Det er på høje tid, at vi i Europa fører en mere aktiv grøn industripolitik, der kan give et offensivt modspil til den ambitiøse Inflation Reduction Act, som præsident Joe Biden har søsat.

Der er tale om den største investeringspakke til grønne energikilder, der nogensinde er lanceret i USA. Med 374 milliarder dollar i statsstøtte og skattekreditter vil planen stimulere opstillingen af over 100.000 nye vindmøller, 950 millioner solpaneler, fremme energieffektiviseringer og elektrificere USA i et langt hurtigere tempo. Hertil kommer skattefradrag på op til cirka 56.000 kroner ved køb af elbiler, forudsat at batterierne er bygget i USA, og 40 procent af metallerne er udvundet eller genbrugt i USA.

Bidens lovpakke er i nogle kredse kontroversiel, men den vil helt sikkert accelerere USA’s grønne omstilling og trække mængder af privat kapital fra Europa til USA. Også Kina har skruet kraftigt op for den økonomiske støtte til landets grønne virksomheder for at styrke dem i den globale konkurrence.

Vi bør ikke være naive i Europa. Ændrer vi ikke kurs, mister vi momentum i den grønne omstilling og overhales af USA og Kina.

Som modsvar har EU’s stats- og regeringschefer åbnet op for at lempe de nuværende statsstøtteregler, så medlemslandene nemmere kan bevilge offentlige penge til grønne virksomheder og teknologier. Kommissionen lægger nu op til at føre en aktiv grøn industripolitik. Her bør Danmark gå offensivt ind i debatten i stedet for at stikke hovedet i busken. Uden offensive investeringer fra EU og medlemsstaterne kan vi ikke konkurrere med USA og Kina.

Strategisk nytænkning

Det er på mange måder godt nyt for klimaet, at flere lande og regioner i verden investerer meget mere i den grønne omstilling. I Europa bør vi anlægge en ny strategi. Der skal skabes bedre, fair og stabile rammer for at opskalere hurtigt med vedvarende energikilder, som allerede er billigere på markedsvilkår end fossile brændsler. Regeringerne bør hurtigt frisætte langt større arealer til nye markedsudbud for havvind.

Gør det attraktivt at udbygge med sol- og landvind, udlæg store vedvarende energizoner uden bureaukratiske snubletråde, investér massivt i transmissionsnettet, støt en hurtigere elektrificering af transport og industri, frem boligrenoveringer, og investér i den næste generation af grønne teknologier lige fra batterier til Power-to-X.

Men regeringerne bør foretage klare strategiske prioriteringer. Vi bør samtidig stoppe alle former for statsstøtte til fossil energi og afbrænding af biomasse. Den fossile statsstøtte er dybt skadelig, da den forstærker klimaforandringerne, hvilket igen vil udløse store ekstraregninger i fremtiden. Desuden er de fossile brændsler og afbrænding af biomasse hovedårsag til den luftforurening, der alene i EU27 koster omkring 250.000 tidlige dødsfald hvert år.

Desværre går det alt for langsomt med at udfase den kulsorte statsstøtte. De fossile energikilder henter – trods deres negative indvirkning på klimaet – stadig enorme summer i statsstøtte over hele verden. Tal fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) viser, at subsidier til forbrug af fossil energi nåede rekordhøjder i 2022. Der blev i året med energikrise og forsyningsusikkerhed givet over 1.000 milliarder euro til fossil energi – en fordobling i forhold til 2021.

Faktisk er den fossile støtte langt højere, hvis man også medregner de negative afledte effekter i form af miljø- og luftforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Økonomer i den Internationale Valutafond vurderer, at den samlede direkte og indirekte støtte til fossile brændsler globalt udgør over 5.500 milliarder euro.

