Regeringen har i april 2023 foreslået at øge brugen af biobrændstoffer mhp. at nå Danmarks klimamål for 2025. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 2025-målet indfris med andre virkemidler, da iblanding af biobrændstoffer har en usikker og i værste fald kontraproduktiv effekt på de globale drivhusgasudledninger. Fastholdes biobrændstoffer som virkemiddel er det afgørende, at de mest klimabelastende brændstoffer sorteres fra.

Konkret anbefaler Rådet for Grøn Omstilling

• Sammen med FDM og Drivkraft Danmark anbefaler RGO at ”regnereglerne” for biobrændstoffer opdateres, så alle udledninger tæller med, herunder udledninger fra ændringer i arealanvendelsen (ILUC, Indirect Land Use Change). Det vil give en teknologineutral markeds-udfasning af de mest klimabelastende biobrændstoffer.

• Lader det sig ikke gøre, anbefaler RGO at biodiesel baseret på afgrøder (herunder raps) udfases direkte ved lov, da disse har den største klimabelastning.

• Dertil anbefaler RGO at affaldsbaserede biobrændstoffer med begrænsede råvarer (såsom brugt fritureolie og affald fra den animalske produktion) begrænses til niveauer svarende til restprodukter indsamlet i Danmark.

Langt hovedparten af biobrændstoffer har høj klimabelastning

Biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, som kunne være brugt til madvarer eller dyrefoder, kaldes 1. generations (1G) biobrændstoffer. I 2020 var 87% af biobrændstoffer brugt i Danmark 1. generation. De har en høj klimabelastning, fordi de råvarer, som bruges til biobrændstoffer, ikke samtidig kan bruges som madvarer og foder, og derfor opstår der et behov for nye marker til at dyrke fødevarer. Når vi i Danmark vælger at dyrke raps til biodiesel, er der i sidste ende en stor risiko for, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Det skyldes, at det især er i troperne, at der inddrages nye dyrkningsarealer.

Resultatet er, at mange af biobrændstoffer som dyrkes på marker i Danmark og Europa, har en meget høj indirekte klimabelastning (de mørkeblå og orange søjler i figur 1). Det kaldes ”indirekte ændringer i arealanvendelsen” eller ILUC (indirect land use change). Ofte er den samlede klimabelastning fra især biodiesel endda større end for fossil diesel (den røde linje i figur 1).

Gennemfør Folketingets beslutning: Opdatering af biobrændstoffernes klimaregnskab

Folketinget har allerede én gang besluttet, at de mest klimaskadelige biobrændstoffer skal udfases, og at ”klimaregnereglerne” for biobrændstoffer skal opdateres, således at alle udledninger tæller med , herunder ILUC-udledninger. Derfor anbefaler RGO, FDM og Drivkraft Danmark, at der følges op på folketingsbeslutningen fra 2020, da det vil resultere i en markedsbaseret og teknologineutral udfasning af de mest klimaskadelige biobrændstoffer.

Skulle det imod konklusionerne i en rapport bestilt af Energistyrelsen vise sig ikke at være muligt på grund af EU-lovgivning på området, anbefaler Rådet for Grøn Omstilling at der indføres en direkte udfasning af afgrødebaseret biodiesel, da disse biobrændstoffer har den største klimaeffekt (se figur 1). Dette vil både være i tråd med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som tilsiger at ”det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations biobrændstoffer med høje globale udledninger”, samt VE-direktivets artikel 26 .
Dertil er der også andre løsningsmodeller – Biogas Danmark har eksempelvis advokeret for at forfordele 2G biobrændstoffer efter Tysk model.

Affaldsbaserede (2. generations) biobrændstoffer er heller ikke uproblematiske.

Biobrændstoffer produceret fra affald er (desværre) heller ikke uden indirekte og problematiske klimaeffekter. F.eks. pågår der i dag omfattende snyd hvor jomfru-palmeolie (langt højst klimabelastning, se figur 1) sælges som brugt fritureolie . Dertil kan biobrændstoffer fra dyrefedt føre til problematiske substitutionseffekter i kosmetik og sæbeindustrien, hvor mangel på dyrefedt som ressource ofte fører til brug af palmeolie. Når det sker, kan nettoeffekten af dyrefedt som biobrændstof være 1,7 gange højere end for konventionel diesel .

Derfor anbefaler RGO at begrænse brugen af problematiske 2. generations biobrændstoffer, således at Danmarks forbrug af brugt fritureolie og restprodukter fra den animalske produktion (døde dyr og dyrefedt mv.) begrænses til niveauer svarende til restprodukter indsamlet i Danmark. Dertil bør der udarbejdes en kortlægning af de forskellige affaldsbaserede biobrændstof-råvarer og deres livscyklus klima- og miljøpåvirkning, og på baggrund heraf vurderes om yderligere tiltag er nødvendige.

---

Fakta om Danmarks forbrug af biobrændstoffer

I 2020 blev der anvendt mere end 380.000 m³ biobrændstoffer, hvoraf 87% var baseret på afgrøde- og foderråvarer. Rapsolie udgjorde næsten 50%. I et konservativt estimat var det skjulte klimaaftryk (ILUC-udledninger) fra biobrændstoffer i 2021 350.000 tons CO₂, heraf 300.000 tons CO₂ fra raps alene.

Forbruget af biobrændstof lagde i 2020 beslag på 100.000 hektar landbrugsjord, heraf udgjorde raps 76.000 hektar. Det svarer til hhv. knap 4 % og 3 % af Danmarks landbrugsareal, og for sammenligning svarer 100.000 hektar til 140.000 fodboldbaner eller 2 x Falster. På arealet kunne man:

• producere fødevarer til at brødføde 2,5 millioner mennesker
• eller gennemføre en fuld grøn omstilling af den samlede danske transportsektor (vejtransport, søfart og luftfart) via solceller, batterier og Power-to-X.

Find alle kilder i PDF’en forneden.