Af Helene Chéret

Med en lille flok får i hælende traver Hans Christian Jørgensen hen over den størknede jord. Her i juni måned er tørken på sit højeste, men udbyttet af netop dette stykke land lider ikke under den stærke sol, tværtimod. For disse brægende får græsser under og omkring et 20.000 kvadratmeter solcelleanlæg. Dyrene holder bevoksningen lidt nede, så solcellerne ikke bliver tilgroet, forklarer Hans Christian Jørgensen. Han er tydeligvis stolt af at vise dette sted frem. Men det er ikke hans egne solceller. ”Det er vores,” understreger han flere gange.

”For nyligt, sagde en af mine bekendte fra byen til mig, at det var ærgerligt, at solcellerne lå så langt væk. Det var bedre, hvis de lå tæt på, så man kunne vise frem, hvad vi har sat i værk her i Brenderup,” siger han og fortsætter: ”Det siger en hel del om, hvad det handler om for os: stolthed over at skabe noget sammen.”

Solcelleanlægget er placeret seks kilometer uden for byen Brenderup, der ligger midt mellem Middelfart og Odense. Jeg er taget hertil, fordi indbyggere i Brenderup selv har etableret et fællesejet solcelleanlæg. I medierne hører vi meget om vrede borgere, der modsætter sig planer om nye vindmøller og solcelleparker rundtom i landet, men i dette lokalsamfund ser det ud til, at det modsatte er tilfældet. Hvordan kan det være, og hvad skete der? Det ved Hans Christian Jørgensen, for han var med fra starten af.

”Alle ved, jeg tog den gule seddel”

Inde i byen overfor den lokale brugs sætter vi os ved nogle bænke på en åben tør plads. Her skulle der egentlig have været en vild blomstermark i fuldt flor, men det forhindrede tørken i år. En række hytter til pop-up-boder står spredt med borde og bænke imellem. De har navngivet stedet Brenderup Fælled med tanke på det gamle ord fælled – et fælles græsningsareal, som byen skulle deles om, et sted man mødes.

Ideen til solcelleanlægget opstod på et borgermøde i idrætshallen i marts 2018. Hans Christian Jørgensen, der er med i lokaludvalget og selv kalder sig en af byens sædvanlige tordenskjoldsoldater, der altid engagerer sig og ikke kan stå stille, var med til at arrangere det. De havde valgt bæredygtighed som tema for aftenen, og den lokale fisker havde sørget for ”laksemadder og håndbajere,” hvilket muligvis var en af årsagerne til, at der dukkede 250 mennesker op ud af 1700 indbyggere, siger Hans Christian Jørgensen, der selv har boet i byen siden 2007 med sin kone og to børn.

”Vi anede jo i virkeligheden ikke, hvad bæredygtighed var. Det var et ord, vi alle skulle til at lære at stave til. Men vi ville gerne samle folk om emnet og synes, det kunne være fedt, hvis der skete noget. Så vi inviterede en fra Middelfart Kommune til at holde et oplæg om bæredygtighed. Derefter kunne alle ellers komme med ideer, som blev skrevet ned på gule sedler på væggen. Og på en af dem stod der solcellepark.”

Der var noget ved den idé, som Hans Christian Jørgensen og nogle af de andre borgere fandt interessant. Så de tog sedlen, og fra da af fangede bordet. Sådan tænker han om det i dag.

”Til det møde havde cirka 250 mennesker siddet og klappet ad hinanden og sagt, at vi vil noget med den grønne omstilling. Alle går hjem snakker med en eller to. Og så har vi pludselig halvdelen af byens opbakning. Når jeg så tager i brugsen, byens lokale vandhul, spørger folk, hvordan det går med de solceller. Så står man der. Alle ved, jeg tog den seddel, og det forpligter. Og så sidder man i saksen − på den gode måde.”

