Danmarks Fiskeriforening har længe kørt en hidsig kampagne mod den nødvendige omstilling af fiskeriets negative påvirkning af havbund og klima. Kampagnen har desværre været virkningsfuld og har haft som mål at fritage erhvervet for en CO2-afgift samt modarbejde etableringen af trawlfrie områder, der skal beskytte sårbare havområder.

Men i fiskeriforeningens forsøg på at bevare fiskeriet med bundslæbende redskaber tyer organisationen til argumenter, der er direkte misvisende og forkerte.

For nylig kastede fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen, sig ud i et bizart angreb på Danmarks Naturfredningsforenings præsident. Han mente, at det var “ufint at hænge fiskeriet ud og påstå, at fiskeriet er det eneste erhverv, der ikke skal betale CO2-afgift frem imod 2030”. Ligesom han i øvrigt slog på tromme for, at fiskeriet ikke skal beskattes hårdere end landbruget.

Det skal han ikke være bekymret for. For i modsætning til landbruget betaler fiskeriet faktisk så godt som ingenting i grønne afgifter. Hverken for deres klimabelastning. Eller for deres øvrige store miljøpåvirkning. For fiskeriformanden går elegant udenom, at landbruget allerede nu betaler klimaafgifter for deres energiforbrug — ligesom alle andre brancher i øvrigt gør det. Og ligesom fiskeriet også skulle have gjort fra 1. januar.

Når en landmand fylder diesel på traktoren, betaler han klimaafgift. Derudover indføres der afgifter på lavbundsjorde og kalkning af marker fra 2028, og der er allerede truffet beslutning om en afgift på husdyr — som bekendt fra 2030.

Et betydeligt klimaaftryk

For mens landbruget kommer til at skulle betale for deres biologiske udledninger, går fiskeriet fri for at betale for deres afledte klimaudledning. Ud over klimagasudledningen fra det enorme energiforbrug i bundtrawlfiskeriet efterlader erhvervet nemlig også et betydeligt klimaaftryk fra havbundspåvirkningen.

Når bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, skades økosystemerne, og forstyrrelsen frigiver CO2 fra havbunden, som udledes til atmosfæren. Adskillige internationale studier — herunder et dansk — har konkluderet, at denne klimabelastning er betydelig.

Men fordi forskningen stadig er ung på området, indgår udledningerne fra bundtrawlfiskeriets havbundspåvirkning ikke i de officielle klimaregnskaber — og fiskeriet betaler nul kroner for denne påvirkning.

Samlet set betyder det, at fiskeriet er det eneste erhverv i Danmark, der hverken betaler for deres energiforbrug eller den afledte klimapåvirkning, som i fiskeriets tilfælde kommer fra forstyrrelsen af havbunden, der frigiver CO2 til atmosfæren. Lidt ligesom det udleder klimagasser, når landmanden pløjer jorden.

Et stort katalog af teknologier

Et af Danmarks Fiskeriforenings hovedargumenter for at slippe for en CO2-afgift på deres energiforbrug er, at erhvervet allerede har reduceret sin CO2-udledning siden 1990.

Men sandheden er, at der næsten ikke har været nogen reel omstilling af fiskeriet. Den største årsag til nedgangen i branchens udledninger er strukturel. I perioden 1990 til 2012 er der kommet færre fisk, færre fiskekuttere — og dermed lavere udledninger.

Og kigger man på CO2-udledningen per kilo fanget fisk og skaldyr, er udledningen fra fiskeriet faktisk steget. Fiskerikommissionen har påpeget dette i deres anbefalinger til regeringen om at indføre en CO2-afgift på fiskeriet. Konsekvensen er, at fiskeriet i dag er mere klimaskadeligt per kilo landet fisk og skaldyr, end det var i 1990’erne.

Ikke nok med det, så er fiskeriets samlede udledninger også steget siden 2012 ifølge tal fra Danmarks Statistik og Fiskerikommissionen. Også selvom antallet af kuttere fortsætter med at falde og fiskeriet har modtaget millioner i støttemidler til at nedbringe sine udledninger.

Et andet argument fra fiskeriet er, at der ikke findes alternativer til de store dieselmotorer, og at en afgift derfor ikke vil medføre omstilling. Det er et skørt argument. Der findes masser af skånsomme fiskerimetoder, som ikke anvender energikrævende bundslæbende redskaber. Bundtrawl er ikke den eneste måde at fange fisk på i Danmark.

Der kan omstilles til tejner, langliner og garn, som fiskere har brugt i generationer og har gode erfaringer med i danske farvande. Og bundtrawlfiskeriet kan også godt gøres mindre energikrævende og bæredygtigt — hvis incitamentet er der.

Fiskerikommissionen har varmt anbefalet en CO2-afgift for at understøtte omstillingen og skabe incitament til udvikling af grønne brændstoffer og teknologier, som allerede eksisterer. “Der er et ret stort katalog af forskellige teknologier, som kan implementeres,” lød det blandt andet fra DTU AQUA, der leverede en oversigt over omstillingsmuligheder til Fiskerikommissionen.

Men Danmarks Fiskeriforening afviser dette. Hvis grøn teknologi fordyrer fiskeriet, er det ifølge dem ikke en reel omstillingsmulighed.

Det skader tilliden til fiskeriet

Her misforstår fiskeriforeningen imidlertid selve grundlaget for den grønne omstilling: Formålet er netop at gøre forurening dyrere, så virksomheder, der formår at anvende mindre energi og implementere grøn teknologi, får en konkurrencefordel. Danmarks Fiskeriforening har i årevis modarbejdet klimaomstillingen af fiskerierhvervet – og fører nu en frisk kampagne om erhvervets heroiske klimaindsats med sminkede tal, falske påstande og dårlige argumenter.

Det skader tilliden til fiskeriet og den nødvendige politiske samtale om erhvervets fremtid.

Fiskeriet høster fisk fra fællesskabets farvande – og betaler hverken for retten til at anvende havet, for deres bundpåvirkning og miljøbelastning. Og nu heller ikke for deres CO2-udledninger.

Hvis Fiskeriforeningen vil søge opbakning og samarbejde med den del af civilsamfundet, organisationen ikke deler interesser med — bør de undlade at opføre sig som Bæredygtigt Landbrug med kreative omskrivninger af fiskeriets miljøpåvirkning og modarbejdelse af enhver form for miljø- og klimaregulering.

Det gør intet godt for hverken debatten — og slet ikke for de medlemmer, organisationen repræsenterer.

Fiskeri med bundslæbende redskaber udgør en enorm presfaktor for vores kystnære farvande, fjorde og havbund. Der er masser af allierede at finde for fiskerierhvervet blandt NGO’erne i arbejdet med at omstille fiskeriet. Også med respekt for de fiskere, som står over for store investeringer for at komme over i mere skånsomt fiskeri.

Men hvis Fiskeriforeningen vil vinde opbakning og sympati for deres sag — bør de skrue ned for røverhistorierne, angrebene og den kreative omskrivning af fiskeriets klima- og miljøbelastning. For den metode gavner ingen. Særligt ikke de fiskere, som Fiskeriforeningen repræsenterer.

Dette debatindlæg er skrevet af Jeppe Juul, Lars Rasmussen fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Christian Fromberg fra Greenpeace & Jens Anton Klinken fra Danmark Naturfredningsforening og er bragt i Altinget den 26. maj.