Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 11. marts 2021 af direktør Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling

De miljøøkonomiske vismænd fremlagde tirsdag en solid rapport med en fornuftig anbefaling om en høj CO₂-afgift og beregninger, der viser en lav samlet pris for omstillingen og lavere globalt klimaaftryk i forbindelse med udflytning af produktion fra Danmark end tidligere antaget.

Det er stærke resultater, men vismændene skyder forbi målet, når de anbefaler, at Danmark skal modarbejde mål om energieffektivitet i EU-sammenhæng.

Vismændenes logik er, at den optimale klimapolitik bør bæres alene af en CO₂-afgift, men det er en lærebogsøkonomi, der ikke holder i den virkelige verden. En simpel afgift, der kun sigter mod opnåelse af en klimamålsætning, vil skyde forbi af to velkendte grunde.

Mange fordele

For det første tages der ikke højde for de øvrige fordele ved energieffektivisering, der ligger ud over CO₂-reduktionen.

Energieffektivitet i bygninger går nemlig hånd i hånd med et bedre indeklima og folkesundhed, komfort, højere produktivitet og øget indlæring. Det er der god samfundsøkonomi i.

Energieffektivitet reducerer også behovet for produktion af vedvarende energi, som jo har negative miljøpåvirkninger, der ikke inkluderes i de økonomiske modeller. Tænk bare på højspændingsmasterne, der løber gennem vores natur for at transportere den grønne energi.

Fejlen ved prismekanismen

For det andet vil en enstrenget regulering ved en CO₂-afgift ikke tage højde for en række velkendte forhold, der medfører, at prismekanismen ikke altid fungerer optimalt. Det skyldes dels manglende information og det forhold at almindelige mennesker ikke handler økonomisk rationelt.

Den adfærdsøkonomiske forskning har blandt andet påvist, at mennesker vægter risikoen for et tab højere end chancen for gevinst (tabsaversion).

Derudover er der en tendens til at udskyde komplicerede beslutninger, der er svære at overskue. Dette er er medvirkende til, at en række rentable energieffektiviseringer ikke bliver gennemført, som de rene markedsøkonomiske modeller ellers forudser.

Der er både god samfundsøkonomi og sund fornuft i at fremme energieffektivitet gennem andre tiltag end blot en CO₂-afgift. Et mål for energieffektivisering i EU og Danmark kan sikre, at det sker.

Men det kræver at man tager de markedsøkonomiske skyklapper af, og tager højde for både miljøpåvirkning, sundhedseffekter og adfærdsøkonomi. Det opfordrer vi hermed de økonomiske vismænd til at gøre i fremtiden.