Kampen om EU-støtten

15. januar 2019
– Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? EU’s landbrugsstøtte er fordelt i to søjler: Søjle 1 er den direkte støtte til landmændene – denne del gives i det store hele uden krav til modtagerne, ud over at overholde gældende love. Søjle 2 er Landdistriktsprogrammet – her ligger støtten til miljø og offentlige goder. Siden 2005 er en gradvist stigende andel af EU’s landbrugsstøtte blevet anvendt under Landdistrikts-programmet (LDP). En stor del af pengene her går til at mindske landbrugets negative påvirkning af natur og miljø. Blandt andet bliver støtten brugt til at fremme økologisk drift, miljøteknologiske løsninger i stalde, vådområder, skovrejsning, afgræsning og pleje af græsarealer med et højt naturindhold. Og der er stort behov for pengene: Danmark skal levere via Naturplaner og Vandplaner, og inden længe skal der også handles for at mindske landbrugets klimapåvirkning. Samtidig sker der en radikal omlægning af den måde, vi bruger pengene: Frem mod 2019 indføres en mere målrettet regulering, hvor der i højere grad sættes ind på de arealer, hvor der er størst effekt og vi får mest miljø for pengene. Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik var det muligt for medlemsstaterne at overføre flere penge til Landdistriktsprogrammet. Danmark besluttede at overføre 5-7% ekstra midler – i sommeren 2017 var der igen mulighed for at flytte flere penge til Landdistriktsprogrammet. Nedenstående publikation omhandlende kampen om EU-støtten beskriver indholdet af de eksisterende støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, og det afdækker behovet for flere midler til Programmet. Hæftet præsenterer megen af den viden, som blev præsenteret på to konferencer, afholdt af Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening i december 2016 i Århus og i København. Projektet er støttet af Europanævnet (Pulje C)

– Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

EU’s landbrugsstøtte er fordelt i to søjler: Søjle 1 er den direkte støtte til landmændene – denne del gives i det store hele uden krav til modtagerne, ud over at overholde gældende love. Søjle 2 er Landdistriktsprogrammet – her ligger støtten til miljø og offentlige goder.

Siden 2005 er en gradvist stigende andel af EU’s landbrugsstøtte blevet anvendt under Landdistrikts-programmet (LDP). En stor del af pengene her går til at mindske landbrugets negative påvirkning af natur og miljø. Blandt andet bliver støtten brugt til at fremme økologisk drift, miljøteknologiske løsninger i stalde, vådområder, skovrejsning, afgræsning og pleje af græsarealer med et højt naturindhold.

Og der er stort behov for pengene: Danmark skal levere via Naturplaner og Vandplaner, og inden længe skal der også handles for at mindske landbrugets klimapåvirkning. Samtidig sker der en radikal omlægning af den måde, vi bruger pengene: Frem mod 2019 indføres en mere målrettet regulering, hvor der i højere grad sættes ind på de arealer, hvor der er størst effekt og vi får mest miljø for pengene.

Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik var det muligt for medlemsstaterne at overføre flere penge til Landdistriktsprogrammet. Danmark besluttede at overføre 5-7% ekstra midler – i sommeren 2017 var der igen mulighed for at flytte flere penge til Landdistriktsprogrammet.

Nedenstående publikation omhandlende kampen om EU-støtten beskriver indholdet af de eksisterende støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, og det afdækker behovet for flere midler til Programmet. Hæftet præsenterer megen af den viden, som blev præsenteret på to konferencer, afholdt af Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening i december 2016 i Århus og i København.

Projektet er støttet af Europanævnet (Pulje C)

Kontakt

Leif Bach Jørgensen

Seniorrådgiver, Landbrug

(+45) 3318 1935
leif@rgo.dk

Læs mere