Detailhandlen bør lave en klimaplan
Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden, målt per indbygger. Hvis vi skal sænke det aftryk – og det skal vi, hvis vi skal nå klimamålene – skal vi sænke vores indtag af klimabelastende fødevarer som kød og andre animalske produkter markant.
Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
I den overgang spiller detailkæderne en afgørende rolle. Forbrugerne køber dagligvarer flere gange om ugen, og de bliver mødt med tilbud og markedsføring fra de store detailkæder både i butikkerne, i det offentlige rum og derhjemme. Det er også i butikkerne, at forbrugerne gennem skiltning og mærkning finder vigtig information om, hvor en vare kommer fra, om den er sund, og om den er produceret på en særligt bæredygtig måde.
Flere undersøgelser peger på, at selv om knap 60 pct. af danskerne har et ønske om at skære ned på deres eget indtag af kød, er det vanskeligt for forbrugerne at lægge deres kost om uden hjælp. I rapporten “Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder”, som Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling har udarbejdet, har vi undersøgt de største fysiske detailkæders klimahandling, deres gennemsigtighed i forhold til de samlede drivhusgasudledninger, og deres ambitioner om at sænke udledningerne fra butikkernes fødevarer og øge salget af mere bæredygtige alternativer til de mest klimabelastende varer.
Vores rapport har vist, at selv om flere detailkæder i stigende grad har fokus på at sænke deres klimaaftryk, øge udbuddet af plantebaserede fødevarer og promovere dem, er supermarkedernes aktiviteter – f.eks. gennem ugentlige tilbud og skiltning – stadig stærkt fokuseret på at promovere og sælge billigt, konventionelt kød. Der er meget sparsom gennemsigtighed om, hvad klimapåvirkningen af de enkelte produkter er. De fleste detailkæder måler eller rapporterer endnu ikke konsekvent klimapåvirkningen af deres samlede forretningsmodel, inklusive den fulde belastning fra de fødevarer, de sælger. Det betyder, at kæderne mangler vigtig viden om deres klima- og miljøbelastning, og konsekvensen er, at de får svært ved at nedbringe den.
Undersøgelsen viser, at selv om detailkæderne gør enkelte indsatser, f.eks. opfordrer en enkelt kæde til sænket moms på frugt og grønt, og nogle fremhæver plantebaserede alternativer til de animalske produkter i butikkerne, er der ingen af dem, der sætter sig klimamål, der matcher samfundets klimamål. Og ingen foretager for alvor den nødvendige handling.
Skal der lovgivning til på området, før vi ser fremskridt? Butikkerne skal gemme skadelige tobaksvarer væk bag sorte afskærmninger. Man er underlagt regler for salg af alkohol til børn og unge. For år tilbage lavede detailhandlen en sundhedsplan for at fremme kostrådene og gøre det lettere at vælge de sunde fødevarer. Er det ikke på tide, at man får lavet en lignende “klimaplan”, hvor branchen sætter sig ned og sætter konkrete – måske fælles – mål for at hjælpe forbrugerne til at vælge mindre kød og mere plantebaseret, sænke klimaaftrykket fra fødevareudbuddet og øge gennemsigtigheden for de enkelte fødevares klimabelastning?
Vi bidrager gerne med råd og vejledning til, hvordan det kan lade sig gøre.
Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor d. 28. februar 2023.