Hans Christian Jørgensen og et par andre gik i gang med det tekniske og praktiske. Energinet, der dengang administrerede en støtteordning til bl.a. solcelleprojekter, havde i november 2018 deadline for en ansøgningsrunde. Første skridt var at finde et sted til solcelleanlægget. De kontaktede kommunen, som fandt et stykke ubrugt jord, der var udlagt til erhverv. Dernæst krævede Energistyrelsen en bankgaranti på 250.000 kr., og det sagde Middelfart Bank ja til. Så var alt klar. De kaldte projektet Sol over Brenderup, sendte ansøgningen af sted, og efter en uges tid fik de beskeden. Sol over Brenderup og seks andre projekter havde fået bevillingen. Den lød på ti øre per kilowatt produceret i tyve år, hvilket forventedes at blive til 2,2 millioner kroner.

Til det næste borgermøde i november 2018 kunne folkene bag projektet fortælle den gode nyhed om tilskuddet fra Energistyrelsen.

”De cirka 140 mennesker, der var mødt op, gav os fuld opbakning. Vi havde regnet os frem til, at vi kunne lave grøn strøm svarende til en tredjedel af byens strømforbrug. Det er det, der drev os. Det havde intet at gøre med, at man ville få billigere energipriser, for det var ikke muligt dengang. Så sætningen, hvad kan jeg tjene på det her, hørte jeg ikke på noget tidspunkt. Det handlede om, hvad vi kunne gøre som lokalsamfund for at deltage i den grønne omstilling,” siger han.

Køb en folkeaktie

Hele projektet stod til 8 millioner kr., hvor en del af summen skulle dækkes af folkeejede aktier. De besluttede at hyre et firma til at håndtere og administrere projektet, så de ikke selv skulle stå med det ansvar, især ikke med så mange penge involveret. Det købte jorden af kommunen for 1,5 millioner kroner med en tilbagekøbsret på 30 år. Med den aftale gik banken med til at låne dem de 1,5 millioner kr., uden at de selv skulle komme med et indskud. Dernæst var der brug for 2,4 mio. i egenkapital, og til det oprettede de folkeaktier til 10.000 kroner stykket. Alle inden for Brenderup Sogn kunne købe. De gamle sognegrænser viste sig at være praktiske til det formål.

”Vi stillede vi os op ved Brugsen fire lørdage i træk og sagde: Sol over Brenderup – køb en aktie. Vi behøvede ikke forklare, hvad det drejede sig om efter de mange borgermøder og snakke. Fra mange af de ældre indbyggere lød det: Vi ska’ lige have fire af dem der. For så har vi til vores børnebørn, til julegaven og til den gode histories skyld. Og ingen spurgte mig, hvad afkastet var, selv om der jo er tale om en investering. Det var for den gode sags skyld og fællesskabet. Så det var en fed oplevelse. Vi solgte for næsten en lille million kr. her i byen,” siger Hans Christian Jørgensen.

Dernæst fandt firmaet, der administrerer projektet, en investor. Det var en maskinfabrik, der gerne vil styrke sin grønne profil. Og så var alle pengene fundet. Anlægget blev bygget, og den 23. december samme år satte de strøm på anlægget.

”Der er jo ikke noget federe, end når et lokalsamfund får en vild ide, der lykkedes. Man bliver lidt uovervindelig, og der er pludselig ikke grænser for, hvad man ellers kan. Samtidig fik vi også en del respekt inde ved kommunen. Middelfart Kommune vandt jo også Kommunernes Landsforening Klimapris i 2022, og det var blandt andet pga. af os. Og desuden har der også vist sig at være et fint afkast på solcelleaktierne, hvilket vi så har valgt at betale gæld af med,” siger han.

Holder byen i gang

På pladsen sætter et par unge sig på en af bænkene ved siden af. Hans Christian Jørgensen var med til at sikre, at pladsen her blev et fælles areal frem for beboelse, som ellers var planen. Han fortæller om, hvordan pladsen hvert år fyldes med mennesker, når juletræet tændes i slutningen af november, om den lokale kiosk, der arrangerer loppemarkeder om søndagen, og om, at de selv vil bygge et fælleshus på pladsen blandt andet til byens seniorer og et knallertværksted, så de unge kan være der frem for at hænge ud på gadehjørnet.

Ifølge ham er fællesskab og projekter som Sol over Brenderup afgørende for byen og i sidste ende for byens fremtid.

