Debatindlæg i Altinget den 30. januar 2020 af Anders Morten Christoffersen, formand for Verdens Skove, og Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

I et indlæg 8. januar i Altinget plæderer Hans M. Hedegaard fra Dansk Skovforening for, at bioressourcer generelt ikke er en knap ressource. 

Vi kan blot bruge løs af bioressourcerne “med god samvittighed”, da de ifølge Dansk Skovforening til stadighed produceres i takt med, at vi bruger dem.

Automatisk at antage at øget brug af bioressourcer har en positiv effekt på klimaet, som Hedegaard synes at gøre, er imidlertid alt for enkelt. 

Hvis øget efterspørgsel efter træbaserede ressourcer fører til overdreven intensivering af skovdriften og omlægning af naturlig skov til monokultur-plantager, reduceres skovenes kulstofbinding, så det hverken gavner klimaet eller biodiversiteten.

Ikke konstruktivt at bortforklare
Vi er enige med Dansk Skovforening i, at certificeringsordninger er et nyttigt værktøj i sikring af en ansvarlig ressourceudnyttelse. Men det er også vigtigt at påpege, at de ikke kan erstatte en politisk prioritering og diskussion af, hvordan bioressourcerne skal udnyttes. 

At omstille kritikløst til biomaterialer uden at gennemtænke konsekvenserne for natur og økosystemer er at spille russisk roulette med vor natur. 

En af de største naturpolitiske udfordringer er faktisk en biodiversitetskrise af usete dimensioner. Her er det afgørende at undgå, at øget udnyttelse af bioressourcer sætter biodiversiteten under pres lokalt og globalt. 

Her nytter det ikke at tale biodiversitetskrisen ned i størrelse. Det er heller ikke konstruktivt at forsøge at bortforklare den åbenlyse kendsgerning, at mængden af dødt ved i danske skove er faldende fra et allerede lavt niveau.

At biodiversiteten i Danmark har det hårdt, bestyrkes af den nye opgørelse over rødlistede arter i Danmark, der viser stigende tilbagegang for de danske dyre- og plantearter og at 375 arter er kritisk truede. 

Langsigtede og bæredygtige
Bioressourcerne skal derfor udnyttes ansvarligt, og det sker kun, hvis vi inddrager biodiversiteten i ligningen. 

På det punkt er vi enige med Jakob Zeuthen fra Dansk Erhverv, der i et indlæg påpeger bioressourcernes knaphed, og at erhvervslivet har brug for mere sikker viden for at udvikle forretningsmodeller for biomaterialer, der både er langsigtede og bæredygtige.

Debatten må også føres på et kvalificeret forskningsbaseret grundlag.

Derfor er mere forskning bydende nødvendigt, så vi får et realistisk billede af de muligheder og risici, som udnyttelsen af bioressourcer kan betyde både for klimaet og biodiversiteten.