Af Søren Bjørn-Hansen

Salgstalen var forjættende dengang i september 1981. På en generalforsamling beskrev den daværende formand for Thisted Varmeforsyning, Erik Poulsen, de lyse udsigter ved at hente geotermisk varme op af den thylandske undergrund:

”Hvis det forløber som planlagt, vil der ved midt 80’erne ikke være brug for olie mere til opvarmning af boliger i Thisted,” sagde han.

Tre år senere, en kold og våd novemberdag, blev det såkaldte demonstrationsanlæg indviet. På det tidspunkt var en ny og ganske ung formand trådt til i varmeforsyningen: Lars Toft Hansen.

I mindehæftet ’På vej mod fremtiden’, der blev udgivet i forbindelse med 50-årsjubilæet for Thisted Varmeforsyning, er der et billede af ham, hvor han med en mindre grimasse tager en slurk af det salte geotermiske vand, som anlægget lige har hevet op. Han var, og er stadig, begejstret for denne nye energikilde.

”Du får ikke mere bæredygtig energi,” som han siger, da vi møder ham i dag i et mødelokale få meter fra, hvor det hele begyndte.

Det var Dong (nu Ørsted), der i starten af 1980’erne havde foreslået at afprøve geotermi i området. Thyboerne sagde dengang ja tak til at lægge jord til et af to testanlæg i Danmark.

Men geotermieventyret var i starten ikke den succes, som hans forgænger havde lovet. Der var flere bump på vejen. For det første kunne de ikke få nok tilstrømning af det 90 grader varme vand helt nede i de godt tre kilometers dybde, boringen oprindeligt var planlagt til. De måtte i stedet nøjes med det 45 grader varme vand i 1250 meters dybde. Det krævede en varmepumpe med et dengang ret stort elforbrug – svarende til tusind ton kul om året – på et tidspunkt hvor elafgiften lige var steget (se boks for mere om, hvordan geotermi fungerer).

For det andet var man blevet enige med Dong om, at man kun måtte reducere prisen på den geotermiske varme med 15 procent i forhold til olieprisen.

Og for det tredje leverede anlægget kun syv procent af Thisteds Varmeforsynings samlede forbrug. Der var altså langt til de forjættende ord fra den foregående formand.

Formanden tog et sats

Men Lars Toft Hansen holdt fast. Da Dong senere valgte at udfase de geotermiske aktiviteter og tilbød Thisted Varmeforsyning at overtage anlægget, kunne han have besluttet at gå tilbage til den fossile varmeproduktion, der var på plads, før geotermien kom, men han gik den modsatte vej.

Thisted Varmeforsyning overtog anlægget, fik rejst 5,3 millioner kroner fra EF og investerede selv 7,6 millioner af varmeforsyningens midler i en ny, 40 tons tung japansk såkaldt absorptionsvarmepumpe, der ikke i sig selv brugte energi, men ’lånte’ den fra varmt vand opvarmet med gas samt affaldsforbrænding.

Dette nye anlæg dækkede nu 20 procent af varmeforsyningens behov – og sparede 23.000 tons fyringsolie om året.

”Her har det næppe været helt uden betydning, at formanden, ingeniør Lars Toft Hansen, professionelt interesserede sig stærkt for udnyttelse af geotermi til fjernvarmeanlæg,” som det lyder i mindeskriftet.

Den interesse bekræfter formanden gennem 39 år. Han interesserer sig faktisk så meget for det, at han integrerede det i sit daglige arbejde som ingeniør i en lokal virksomhed, hvor han blev partner. Han begyndte at fungere som rådgiver på geotermiprojekter langt fra Thy. Han tog til Polen, det gamle Østtyskland og Litauen. Flere af stederne har de kunne hente 90 grader varmt vand op fra tre kilometers dybde, og de nye varmeanlæg har fungeret som en direkte afløser for kul og brunkul, som med hans ord skabte forfærdelige forhold med røg og forurening.

”Så de blev meget glade for det”.

En ny geotermiæra på vej?

Det gjorde de nu også i Thisted. Efter satset på den nye varmepumpe fra Japan kunne de lokale hurtigt aflæse effekten i deres varmeregninger, der blev væsentligt mindre.

”De kunne jo se, at det var en god ide. Så … jeg vil sige, det har været nogle… I hvert fald efter nogle år … faktisk kedelige generalforsamlinger. Fordi der var jo ikke nogen problemer. Det var der ikke,” konstaterer Lars Toft Hansen med et smil.

Rejsen i Thisted var endda ikke slut. I år 2000 satsede de igen, nu med lidt mere sikkerhed i maven, og udvidede geotermiproduktionen med hjælp af mere effektive dykpumper, der ganske enkelt fik mere varmt vand pumpet op. I dag dækker geotermien typisk otte procent af den varme, der er behov for. Affaldsforbrændingen inde ved siden leverer sin andel på 60 procent, mens halm og naturgas står for resten. Dog svinger det meget, hvor stor en del geotermien dækker (se faktaboks).

