Debat: I hvilken grad bør CO2-fangst prioriteres i EU for at nå klimamålene?
Danmark skal være klimaneutral i 2045 og allerede fem år senere er målet at reducere CO2-udledningerne med 110 pct. i forhold til 1990. I den jagt er CO2-fangst og –lagring (CCS) blevet udpeget som en vigtig brik. Teknologien har fyldt meget i den danske debat det seneste år, og man har valgt at gøre CCS til en central teknologi i bestræbelsen på CO2-neutralitet i Danmark.
I en europæisk kontekst er teknologien også så småt begyndt at komme på dagsordenen, men dens rolle i EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 er stadig udefineret. Tidligere på året har EU-Kommissionen dog foretaget en høring om Industrial Carbon Management, og i slutningen af året vil en ekspertgruppe komme med en teknisk rapport for CO2-fangst i EU.
Kan CO2-fangst og –lagring bringe Danmark og EU på rette kurs ift. klimamålene? Og på hvilken måde skal teknologien bringes i spil?
Kom med til vores debatmøde, hvor du kan blive klogere på nuancerne ved CCS-teknologien gennem oplæg fra to uafhængige organisationer – CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling.
Efterfølgende vil der være en debat blandt kandidater til Europaparlamentsvalget i juni 2024, hvor der vil blive diskuteret, hvad teknologien bør bruges til i en europæisk kontekst, og hvad panelisterne synes om emnet.
Kom og vær med til at diskutere CCS-teknologiens muligheder i et europæisk perspektiv!
Tid: Fredag den 8. december klokken 13-14.30
Sted: Europa-Huset på Gothersgade 115, 1123 København K
Det er gratis at deltage men kræver tilmelding.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Program
13:00-13:10 Velkomst
v/ordstyrer Julie Abrahams, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
13:10-13:20 CONCITO
v/Christian Ibsen, direktør, CONCITO
13:20-13:30 Rådet for Grøn Omstilling
v/Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling
13:30-13:40 Debat – Hvad bør CCS bruges til og i hvilket omfang?
v/Christian Ibsen og Bjarke Møller
13:40-14:00 Politisk debat – Hvad bør EU’s strategi være for CCS og CCU?
v/europaparlamentariker Bergur Løkke Rasmussen (M), spidskandidat til Europaparlamentsvalget 2024 Per Clausen (Ø), Rasmus Nordqvist (SF) og Anne Sophie Callesen (RV)
14:00-14:30 Q&A fra salen
Tak for i dag