Fossilt efterslæb

Også inden for EU’s grænser hænger staterne stadig fast i den fossile æra. Ifølge en rapport af Enerdata for Europa-Kommissionen har vi de seneste år set en »betydelig« fossil statsstøtte. I 2020 fik kul-, olie- og gassektoren i EU-landene direkte 50 milliarder euro – inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, end disse tal viser, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Andre studier har vurderet, at den reelle fossile støtte i EU ligger over 100 milliarder euro. Derudover får biomasse 18 milliarder euro i statsstøtte, selv om flere analyser viser, at afbrændingen af biomasse medfører ekstra CO₂-udledninger.

Støtten til de klima- og luftforurenende energikilder er kontraproduktiv for omstillingen til et bæredygtigt energisystem. Heldigvis er støtten til sol- og vindenergi steget i EU-landene, og i 2020 nåede den op på 51 milliarder euro. Skal vi finde et modtræk til Bidens Inflation Reduction Act i USA, burde vi give endnu mere støtte til vedvarende energi, udvikling af energieffektive teknologier, den næste generation af batterier og e-brændstoffer samt et toptunet transmissionsnet, så elektrificeringen fremskyndes.

Det er selvskadepolitik, når vi i Europa stadig bruger milliarder af skattekroner på fossile og miljøskadelige brændsler frem for at investere i fremtidens bæredygtige energisystem. »EU og dets medlemsstater skal accelerere deres indsats for at opfylde deres internationale forpligtelser om subsidier til fossile brændstoffer og opnå klimaneutralitet inden 2050,« fastslog Kommissionens rapport. Det var i august 2022.

Men under det seneste års energikrise har medlemsstaterne givet endnu mere støtte til fossil energi. De har også lavet ekstra hjælpepakker til borgerne for at holde energiregningen nede. Ifølge IEA har EU-landene i løbet af 2022 givet over 300 milliarder euro i energistøtte, hvor en stor del er brugt til at holde prisen på fossile brændsler kunstigt nede. Det har svækket incitamentet til at spare på energien.

Danmark har de seneste år taget flere skridt til at nedbringe støtten til fossile energikilder – blandt andet besluttede den daværende S-regering tilbage i 2021, at man fra 2022 ville stoppe offentligt eksportfremme til fossile brændsler i energisektoren i udlandet. Dog med undtagelse af nogle naturgasaktiviteter, som støttes frem til 2025.

Indirekte subsidier

Herhjemme har vi dog stadig indirekte subsidier til forbrug af fossile energikilder – blandt andet billig diesel til landbruget og søfarten. Vi så også sidste år den omdiskuterede varmecheck til danskere med gasfyr. Den var ganske vist begrundet i sociale hensyn, men den mindskede incitamentet til at spare på energien. Det er stadig vigtigt at få udfaset olie- og gasfyr, så vi gør os fri af Putins fossile brændsler. Hvorfor ikke forbyde salg af nye gasfyr og afsætte ekstra midler til fjernvarme og effektive varmepumper? Eller udfase den direkte og indirekte offentlige støtte til afbrænding af biomasse, da bioenergi – ifølge Klimarådets seneste statusrapport – ofte har højere CO₂-udledninger per nyttiggjort energienhed end selv den fortrængte fossile energi?

Det haster med den grønne omstilling. Så derfor bør der gøres op med direkte og indirekte statsstøtte til de energikilder og det forbrug, der medfører høje CO₂-udledninger. Det er vigtigt, at SVM-regeringen fjerner alle de direkte og indirekte subsidier til klimaskadelig energi.

Derudover bør Danmark spille aktivt ind i EU og arbejde for, at der bliver sat en stopper for alle subsidier til kul, olie, gas og biomasse. Pengene kan frigøres til en offensiv grøn industripolitik, så vi får et stærkt europæisk modspil til præsident Bidens Inflation Reduction Act. Vi har brug for et hurtigt kursskifte, der accelererer den grønne omstilling af energisektoren og stimulerer den næste generation af grønne teknologier.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Dagbladet Information den 16. marts.