Danmark er et intensivt dyrket landbrugsland. Landbruget optager 61 procent af landarealet, byer og infrastruktur 13 procent, produktionsskov 13 procent. Der er kun 12,5 procent til natur, og denne natur er i dag stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter.

Selv efter gennemførelsen af den grønne trepart vil 50 procent af landets areal være optaget af landbrug. 88 procent af landbrugsarealet er konventionelt, hvor der bruges pesticider og kunstgødning.

Det påvirker biodiversiteten på land og via udledninger til vandløb og via disse til søer og til havet, forringes også biodiversiteten i vand. Der mangler nyere dansk forskning i, hvordan pesticiderne påvirker biodiversiteten, herunder i hvor høj grad de også trænger ind i naturområder.

Vi ved:

• at pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan måles i ikke blot grund – men også regnvand,
• at biomassen af flyvende insekter – hvoraf mange fungerer som effektive bestøvere også for landbruget – er faldet med 75 procent over 27 år selv dybt inde i beskyttede, tyske naturområder, efter al sandsynlighed som følge af påvirkningerne fra pesticider fra det omgivende landbrugsland.
• at antallet af fugle, der er knyttet til de danske landbrugslandskaber, er faldet med 60 procent de sidste knap 50 år,
• at antallet af gulspurve og agerhøns, der ernærer sig af en cocktail af ukrudtsfrø samt insekter og andre hvirvelløse dyr (invertebrater), og viber, der især æder invertebrater, er faldet med 70 – 80 procent og nu falder de med 5-9 procent om året,
• at resistens overfor de anvendte pesticider er stigende hos de mål-arter, de er rettet imod, og midler, der udvikles som modsvar, har ofte haft alvorlige miljøkonsekvenser, f.eks. neonikotinoider, der ødelægger biernes orienteringsevne, og de nyere pesticider, der nedbrydes til evighedskemikaliet TFA – en af de berygtede PFAS-forbindelser.
• at afdrift fra ukrudtsmidler anvendt på marker, kan medføre, at vilde planter på omkringliggende arealer påvirkes.
• Der er altså mange grunde til at forske mere i alternativer til pesticider samt i forebyggelse og dermed reduktion af pesticidforbruget. Det gælder bl.a. udvikling af integreret plantebeskyttelse (såkaldt ’IPM’), hvor hjælpen hentes fra naturen selv.

Brug naturens små hjælpere i stedet for pesticider

Et af de mest oplagte greb, som vi har forsømt, er at bruge naturens egne små hjælpere. Dette har i den internationale, videnskabelige litteratur vist lovende takter, og ses som en af de primære veje til et mere bæredygtigt landbrug.

Det kræver udvikling og fastholdelse af økologiske infrastrukturer i landbrugslandskabet, der kombineret med øget jordsundhed understøtter økosystemtjenester, og hvor de økologiske infrastrukturer fungerer som opformeringsoaser og spredningsveje for rovbiller, bestøvere og snyltehvepse m.m.

Intensiveringen i det danske landbrug, hvor naturelementer, læhegn, markskel og markveje forsvinder, samtidig med at markerne bliver større, har fjernet mange af de naturlige levesteder for nyttedyr og bestøvere i landbrugslandet.

Bestøvning er vejen frem

God bestøvning fører generelt til øget udbytte, men også hurtigere og mere ensartet modning, som kan betyde reduceret sygdomsangreb. Franske forsøg viser, at god bestøvning kan føre til reduceret brug af pesticider.

Den hidtidige danske IPM-indsats har været præget af isolerede, korttidsfinansierede projekter inden for eksempelvis sædskifte, overvågning af skadevoldere kombineret med pletsprøjtning, samt brug af ikke-kemiske midler.

Men det er tvivlsomt, i hvilket omfang principperne overhovedet er blevet integreret i den almene landbrugspraksis. Introduktionen af en selvangivelsesformular for landbruget giver ikke svaret, da selvangivelsen ikke kontrolleres, ligesom resultaterne ikke samles nogetsteds.

Flere midler er nødvendigt

Hertil kommer, at et greb som økologisk infrastruktur end ikke kan rapporteres i selvangivelsen, og den fortsatte udvikling i resistens kombineret med den manglende opfyldelse af sprøjtemiddelstrategiens reduktionsmål tyder på, at IPM-principperne langtfra har vundet udbredelse.

Endelig er der lavet praksisforsøg på fire demonstrationslandbrug, hvor man afprøver flere af IPM-principperne – men ingen af de fire brug inddrager udvikling af økologisk infrastruktur eller biologiske metoder til reduktion af skadelige organismer. Og siden 2022 har kun et af brugene de enkelte år opfyldt reduktionsmålsætningerne i den gældende sprøjtemiddelstrategi.

Derfor foreslår vi, at der afsættes forskningsmidler til:

• Langt grundigere undersøgelser af effekten på ikke-målarter på og udenfor landbrugsarealerne af såvel godkendte pesticider som nye, der søges godkendt. Det gælder – ud over ikke-målarter i f.eks. vandløb og søer samt tilgrænsende naturområder – i særlig grad effekter på organismer der:
  • udfører bestøvning,
  • udfører biologisk kontrol af netop de organismer, der sprøjtes imod,
  • gavner planternes næringsstofoptag samt jordsundhed generelt
• gennem fuldskalaforsøg under danske forhold at forstå og udvikle brugen af økologiske infrastrukturer i landbrugslandskaber i bestræbelserne på dels at øge den funktionelle biodiversitet i det åbne land generelt, dels målrettet at fremme bestandene af bestøvere og af organismer, der kan forestå biologisk kontrol af skadevoldere.
• at udvikle metoder til at begrænse brugen af pesticider specifikt til de steder, hvor skadevoldere kan påvises, og generelt at minimere spredningen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til det omgivende miljø.
• at forbedre og optimere varslingssystemerne for opblomstring af skadevoldere, herunder at inddrage også prognoser for udviklingen af de biologiske kontrolagenter, som ellers ville kunne begrænse opblomstringen, men som udryddes ved for tidlig sprøjtning.

En sådan forskning vil kunne bruges både til reduktion af pesticidforbrug i det konventionelle jordbrug og til forebyggelse af skadevoldere i økologisk jordbrug.

Dette debatindlæg er bragt den 24. februar 2026 i Sustain Report, og er skrevet af Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling, Henrik Wejdling fra Dansk Ornitologisk Forening og Rune Havgaard Sørensen fra Danmarks Biavlerforening.