”Fællesskaber er med til at holde vores landsby i gang. Vi har et lægehus, to indkøbsmuligheder, to skoler, to børnehaver og et hav af elektrikere og mekanikere. Alt dette betyder, at du kan sælge dit hus, og så kan nye folk også flytte hertil. Hvis fællesskabet ikke bakker op, så vi både kan have skoler og indkøbsmuligheder, så har vi savet grenen over og er på vej ned i hullet. Folk forstår efterhånden, hvad fællesskab betyder.” 

Det virker som om, at den vished og bekymring for byens overlevelse i fremtiden, var medvirkende til, at solcelleanlægget i Brenderup i dag er folkejet. Mange af de solcelleanlæg og vindmølleparker, der planlægges i dag, ejes og anlægges af energiudviklere i samarbejde med en landmand og en kommune. Og projektet i Brenderup kunne også have taget en anden drejning undervejs i forløbet og set anderledes ud i dag. For da folkene i Brenderup havde fået besked om bevillingen fra Energistyrelsen, begyndte telefonen at ringe hos Hans Christian Jørgensen.

”De store energiudviklere holder øje med, hvem der får tilskud. Inden for en uge havde jeg tre til fire opringninger fra virksomheder, der ønskede tillykke og sagde; den fikser vi lige for jer. Vi holdt møde med dem, og det viste sig, at de ville overtage projektet, betale de udgifter, vi havde haft indtil da, og give os penge til nye gynger og sandkasser i byen,” siger han og fortsætter:

”Men så ryger den lokale idé jo. Vi sagde nej tak til dem alle sammen. Det her skulle være et folkeejet projekt, så vi kunne bevare tilhørsforholdet til det. På den måde adskiller det sig fra de andre større projekter. Vores kom nedefra.”

Hensyn til folkene, der skal leve i det

Sol over Brenderup blev etableret på en erhvervsgrund, der stod tom, og ikke umiddelbart ser ud til at ødelægge nogens udsigt. Ifølge Hans Christian Jørgensen har der ikke været klager over projektet. Men her i det nordfynske planlægges der andre og større solcelleparker, som energiudviklere og landmænd går sammen om at etablere. Og det skaber frustration.

Hans Christian Jørgensen er selv agroøkonom og arbejder i et firma, der rådgiver landmænd om investeringer. Han kan sagtens se, at solcelle- og vindmølle-projekterne er god forretning for landmændene og energiselskaberne. Men noget skal ændres, hvis man vil den modstand til livs, der forsinker planerne for udrulningen med vedvarende energi. Han har været til en del borgermøder, hvor stemningen fra starten var meget anstrengt.

”Jeg forstår udmærket, at folk har modstand mod de store projekter. Den vedvarende energi skal vi jo alle sammen være med til at sikre, for det er kritisk infrastruktur. Men hvorfor får få firmaer så hele profitten? Hvem tager hensyn til de folk, der skal leve mellem solcellerne og vindmøllerne?”

Modstanden skyldes efter hans mening også andre ting. Forløbene er ikke transparente, og planerne bliver lagt, uden at folk er involveret. Til det første borgermøder er det derfor allerede gået galt.

”Når du flytter herud, vælger du at bo i et kulturlandskab, hvor du ikke regner med, at der skal være industri. I forsamlingshuset sidder der så måske 25 personer, der bliver berørt af projektet, med foldede arme og siger; det kan godt være, det er din jord, men det er min udsigt, og nu kan jeg kun sælge min ejendom til det halve eller en tredjedel. Og så starter en debat, der er meget lidt faglig og konstruktiv og langt væk fra løsninger.”

Kommunerne skal drive den grønne omstilling, men de skal også være der for borgernes skyld, mener Hans Christian Jørgensen. Det gør en stor forskel, hvis kommunerne selv fra start af bakker op om borgerne og lægger op til, når de laver udbud på projekterne, at en del af aktierne meget gerne må være folkejet. Det gør eksempelvis Tønder og Lemvig Kommune.

