Ja eller nej til en vindmølle i din baghave?

Hvad skal der til, for at vind og sol i baghaven bliver en lokal succes frem for fiasko?

Tid: Lørdag den 17. juni kl. 12.20-13.00

Sted: Klima- og Energiscenen (C36), Folkemødet Bornholm

Når der skal sættes vindmøller og solceller op rundtom i landet, opstår der til tider så meget modstand, at projekterne forsinkes med år eller ryger i graven.

Det handler i debatten både om natur og dyreliv og den grimme udsigt. Der er dog også mange eksempler på, at lokalsamfund omfavner deres møller og solceller – og endda selv tager initiativ til at etablere vind og sol.

Hvornår går det godt – og hvornår går det galt? Det debatterer vi med borgere, politikere, forskere mfl.

Paneldeltagere: 

Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark (Hun er også kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten, Bornholms Regionskommune og forperson i Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)). 

Julia Kirch Kirkegaard, sociolog og lektor ved DTU Vind og Energisystemer.

Linda Kofoed Persson, kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti, Bornholms Regionskommune.

Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør hos Andel.

Arrangører: Rådet for Grøn Omstilling, Green Power Denmark og Forsikring & Pension.

Eventet er en del af projektet Yes in my backyard, som er støttet af KR Foundation.

Del på sociale medier