Når bygge- og anlægsbranchen vågner op d. 1. januar 2023, er det til en ny virkelighed. Fra årets første dag stilles der nu krav om at beregne et nybyggeris klimapåvirkning ved en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er et nybrud i dansk klimapolitik, at der stilles konkrete krav om beregning af klimapåvirkning til en branche, og at der sågar indføres en grænseværdi.

En livscyklusvurdering er en beregning af et produkts livscyklus, og i dette henseende en beregning af et byggeris CO₂-udledning fra materialer og anlæg over til drift af en færdigbygget bygning. Udover kravet til beregning af klimapåvirkning for al nybyggeri, indføres en grænseværdi på 12 kg CO₂ pr. m² for nybyggeri på over 1000 m². Kravene indfases og strammes over tid, og fra 2025 indføres en grænseværdi for byggeri under 1000 m².

Danmark er det første land i EU til at indføre et sådan krav om beregning af klimapåvirkning, og ligeledes sætte en grænseværdi. Og det er værd at fejre. Branchen har i en årrække efterspurgt indførelse af klimakrav til byggeriet for at løfte branchens klimaindsats og sætte skub i udviklingen af mere bæredygtigt byggeri. Den grønne omstilling er den eneste vej frem, og det er en gylden mulighed for branchen at levere de nødvendige løsninger, både til Danmark og til resten af verden. Det er et markant skridt for branchen. Det næste skridt bliver at stramme, differentiere og udvide kravene, og det ser vi frem til at samarbejde med det nye Folketing, den nye regering og den nye social- og boligminister om.  

De 9 organisationer er: Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Byggecentre, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Green Building Council, Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling, Træinformation.

Citater:

“Vi står midt i en dyb klima- og energisikkerhedskrise, og hvert ton sparet CO₂ i byggeriet tæller. I Rådet for Grøn Omstilling hilser vi de nye CO₂-grænseværdier meget velkomne, men ambitionerne bør hæves yderligere. Vi håber, at den nye SVM-regering vil invitere en bred kreds af partnere til en drøftelse af nye reformer. Her kunne man fx overveje at gøre de frivillige bæredygtighedsklasser obligatoriske. Med skrappe krav til de livslange CO₂-udledninger i byggeriet, energieffektiviseringer og cirkulær økonomi kan dansk byggeri blive en grøn rollemodel for resten af verden,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Arbejdet med at skabe projekter, der overholder klimakravet, er i høj grad en opgave, som arkitekterne har fået på deres bord.  Vi ved, at opgaven i den kommende tid vil kræve noget ekstra af arkitekterne og branchen, men vi mener, at det er den helt rette vej at gå. I takt med at CO₂-kravet skærpes bør der også ses på, hvordan vi skaber bedre incitamenter til at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

”Den aktuelle energi- og klimakrise understreger behovet for at stille krav til byggeriets energieffektivitet og CO₂-udledning. Det gælder både på kort sigt, hvor bygherrer skal til at leve op til grænseværdier for CO₂ fra 1. januar, men også på længere sigt. For de beslutninger, vi tager omkring vores byggeri nu, skal vi leve med mange år fremover. Vi forventer derfor, at den nye regering vil fastholde ambitionerne om, at fremtidens byggeri skal være endnu mere bæredygtigt, og at der derfor løbende bliver fulgt op på rammerne for implementeringen i branchen og justeret på energi- og klimakravene,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

”Et grønnere byggeri kræver, lige såvel som de mange andre vigtige dagsordner der skal varetages, samarbejde med resten af byggeriets værdikæde. Ingen af os kan klare dette alene, så samarbejde er helt centralt,” siger Lars Storr-Hansen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

”1. januar varsler en ny begyndelse for den danske byggebranche, og det er vi glade for. Det har alt for længe været muligt at tale grønt uden at bygge grønt. Med kravet om at foretage livcyklusanalyser rykker vi tættere på et mere gennemsigtigt og grønt byggeri. Vi fortsætter arbejdet med at skaffe mere produktspecifikt data på byggematerialer, så byggeriets parter fremover kan vælge materialer på baggrund af retvisende data. Nu er det endnu mere nødvendigt at kende indholdet af de enkelte materialer. Vi er godt i gang, men vi håber på en hjælpende politisk hånd,” siger Palle Thomsen, Adm. Direktør i Danske Byggecentre.

”De nye klimakrav til byggeriet er et nybrud. Men det er samtidig et afgørende vigtigt initiativ, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra byggeriet i Danmark, og dette er første skridt på rejsen mod at byggeriet kan leve op til de planetære grænser; og de erfaringer vi får med at bygge med lavt klimaaftryk i Danmark, kan bidrage til at accelerere omstillingen af byggeri i Europa og globalt, fordi bl.a. danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder kan bringe deres viden i spil verden over. Det gør vi allerede i dag,” Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

”Vi er utroligt glade for, at en beregningsmetode for klimapåvirkning, som vi har arbejdet med i certificeringsordningen DGNB i et årti, nu bliver et generelt krav for al nybyggeri. Når vi begynder at dokumentere byggeriets klimapåvirkning på denne måde, vil det blive åbenlyst for enhver, hvor skoen trykker, når det kommer til at reducere byggeriets CO₂-udledning. Byggeriet udleder alt for meget CO₂, og det er afgørende, at vi får reduceret byggeriets klimapåvirkning. Det kræver, at grænseværdien strammes markant hurtigere end der er lagt op til i den nuværende politiske aftale. Fremtidens byggeri må og skal være mere bæredygtigt end i dag,” Mette Qvist, Direktør i Green Building Council. 

”Vi glæder os over de kommende LCA-krav og ser frem til det videre arbejde med disse, og hvordan vi kan få indregnet den indlejrede CO₂, og dermed kan gøre renoveringer og energieffektiviseringer endnu mere attraktive,” siger Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.

”Det er et vigtigt fremskridt, at der nu også kommer fokus på materialernes indflydelse på den samlede CO₂-udledning,” siger Mikael Koch, Direktør i Træinformation.