Danske analyser indikerer, at EU overvurderer negative emissioner fra biomasse med CCS og pyrolyse

18. december 2025

EU-Kommissionen ventes snart at vedtage en delegeret retsakt med metoder for kvantificering af negative emissioner genereret via BECCS (biomassefyrede kraftværker med CCS), biokul og DACCS (atmosfærisk CO2-fangst og lagring). Kommissionens metoder for BECCS og biokul fastlægger, at mængden af negative emissioner i grove træk tilsvarer mængden af permanent lagret CO2, hhv. kulstof i biokul. Dog nedjusteres omfanget med emissioner fra bygning af fangstanlæg, transport af råmaterialer, CO2, og biokul samt eventuelle lækager.

På dette webinar, afholdt den 16. december, dykkede vi ned i tre danske analyser – der uafhængigt af EU og hinanden har søgt at beregne omfanget af negative emissioner fra BECCS og biokul. Fælles for disse analyser er, at de indikerer et lavere omfang af negative emissioner og en forsinkelse heraf, sammenlignet med det som Kommissionen forventes at vedtage.

Det er vigtigt at få etableret og fremme en debat om de faktiske klimaeffekter af de to teknologier, idet vi ellers risikerer fejlinvesteringer. Danmark har nemlig allokeret mange midler til kulstoffangst, herunder BECCS, og pyrolyse, hvilket stort set skete, uden der var en debat om effekterne heraf.

Se eller gense oplæggene fra webinaret nedenfor:

Niclas Scott Bentsen, Lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Niclas’ præsentation her.

Magnus Bo Karlsson, Ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Magnus’ præsentation her.

Erik Tang, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Eriks præsentation her.

Moderator: Erik Tang, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Kontakt

Erik Tang

Seniorkonsulent

(+45) 5362 3041
erik@rgo.dk