Vismændene har en gammeldags tilgang til konjunkturpolitik
Klima og miljø kommer i anden række, og det kan ikke være meningen, at vi skal forværre klimakrisen for at komme ud af coronakrisen.
Debatindlæg bragt i Jyllandsposten den 21. april 2020 af direktør Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling
De økonomiske vismænd foreslog d. 14.4. at sænke elafgiften som led i genopstart efter corona-krisen. Formålet skulle være, at borgerne sparer nogle penge, og så håber vismændene, at borgerne vil bruge disse penge på øget forbrug – de nævner f.eks. nyt tøj og nye sko. Det ville være en gammeldags måde at lave genstart efter en krise på – hvor man blot vil have vækst, uanset om den er grøn eller sort. Og det strider mod forslaget fra ”Alliancen for grøn genstart”, som støttes af regeringerne i 12 EU-lande, herunder Danmark og af en lang række store virksomheder samt NGO’er. Og det strider imod tankerne i EU-kommissionens forslag om en ”European Green Deal”.
Men, vil nogle indvende, lavere elafgift vil jo fremme elbiler, varmepumper og elektrificering i tung industri. Nej, vi har i forvejen en særligt lav elvarmeafgift, som fremmer varmepumper, og vi har en lav afgift på el til elbiler. Og den tunge industri betaler slet ikke elafgift. Nej, en sænkning af elafgiften vil blot fremme øget elforbrug. Det vil f.eks. mindske tilskyndelsen til at gå efter det mest elbesparende, når man skal have nyt køleskab eller cirkulationspumpe.
Thilo Schäfer fra det tyske økonomiske IW-institut har udtalt, at vi ikke blot skal hælde penge udover alle sektorer med vandkanden. Vi skal derimod bruge den grønne vandkande, hvor vi definerer, hvad der skal støttes. Det første svarer til sænkning af elafgiften, mens det sidste svarer til f.eks. at fremme elbiler og varmepumper.
Det er ikke et formål i sig selv at købe mere tøj. Vi ved, at hos de fleste borgere hænger hovedparten af tøjet i et skab uden nogensinde at blive brugt.
Vismændene siger så, at man senere skal hæve CO2-afgiften for at kompensere for den sænkede elafgift. Men det må være afgørende, at de to ting i givet fald sker samtidig. Hvis man først har gjort el billigere, bliver det kun sværere senere at gøre den og anden aktivitet med høj CO2-udledning dyrere igen. Og hvad nu hvis vi til den tid kan producere mere grøn strøm? Det er stadig ikke et argument for overforbrug af strøm. Så længe der er en andel af sort strøm i systemet vil denne øges, hvis vi sætter elforbruget i vejret. Dertil kommer, at en meget stor del af den såkaldt grønne strøm er lavet ved afbrænding af træpiller og flis. Denne bliver regnet for CO2-neutral, men er det ikke i virkeligheden. De nuværende systemer for bæredygtig skovdrift tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til CO2-optag og biodiversitet. Endelig, selv den strøm der laves med vindmøller, bør man ikke overforbruge. Spørg bare de jyder, som nu skal leve med flere højspændingsmaster.
Alt i alt kan en lempelse af elafgiften ikke betegnes som grøn, og vismændenes forslag blotlægger De Økonomiske Råds gammeldags tilgang til konjunkturpolitik, hvor klima og miljø kommer i anden række. Vi skal ikke forværre klimakrisen for at komme ud af Corona-krisen.
For yderligere information:
Claus Ekman
Forhenværende direktør (indtil 2022)