”Så er man meget længere, når man mødes til det første borgermøde. For hvis folk kan tjene på det, kompenserer det for tabet i huspris. Selvfølgelig bliver vi alle nødt til at tage ansvar for omstillingen. Det kan ikke nytte noget at sige, at det ordner staten og kommunen, for vi betaler vores skat. Vores ansvar ude på landet kan jo være at give plads på nogle vilkår, vi kan være i. Og hvis du som borger ikke gør noget, så lad være med at brokke dig. Det har vi også en tendens til herhjemme; at gøre ingenting og brokke os.”

Det var et helvede i vinter

Den næste store udfordring i Brenderup er varmen – den i radiatorerne. For som mange andre i landet, var indbyggerne i vinters også her påvirket af de høje energipriser. De fleste i byen har gas til at opvarme deres hus eller som Hans Christian Jørgensen et pillefyr. Beskeden fra det lokale fjernvarmeselskab er, at de først i 2026/27 kan komme ud til Brenderup og forespørge om, hvor mange der vil have fjernvarme. Det kan ikke ske tidligere, fordi andre byer tættere på Middelfart skal kobles til ledningsnettet først. Etablering af fjernvarme kan kun ske, hvis 80 procent i byen sige ja.

”Det var et helvede i vinters med de høje energipriser. Så jeg er sikker på, at over 20 procent i byen i 2026 har fået installeret en varmepumpe eller valgt noget andet. Og hvad så med resten af indbyggerne? Så nu arbejder vi på at lave et termonet herude – dvs. igen gøre det selv. Så det går vi og rumler med og har opbakning til. Men hvem skal drive det? Vi skal af med den sorte gas inden 2030, så det er en fælles opgave. Vil det lokale fjernvarmeselskab administrere det? Hjælper kommunen? Skal det være jordvarme, dybdeboringer, spildvarme, kan vi få kommunekredit? Og hele byen skal indvendes med rør. At lave en solcellepark er noget mere enkelt.”

Igen handler det efter hans mening om at tænke frem i tiden.

”I vinters var der ingen, der skulle købe hus herude i dette gasområde. Så det handler igen om, hvordan vi holder byen toptrimmet til det samfund, vi lever i, så vi ikke ender som en ørkenby.”

Denne artikel er en del af en serie om mennesker, der selv etablere solceller, vindmøller og andre grønne projekter i deres lokalsamfund. Læs mere om vores projekt ‘Yes in my backyard’ forneden.

---

Sol over Brenderup

Solcelleanlægget Sol over Brenderup blev færdigetableret den 23. december 2020. Det er borgerdrevet. Borgere fra Brenderup oprettede et anpartsselskab med en bestyrelse, og hvor borgere i Brenderup kunne købe en folkeaktie for 10.000 kr. Anlægget er på 20.000 m2, hvilket svarer til 1½ fodboldbane. Solcellerne laver 1 MW per år i strøm, hvilket svarer til en tredjedel af Brenderups energibehov.

De sælger halvdelen af strømmen til det danske energiselskab OK, der ejes af kunder og forhandlere, og sælges til det fri elmarked.

Driften af solcelleanlægget administreres af investeringsforeningen DIFKO, som tager sig af drift og håndteringen af økonomi og aktier.

Borgerne i Brenderup har købt jorden af Middelfart Kommune med en tilbagekøbsret. Jorden er udlagt til erhverv og ligger nær Asperup på Nordfyn, seks kilometer fra Brenderup.

Økonomi

Projektsummen er på 8. mio. kr., heraf er 2,4 mio. kr. i egenkapital, hvor ca. 1 millioner fordeler sig på aktier ejet af lokale borgere i Brenderup. Resten de 5,6 mio. kr. er lånefinansieret i banken, herunder 1,5 mio. kr. til køb af jorden. De får et løbende tilskud fra en støtteordning, som i sin tid blev administreret af Energinet. Den er på ti øre per kilowatt produceret i tyve år.

---

Hans Christian Jørgensens råd til andre, der vil omstille deres lokalsamfund:

• Husk på, at hvis vi vil, så kan vi
• Kast jer ud i det
• Tag fat i kommunen
• Besøg andre, der selv har erfaringerne. Vi besøgte Samsø energiakademi, og det gav os troen på, at det kan lade sig gøre.