Det er bredt kendt, at afbrænding af biomasse ikke er en grøn løsning. Træbaserede anlæg får først positiv klimaeffekt efter cirka 30 år, set i forhold til at lade træet ligge i skoven.

Ørsted har tidligere udtalt, at “CO2-fangst på biomassefyrede anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren i højere grad end på affaldsanlæg, fordi al CO2’en stammer fra såkaldt biogene kilder som træ og halm.” Anlæg til fangst og lagring af CO2 fra træfyrede energianlæg (ofte forkortet til BECCS: Bio-energy Carbon Capture and Storage) fjerner dog ikke CO2 direkte fra atmosfæren. Populært sagt flyttes et CO2-lager bundet til træ i skove over til et geologisk lager. Undervejs tabes der ca. 10 % af træets CO2-indhold, fordi fangstprocessen kun har en effektivitet på ca. 90 %. Set i forhold til atmosfæren består de positive effekter i, at afbrændt træaffald ikke længere omdannes til CO2 ved forrådnelse. Men når et træ vælter og får lov til at blive i skoven, har det en langsom udledning af CO2e i takt med at det nedbrydes. Samtidig tager det en række år, inden nye træer begynder at optage lige så store mængder CO2.

Når Ørsted brænder træ af, udledes den totale mængde CO2 i stedet med det samme. I 2021 medførte dansk brug af træenergi straks-udledninger på knap 16 mio. tons CO2.Lod man alternativt resttræet ligge i skoven, ville der gradvist opbygges et kulstoflager, som altså mangler, hvis man fortsat afbrænder træet. Tilvæksten i det naturlige kulstoflager vil gradvist aftage over tid i takt med, at der etableres en ny ligevægt i skoven. Den reelle effekt af BECCS-processen må derfor være det geologiske lager minus det mistede CO2-lager i skoven samt tabet i CCS-processen. Netto-lagereffekten af CO2-fangst og -lagring fra træfyrede energianlæg bliver derfor først positiv efter ca. 30 år.

Afbrænding af biomasse regnes som CO2-neutral, hvilket ikke er retvisende. Derfor er det altså et nederlag for klimaet, når Energistyrelsen vælger at investere 8,2 mia. kr. i et CCS-anlæg, der binder os til afbrænding af biomasse de næste mange år. Mere konkret får Ørsted nu støtte til at etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket og på Avedøreværkets halmfyrende kedel. Over to tredjedele af biomassen til Ørsteds kraftvarmeværker kommer altså fra træflis, der har en forsinket lagringseffekt.Tilskuddet til det træ-fyrede anlæg vil være med til at fastholde en høj el- og varmeproduktion på Asnæsværket – og dermed Danmarks alt for høje forbrug af træ til energi i mange år, hvor vi i stedet burde satse på klimaneutral el fra sol og vind og varme fra varmepumper.

Det ville være meget bedre for klimaet, hvis kontrakten var gået til Vestforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Der ville klimaeffekten være positiv fra dag ét. Det giver en væsentlig større reel lagring af biogent CO2 at sætte et CO2-fangst og -lagringsanlæg på affaldsforbrænding end på et træfyret kraftvarmeanlæg. Kontrakten på at fange CO2 fra et halmfyret anlæg på Avedøre-værket får en positiv effekt for klimaet allerede efter et par år, fordi halm efterladt på markerne ville rådne meget hurtigere end træ efterladt i skoven. CCS på et halmfyret anlæg er derfor næsten lige så godt for klimaet som et affaldsforbrændingsanlæg. Halm er dog en knap ressource, som der også er bud efter til at øge biogasproduktionen og fremstilling af biokul. 

Den forhenværende klimaminister, Dan Jørgensen, har i 2021 gentagne gange talt for en udfasning af biomasse over tid og kaldt afbrænding af biomasse for en overgangsløsning. Derfor er det også uheldigt, at Energistyrelsen har valgt at gå med Ørsteds kraftvarmeværker, i stedet for Vestforbrændings anlæg, som de i udbuddet var oppe imod. Det må vi håbe, at Energistyrelsen vil have med i deres overvejelser i næste runde af CCS-udbud.

Debatindlægget er også bragt i Ingeniøren d. 16. maj 2023.