Målsætningerne for klimaet er ganske håndfaste. Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fastslår, at land- og skovbrugssektoren skal sænke CO2e-udledningerne med 55-65 pct. i 2030. Klimaloven fastslår, at Danmark samlet set ikke skal udlede drivhusgasser senest i 2050. Den nuværende regering vil gå længere og nå det i 2045. Men landbrugets CO2e-udledninger har været stort set uændrede de seneste 15 år.

Klodens klimaudfordringer skal løses. Men det skal vores hjemlige naturkrise også. I dag dyrker vi så meget af jorden, at traditionelle naturtyper og hjemmehørende arter uddør – der er simpelthen ikke plads til dem. Samtidig finder vi sprøjtegifte i drikkevandet, ligesom kvælstof og fosfor fra markerne truer vandmiljøet. I efteråret så vi det værste iltsvind i 20 år med døde, golde havbunde til følge.

For at imødegå udfordringerne er det afgørende, at landbruget gennemgår en dybdegående grøn omstilling. To afgørende elementer skal gå hånd i hånd: Produktionen af flere klimavenlige og færre klimaskadelige fødevarer samt en ændring i forbrugsmønstre, hvor vi som forbrugere prioriterer klimavenlige fødevarer. De politiske forhandlinger om en afgift starter snart, og det er vigtigt, at man lander en aftale, der kan løse udfordringerne.

Den afgiftsmodel man i sidste ende bliver enige om bør nemlig sikre en reel ændring af hvad, hvordan og hvor vi producerer –fx færre produktionsdyr til fordel for flere grøntsager og bælgfrugter, vådlægning af lavbundsjordene og større naturarealer.

En klimaafgift på landbrugsproduktionen gør det attraktivt for den enkelte landbruger at ændre sin produktion i en klimavenlig retning. Det gælder uanset om fødevarerne sælges til udlandet eller i Danmark. For prisen på fødevarerne betyder afgift på produktionen dog ikke nødvendigvis det store. En produktionsafgift på 750kr/ton CO2e vil ifølge tænketanken Concito kun betyde en prisstigning for danskproduceret oksekød på ca 4 pct. Det svarer til omkring 2kr for en pakke hakket oksekød og vil nok ikke ændre vores madvaner meget.

Derfor skal der også en afgift på de klimaskadelige fødevarer, så vi flytter forbruget til mere klimavenlige fødevarer. Forbrugsafgiften gælder også importerede fødevarer, som ellers ikke påvirkes af en afgift på den danske produktion. En sådan afgift vil være med til at øge efterspørgslen på de klimavenlige fødevarer, som landbruget netop skal omstille sig til at producere flere af.

Vi bestemmer selv, hvad vi vil spise. Men vi må erkende, at samfundet i dag bærer en stor del af omkostningerne ved negative miljø- og klimapåvirkninger, som ikke er inkluderet i prisen på fx de klimatunge fødevarer. En afgift vil ændre den dynamik og sikre, at det er forureneren der betaler.

Den bedste afgiftsmodel kombinerer derfor en afgift på produktionen med en forbrugsafgift på de mest klimabelastende fødevarer.