Skal vi have en grøn omstilling af landbruget, skal den passive EU-støtte til landbruget laves om. Det foreslår ti grønne organisationer, der sammen har bygget en model for, hvordan støtten kan fordeles i den nye CAP-periode efter 2027. Organisationerne vil have ændret landbrugsstøtten, så den fremover fordeles ud fra de resultater, de enkelte landbrug viser gennem et klimaregnskab, et kvælstofregnskab, et naturindeks og et dyrevelfærdsindeks. Jo bedre resultater, jo højere betaling og omvendt.

Modellen taler ind i det, som regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, hvor de foreslår at ”omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø-og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug.”

Sammen har de 10 organisationer derfor nu sendt modellen til minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og til ordførerne på området. Det sker med en opfordring til at starte forhandlingerne om den danske implementering af landbrugsstøtten fra efter 2027 og syv år frem.

”Det er afgørende for landbruget og den grønne omstilling, at der er økonomi i at passe på vores miljø og dyrene i landbruget. Det kan vi bruge de mange milliarder, der er i landbrugsstøtten til at hjælpe på vej. Fordeles landbrugsstøtten efter vores model, vil det blive langt mere attraktivt at give dyrene et liv på marken, dyrke sin jord uden brug af syntetiske pesticider og sikre, at der også er plads til lærken og dens andre venner ude på marken. Det kan potentielt vende prisforholdet i supermarkedet om, så forbrugerne vil opleve, at de økologiske og mest bæredygtige fødevarer bliver det bedste køb for dem,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

”I dag bruger vi en meget stor del af landbrugsstøtten på at betale landmænd efter, hvor meget jord de driver. Vi vil i stedet bruge midlerne langt mere aktivt til at understøtte en bæredygtig udvikling af vores fødevareproduktion. Vi foreslår at vende logikken om: Landbrugsstøtten skal belønne de landmænd, der gør en ekstra indsats for dyrene, naturen og vores fælles miljø. Bedre dyrevelfærd skal ganske enkelt kunne udløse mere støtte,” siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

“Landbrugsstøtten skal fremover bruges til omstillingen af landbruget og ikke til fortsættelsen af et landbrug med for stor belastning af omgivelserne. Vi skal have natur, vandmiljø, klima og dyrevelfærd for pengene,” siger Morten Ejrnæs, natur- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

“Fremtidens landbrugsstøtte bør, udover at fremme natur og økologi, i højere grad målrettes produktion af fødevarer snarere end foder. For eksempel producerer landets grøntsagsavlere op mod 40-50 ton fødevarer på en hektar. Til sammenligning producerer man typisk kun 5-10 ton foder på en hektar. Og bælgfrugter er den mest effektive måde at producere protein på. Fremover bør vi derfor give langt bedre vilkår for grøntsagsavlerne og bælgfrugtsproducenterne,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

De ti organisationer, der står bag modellen, er Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen, World Animal Protection, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Permakultur Danmark.

Find modellen her