EU Kommissionens arbejdsprogram for 2024 er blevet offentliggjort, og den ellers længe ventede revision af REACH er ikke med. Det er afgørende for vores alle sammen sundhed og vores fælles miljø, at vi sørger for tidssvarende lovgivning, der sikrer produkter uden skadelig kemi. Uden en revision af REACH inden for det nuværende EU Parlaments mandat, sætter vi alt det over styr.
Derfor har Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet TÆNK og Plastic Change sammen sendt et brev til miljøminister Magnus Heunicke og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen med budskabet om, at de fortsat skal presse på for revisionen af REACH og andre afgørende grønne lovgivninger i EU.