Når der dyrkes planter i landbruget, vil der blive optaget CO₂ i planterne i form af kulstof. En del af dette kulstof bliver fjernet når afgrøderne høstes, men hvis rødder, stubbe eller eksempelvis halm får lov at blive på marken, eller nedpløjes, vil en del af kulstoffet blive lagret i markjorden. Men der kan også lagres kulstof i landbrugsjorden ved at tilføre biokul fra pyrolyse, ved at dyrke skov som en del af landbruget, eller ved at lave reduceret jordbearbejdning.  

Også den danske regering fokuserer på tiltag, der læner sig op ad kulstoflagring, både i form af permanent CO₂-lagring i eksempelvis Nordsøen og ved at satse på teknologier som pyrolyse, der skal bidrage med reduktioner på 2 millioner ton CO₂e i landbruget i 2030.  

EU-Kommissionen har i et udspil til en certificeringsramme for kulstoffjernelse defineret carbon farming som en kulstoffjernelsesaktivitet relateret til arealforvaltning, som fører til øget kulstofbinding i levende biomasse, dødt organisk materiale og i jordbunden ved at øge kulstofopsamlingen og/eller reducere frigivelsen af kulstof til atmosfæren. 

Den måde landbrugsjord dyrkes på i dag, betyder at der fjernes kulstof fra de fleste marker, og derfor vil der ske en CO₂-udledning. Når jord bearbejdes udledes også CO₂, da kulstoffet kommer i forbindelse med ilt. Det antages at jord på globalt plan indeholder 2.500 milliarder tons kulstof. Til sammenligning lå Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2022 på 44 millioner tons CO₂-ækvivalenter. Siden 1870’erne har vi dog globalt tabt mellem 50 og 70 % af kulstoffet fra det øverste lag af jorden, og med de stigende temperaturer forventes tabet at stige. Det er altså vigtigt at sikre, at vi får dyrkningsformer der kan lagre kulstof i landbrugsjorden i stedet fra at fjerne den.  

Kulstoflagring i landbrugsjord kan ikke sammenlignes med permanent lagring, da der i landbruget foregår en masse biologiske processer, der påvirker lagringen. Det kan give god mening at fokusere på landbrugets mulighed for at opbygge kulstof i landbrugsjord. Men det er vigtigt, at det gøres på den rigtige måde.  

Hvis der anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer i en længere periode, vil jorden med tiden nå en kulstofligevægt, og vil derfor ikke have et nettooptag af kulstof. Men jorden vil fortsat fungere som et kulstoflager. Det er dog væsentligt, at der fortsat anvendes kulstoflagrende dyrkningsformer, så kulstoffet ikke udledes tilbage til atmosfæren, hvis der eksempelvis pløjes eller fældes skov.

Carbon Removal Certification Framework (CRCF)

EU-Kommissionen arbejder for at udvikle en certificeringsramme for kulstoflagring kaldet Carbon Removal Certification Framework (CRCF), og kom i udgangen af 2022 med et forslag, der både omfatter permanent lagring af kulstof i undergrunden, men også carbon farming i landbruget og lagring i produkter såsom træ i byggeri. Det bliver altså en bred vifte af aktiviteter, der kan opnå en certificering.

Det kan give god mening at standardisere certificering for permanent lagring af CO₂, men det er problematisk, hvis ikke-permanente lagringsformer som kulstoflagrende dyrkning og kulstoflagring i produkter også kommer til at indgå.