Til sammenligning har SVM-regeringen planer om at rejse ny skov på et areal svarende til 6 % af Danmark, mens der skal udtages lavbundsjorde fra landbruget svarende til 2,3 % af Danmark. Lovgivning forhindrer eller fordyrer dog i dag at bruge disse arealer til opsætning af VE.

Forbundne kriser

Man bør ikke anse de to hensyn til klima og biodiversitet som et nulsumsspil, hvor der kun kan være én vinder. For kriserne er forbundne, og de skal løses i fællesskab.

Hvis vi skal vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang og samtidig sikre den grønne omstilling, er der behov for ny lovgivning på området.

I december sidste år indgik regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget en aftale om at fremme VE-udbygningen på land. De primære initiativer i aftalen er rammer for etablering af store energiparker, flere penge til kompensation til naboer og lokalsamfund ved VE-udbygning og lempelse af arealbeskyttelse for energiparker.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at der er mere ambitiøse håndtag at skrue på, så klima- og biodiversitetskriserne ikke opstilles som indbyrdes konkurrenter.

Ifølge Biodiversitetsrådet er den nuværende biodiversitet på tværs af arter, levesteder og naturlige processer ikke tilstrækkelig for opretholdelsen af biodiversiteten på længere sigt. Biodiversitet bør integreres som et parameter i lovgivningen for opstilling af vedvarende energi – og andre anlægsprojekter. Det kan betyde hurtigere udrulning af VE-projekter, fordi man undgår forsinkelser fra klager, samtidig med at biodiversitets- og naturhensyn tænkes tidligt ind i processen.

Et benspænd for opstilling af vindmøller er Skovloven, der forbyder skovejeren at etablere anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften. Her bør man skelne mellem produktionsskov og skove, som er rigere på biodiversitet. Regulering burde gøre det muligt at opsætte vindenergi i produktionsskove, der kunne fungere som indtægtskilde for skovejeren. Oveni kunne opstilleren forpligtes til at sikre øget biodiversitet i samme produktionsskov. I Finland har man allerede gode erfaringer med opstilling af de høje, nye vindmøller i skovarealer, hvor møllen roterer over skovens højeste træer. Det har været med til at gøre Finland til et af de europæiske lande, som har accelereret opsætningen af VE på land.

Det er vigtigt, at borgere, kommuner og andre interessenter inddrages tidligere og helhjertet i VE-projekterne. Det kan skabe en fælles lokal forankring af udbygningen af vind og sol på land, samtidig med at man kan udnytte den lokale viden. Derudover bør lokale borgere inviteres ind som andelshavere, og generelt skal processen med udbud og tilbud til opstilling af VE være helt transparent og retfærdig.

Kommuner har indtil nu haft for få økonomiske incitamenter til at fremskynde sagsbehandlinger og sige ja til vedvarende energi, der dækker mere end kommunens eget forbrug eller opfylder kommunens DK2020-mål.

Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at man ved at hæve kompensationen i Grøn Pulje (hvor opstillere af VE-anlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til kommunen) til 150% sikrer disse økonomiske incitamenter, da der stadig er tale om et engangsbeløb. Vi mener, at Grøn Pulje skulle afskaffes og erstattes af initiativer, der giver kommunen løbende indtjening, så man belønnes for at opsætte mere vind og sol i kommunen og øger den lokale økonomi. Kommunen bør få 5 øre pr. produceret kWh i solcelleanlæggets eller vindmøllens levetid. Hvis vi bruger energiparken ved Greenlab Skive som case, vil Skive Kommune modtage et engangsbeløb på cirka 16 millioner kroner gennem Grøn Pulje, hvorimod Skive Kommune årligt ville modtage lidt over 9 millioner kroner i vores forslag. I parkens forventede levetid ville det føre til et kommunalt tilskud på 279 millioner kroner.

Alle vedvarende energiprojekter bør fremadrettet forpligtes til at medtænke naturhensyn og fremme biodiversiteten, mens sagsbehandlingen bliver langt smidigere og mere agil, så udbygningen kan gå endnu stærkere.

Debatindlægget er også bragt i Ingeniøren GridTech d. 23. februar 2024.