kan levere grøn energi. Det har lave driftspriser, anlæggene har høj effektivitet, og det giver forbrugere af fjernvarme rimelige og stabile priser. Men hvorfor er det så endnu ikke en del af vores varmesystem?

For at kunne udnytte geotermi skal der først og fremmest bores hul ned til undergrunden, så varmen kan hentes op. Og så kræver det en varmepumpe, der kan løfte temperaturen fra de førnævnte 45-55 grader til de knap 75 grader, der er nødvendige for, at de kan ende som opvarmning af din og min bolig.

Der er grundlæggende to store udfordringer ved geotermi. Det ene udfordring er, at det er dyrt at etablere, og derfor har det svært ved at konkurrere med for eksempel biomassebaseret fjernvarme. Og på grund af investeringsomkostningerne er det nødvendigt med et højt antal årlige driftstimer for at opnå en gunstig varmepris. Samtidigt er det nødvendigt, at geotermianlægget kan afskrives over tilstrækkelig mange år. Den typiske afskrivningshorisont vil være 30 år. Kun herved kan geotermien komme til at levere varme til fjernvarmeforbrugerne til favorable priser.

Den anden udfordring er risikoen i efterforskningsperioden og etableringsperioden, frem til anlægget kommer i egentlig drift. Det vil sige i de første år af projektet, og dermed før der er leveret en eneste dråbe varmt vand. I den periode foretages blandt andet prøveboringer for at se, hvor egnet et geotermisk felt er til at levere varmt vand.

Undervejs er der forskellige risici, man skal tage højde for. Der er en risiko i forbindelsen med boringerne, hvor borerøret kan sætte sig fast eller knække. Vandet i reservoiret kan vise sig at være lavere end forventet. Og så er der en risiko for, at der udvikles radioaktive salte, når boringerne er etableret. Disse går ikke i grundvandet, da de ligger langt dybere, men det skal håndteres, hvilket er dyrt. En måde at minimere risikoen for et fjernvarmeselskab er at alliere sig med en udbyder af geotermi, som så mod en vis betaling kan bære risikoen.

Behov for et skub

Hovedudfordringen i Danmark er som sagt, at geotermi har svært ved at konkurrere med alterniv forsyning. Hvis vi ønsker at få udnyttet varig, grøn varme fra undergrunden, er der behov for forskellige initiativer til at hjælpe udnyttelsen af geotermi i gang. Det kunne f.eks. være at fjerne afgifter på eldrevne varmepumper knyttet til projekter med geotermi og at indføre anlægsstøtte til at tilpasse fjernvarmenettet, så det kan modtage geotermi lokalt i distributionsnettet. Endelig skal der tilstræbes maksimal sikkerhed for de foretagne investeringer i geotermianlæg.

I Danmark er der i dag to store udbydere af geotermianlæg. Den ene er Geoop, der består af E.ON, Iceland Drilling og ROSS Engineering og har flest års erfaring med geotermianlæg. Den anden er A.P. Møller Holding, et selskab under A.P. Møller, der har mange års erfaring i olieboringer.

Fra det tidspunkt, det er besluttet, at der skal opføres et geotermianlæg, og til det er klar til drift og levering af grøn varme, går der tre-fem år. Disse år dækker over projektudvikling, undergrundsefterforskning og anlægsfasen. Det er også i disse år, de største omkostninger og risici ligger. Med en så lang etableringsfase betyder det også, at rammevilkårene for geotermianlæggene skal være klar i begyndelsen af dette årti for, at vi kan nå målet om at dække ti procent af varmebehovet i 2030, med vedvarende grøn varme.

Geotermi kan blive starten på et nyt energieventyr i Danmark med et stort potentiale i vores boligopvarmning og fjernvarmenet, både set med klimabriller og fra et erhvervsmæssigt perspektiv. Og som vi med fordel kan udvikle for også at genoprette vores økonomi efter en hård periode med coronakrise.

Men så skal man politisk vælge at sætte gang i udviklingen nu. Når regeringen og partierne bag klimaloven skal til forhandlingsbordet, bør de blive enige om at prioritere grøn boligopvarmning mere i klimahandlingsplanen. På den måde kan vi få grøn varme tænkt ind som en helt grundlæggende forudsætning for dansk klimasucces – og endda til en rimelig pris i en tid, hvor landet fattes penge.

Læs vores andre artikler i seneste nummer af Magasinet Grøn Omstilling. Magasinet tager fat i tidens vigtige emner inden for klima og miljø. Magasinet manøvrerer gennem en bred palet af andre emner som skadelige kemikalier i hverdagen, luftforurening, landbrug, energi- og klimapolitik og meget mere. Vi leverer reportager, interviews og analyser, går kritisk til værks og finder de gode eksempler på løsninger for at inspirere og skabe engagement. Og så leverer vi viden til læserne, så de bedre kan træffe bæredygtige valgt i hverdagen.

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.