I Klimaaftalen for grøn strøm og varme fra 2022 er den politiske ambition, at ”der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr”. Aftalen slår fast, at en planlagt nedlukning eller konvertering af gasdistributionsnettet vil understøtte en hurtigere udfasning af gas til rumopvarmning.

Det nationale gasdistributionsselskab Evida blev pålagt at lave en kortlægning af områder, hvor der kunne lukkes for gasdistribution til private villaveje. I efteråret 2023 kom den længe ventede rapport. I rapporten forventes det, at der vil være 121.000 privatkunder tilbage med gasfyr i 2035. Det betyder, at man i løbet af de næste 11 år kun kommer af med lidt over halvdelen af de tilbageværende 309.000 gasfyr. Hvis gasdistributionsnettet opretholdes, vil det samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk blive den dyreste løsning, fordi der i 2035 således vil være villaveje med tredobbelt energiforsyning i form af gas, fjernvarme og varmepumper.

En anden politisk ambition fra Klimaaftalen var, at der senest i 2030 skulle være 100% grøn gas i Danmark.  Vi ser dog en risiko for, at dette kan anspore en udskydelse af ambitionen om at få gas ud af rumopvarmning. Derfor vil vi med dette indlæg sætte fokus på, at produktion af 100 % grøn gas ikke er ensbetydende med, at der skal være gas til opvarmning i 2035.

Klimaaftalen refererer til biogas som en grøn, klimaneutral gas, og det er særligt biogassen, der skal levere grøn gas til nettet i 2030. I sommeren 2022 dækkede dansk produceret biogas 25% af det danske gasforbrug. I 2023 var det 45% af gasforbruget.

Biogas var økonomisk fordelagtigt at bruge til opvarmning sidste vinter, fordi gaspriserne var meget høje grundet krigen i Ukraine. Men vi mener ikke, at biogas skal bruges til individuel opvarmning fremadrettet – det er en alt for dyrebar energikilde, til at den skal bruges til opvarmning af individuelle boliger, hvor der er andre billigere alternativer.

Biogas har sin eksistensberettigelse i det danske energisystem og skal i stedet bruges steder, hvor der ikke er alternativer. Når det danske gasnet engang indeholder 100 % grøn gas, skal den alene anvendes til ”koge”-produktion i erhvervslivet, som komponent i fremtidens komplekse energisystem, til spids- og reservelast i varmeproduktionen – og hvis der kommer et overskud af grøn gas, skal det indgå i det europæiske gasnet.

Biogasproduktionen støttes i dag med ca. 4 mia. kroner årligt og er i perioden fra 2020-2030 beregnet til at koste 43 mia. kroner. Hvis statssubsidier fjernes, og de tilbageværende 121.000 gaskunder i 2035 (ifølge Evidas rapport) skal betale de reelle omkostninger for 100% grøn gas, vil brugerøkonomien blive meget høj. Samtidig skal de tilbageværende gaskunder også betale for driftsomkostningerne til gasnettet via netafgifter Så fra et forbrugerøkonomisk perspektiv vil man i fremtiden ikke ønske at fortsætte med at være nogle af de få gaskunder tilbage, der skal betale driftsomkostningerne til gasnettet via netafgifter.

Derudover skal vi huske, at vi ikke kan se på det danske gasnet, gasforbrug og gasproduktion isoleret. Vores gasnet er ikke dansk men europæisk. På samme måde som med elnettet. Derfor er et mål om 100% grøn gas i Danmark mere et udtryk for, at vi vil producere lige så meget grøn gas, som vi forbruger.

Faktisk bliver en stor del af certifikaterne til biogassen solgt til tysk industri, der blandt andet bruger LNG-gas. Det betyder selvfølgelig ikke, at biogassen bliver brugt direkte i den pågældende tyske industri, men et overskud af grøn gas efter 2030 vil reelt betyde, at grøn gas fysisk vil erstatte fossil gas i den europæiske industri. I et fortrængningsperspektiv er det ekstra vigtigt at udfase gas til opvarmning, hvor der findes alternativer, så den danske biogasproduktion i stedet reelt fortrænger fossil gas brugt af vores naboer.

Generelt mener vi, at der i den kommende tid skal værnes om alle de initiativer, der blev sat i gang på grund af energikrisen, og som findes i Klimaaftalen fra 2022. De skal ikke blødes op, udskydes eller falde til jorden ved f.eks. at stirre sig blind på gas til rumopvarming i fremtiden som den dyreste løsning, når der er andre gode, brugerøkonomiske alternativer til stede. Det er dybt problematisk, hvis biogassen ender med at levetidsforlænge gasfyrene i de danske hjem med 121.000 gasfyr efter 2035.  

Vi vil i stedet anbefale en automatisk farvel og tak-ordning til naturgas. Der er behov for at stramme skruen, så der kan tages de rigtige beslutninger, og vi kan komme af med alle gasfyr. Vi er ikke langt fra målet i Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande, så vi bør gøre os umage nu, frem for at løsne skruen og stadig have gas til rumopvarmning i fremtiden.

Vi ser frem til anbefalingerne fra NEKST-gruppen, der skal være med til at accelerere udfasningen af gas til opvarmning og udrulle alternativerne med sikker hånd. Det var det, som NEKST blev sat i verden for under energikrisen, og som skal vise os vejen i en usikker fremtid for de globale energimarkeder.

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor d. 11. januar 2024 og skrevet af Søren Magnussen, seniorkonsulent hos Dansk Fjernvarme og Julie Abrahams, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.