Aflyst. Indeklima i daginstitutioner – Status og vejen fremad
Vi er desværre blevet nødt til at aflyse dette arrangement. Vi vender tilbage med en ny dato.
Børn trives bedst i et sundt indeklima. Men i mange daginstitutioner er der desværre bekymrende niveauer af bl.a. skadelige kemikalier, partikler og CO2. Dertil døjer mange også med alt for høje lydniveauer. Det viser vores nyeste undersøgelse af indeklimaet i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner
Et dårligt indeklima kan have store konsekvenser. De undersøgte kemikalier kan skade børns udvikling og øger risikoen for kræft. De ultrafine partikler kan øge risikoen for at udvikle astma eller forværre symptomerne, ligesom de indeholder kræftfremkaldende kemikalier. Et højt CO2-niveau kan føre til mere trætte og uoplagte børn.
Projektets resultater og anbefalinger skal give landets kommuner og kommunalpolitikere den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver.
Den 2. juni afholder vi et afslutningsmøde for projektet, hvor vi præsenterer resultaterne fra undersøgelsen samt en ny vejledning, der skal hjælpe kommunerne med den gode politiske proces til et bedre indeklima. Til slut afholder vi en paneldebat.
Målgruppen for seminaret er politikere, medarbejdere i kommunerne, rådgivere, indeklimaforskere samt andre med interesse for området.
Projektet er udført i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut, samt en række partnere. Undersøgelsen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Find programmet forneden.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser (100 personer), og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet.