Danmark er langt fra så grøn, som vi går og tror. Det viser flere globale undersøgelser, som gang på gang placerer Danmark blandt de mest CO2-udledende lande målt pr indbygger. Senest viser tal fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge, at Danmark er blandt de 20 procent af landene i verden med det højeste klimaaftryk. I beregningerne har man medtaget CO2-udledningerne fra de varer, vi importerer og forbruger i Danmark. (Se artikel på dr.dk).

Disse tal vidner endnu engang om, at der er brug for at forbedre Danmarks klimalov og herunder vores nuværende klimamål. Et bedre klimamål er et helt nødvendigt skridt, hvis vi ikke bare vil tale om et grønt lederskab, men reelt vil lægge os i den globale front på klimaområdet og oprigtigt kunne bryste os af verdens mest ambitiøse klimamål, sådan som flere politikere ynder at gøre. 

Medtager ikke vores tøj fra Kina 

Den nuværende klimalov indeholder et bindende reduktionsmål på 70 procent for Danmarks nationale CO₂-udledning i 2030. Det er et vigtigt mål, som på mange måder har sat skub i de politiske indsatser, som er nødvendige for at fremme en grøn omstilling af samfundet. Men det er også et mål, som har sine klare begrænsninger. 

Det store problem er, at klimamålet kun forholder sig til CO₂-udledninger i Danmark og derfor ikke medtager det globale klimaaftryk, som vi danskere efterlader os ude i verden fra alle de varer og produkter, som vi i stor stil hiver hjem fra for eksempel Kina, Indien og USA – det, man kalder vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger. 

Og netop det forbrugsbaserede klimaaftryk udgør over halvdelen af Danmarks samlede CO₂-regnskab. Ifølge Energistyrelsen har Danmark et samlet forbrugsbaseret klimaaftryk på 62,9 millioner ton CO₂. Heraf udledes 26,3 millioner ton CO₂ i Danmark. De resterende 36,6 millioner ton CO₂ er vores globale aftryk og dermed ikke noget, den nuværende klimalov eller de seneste års klimapolitiske tiltag forholder sig til. 

Et eksempel: Ifølge tal fra Danmarks Statistik udledte danskernes forbrug alene af tøj i 2020 1,4 millioner ton CO₂ i udlandet, hvilket svarer til ikke mindre end 90 procent af de samlede CO₂-udledninger, som vores nuværende forbrug af tøj fører med sig. Langt størstedelen af de udledninger sker nemlig på fabrikker i Kina og Indien og vil altså, som det politiske landskab ligger lige nu, ikke blive ramt af en kommende CO₂-skat. 

Dertil er vores globale klimaaftryk også et område, hvor vi sammenlignet med andre lande ligger i den virkelig tunge ende. Hvis alle levede som danskere, skulle vi bruge ressourcer svarende til 4,2 jordkloder om året. Til sammenligning skulle vi bruge tre om året, hvis alle levede som i Tyskland, 1,5, hvis vi levede som i Thailand og 0,8 jordkloder, hvis vi levede som i Indien. 

Risiko for manglende politisk retning 

Danmarks forbrug er blandt de højeste i EU. Derfor er vores globale forbrugsbaserede aftryk også noget, som en ny regering i den grad bør forpligte sig til at gøre noget ved. Det vil kræve, at vi får et konkret og bindende klimamål, der også dækker vores globale klimaaftryk. For så længe vi ikke har et bindende mål for at reducere netop dét, så viser de seneste år med alt tydelighed, at der bare ikke sker særlig meget fra politisk hånd. 

Derfor er der også en stor risiko for, at et ambitiøst globalt reduktionsmål ikke for alvor bliver bragt ind til bordet i de klimapolitiske regeringsforhandlinger, og at vi fortsat kommer til at stå uden reel politisk retning og forpligtigelser på det område. 

Sker det, vil Danmark stå markant dårligere i klimakampen – og i troværdigt at opretholde fortællingen om et land, hvor klimaomstilling, vækst og velfærd faktisk kan gå hånd i hånd. 

En anden version af dette indlæg blev bragt i Information den 22/11 2022. 

(Data fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge stammer fra denne database: https://worldmrio.com/)