Denne thylandske succes er vel kopieret andre steder i Danmark, kunne man tænke. Men nej, det er det ikke. Der er i skrivende stund blot to andre, ret små anlæg – i Sønderborg og på Amager. Hvordan det kan være, har Lars Toft Hansen et bud på: historien om det stort anlagte og voldsomt kuldsejlede geotermiprojekt i Kvols udenfor Viborg. Det skulle have været det på det tidspunkt største geotermianlæg i fastlandseuropa, men da boringerne gik i gang i 2009, må de have fået dårlig rådgivning, vurderer han. De begyndte med at bore devieret (skævt) og løb derfor ind i store tekniske problemer med geologien.

Det indledende budget på 12 millioner kroner blev hævet flere gange, og i 2012 var der ikke flere penge. Banken lukkede kassen i.

Det jog en gevaldig skræk i livet på alle, der måtte drømme om geotermi på dansk grund. Lars Toft Hansen vurderer endda, at de var meget tæt på at lykkedes, da projektet blev opgivet.

”Da de stoppede, var de nede ved det ønskede lag. Hvis man var kommet ned til det, så havde man formentlig fået en ret stor forsikringssum udbetalt. 70 millioner kroner. Så havde vi været et andet sted i dag, tror jeg”.

Dertil kommer en anden vigtig årsag til geotermiens dvale: Danmarks sats på gas. Skiftende regeringer insisterede op igennem 1970’erne og 80’erne på at presse gas ud i så mange afkroge af landet for at give så god økonomi for boringerne i Nordsøen som muligt.

Men i disse år vender det for geotermien, blandt andet fordi vi som samfund er i gang med at udfase de fossile energikilder, derunder gas. En hurtig google-søgning afslører en række mere eller mindre fremskredne geotermiprojekter, der alle er sat i gang for ganske nylig.

Aarhus i januar 2022, København oktober 2022, Skanderborg/Hørning november 2022, Holbæk december 2022 og et nyt projekt i Sønderborg april 2023. Alle projekter er drevet af det nye selskab Innargi, der er ejet af A.P. Møller Holding, ATP og Nrgi. Og de er i øvrigt også aktive i Polen og Tyskland.

Lars Toft Hansen er ikke nok inde i disse nye projekter til at ville vurdere dem særskilt, men han vil gerne sætte nogle ord på geotermiens generelle potentiale:

”Det termiske potentiale er jo enormt. Det kan dække hele Danmarks fjernvarmeforbrug. Men der skal jo være økonomi i det også, så jeg kan allerførst se de større byer få dækket 20-25-30 procent af deres varmeforbrug”.

Og hvis man skulle være i tvivl: Det ville være et decideret kvantespring for den grønne omstilling af Danmark. Sådan nogle ord får man bare ikke ud af en thybo. Selv om det var her i Thisted, han beviste geotermiens værd.

---

Sådan fungerer geotermi til fjernvarme
Jordens kerne består af magma. Flere tusind grader varm flydende sten, som vi ved jordens brudflader ser i form af vulkaner. Men varmen er der altid.
Nogle steder nær disse brudflader er den tæt på, som i Island. Her kan man udnytte varmen nemt med meget høje temperatur på vand ikke særligt langt nede i undergrunden. Det betyder, at det hverken er særligt svært eller dyrt at bruge vandet både til varme og til elproduktion, fordi dampen kan drive turbiner.
Andre steder som i Danmark skal man langt ned for at nå så høje temperaturer. Her opererer man i stedet med lavtemperaturs-geotermi, hvor man er nødt til at bruge varmepumper for at optimere udnyttelsen af varmen. Det gør det sværere og dyrere, men det giver stadig mening.
Både ved høj- og lavtemperatur kræver udnyttelse af geotermi en boring, der bringer vandet op til overfladen. De fleste steder vil man lave en anden boring, der sender vandet retur, men nogle steder, som ved Blue Lagoon i Island fører man bare det brugte vand ud på overfladen, hvorfra det langsomt siver tilbage.

---

Geotermi i Thisted Varmeforsyning
Thisteds varmeforsynings sats på geotermi har siden slut-90’erne været en god forretning for de 6000 kunder på fjernvarmenettet. Den gennemsnitlige årlige varmeregning for et parcelhus på 130 kvadratmeter var i 2022 9.988 kroner. I resten af Danmark var den gennemsnitlige udgift ifølge Danmarks Statistiks nettoprisindeks på 15.404 kroner.
I praksis er det kun i vintermånederne, at geotermianlægget er i brug, for varmeforsyningens baseload er affaldsforbrændingsanlægget. Set over et år leverer affaldskraftvarme godt 60 procent, halmvarme står for cirka 24, mens geotermien står for omkring 8 procent. Resten står en ganske lille smule biomasse og gas for. Det svinger dog meget fra år til år hvor stor en del geotermien dækker. Er det en mild vinter som ved sidste opgørelse, bærer affadsforbrænding en større del. Er vinteren hård, kan de nå 20 pct. Med tiden er fjernvarmenettet spredt ud til flere kunder og det giver et et større varmebehov.

Søren Bjørn-Hansen er journalist og en del af journalistfællesskabet Klimajournalisterne.

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.