Efterspørgslen på kritiske råmaterialer stiger med 500 procent i 2030. Derfor er det vigtigt, at EU-Kommissionen tager fat på råstofudfordringen i udspillet Critical Raw Materials Act. 

”Løsrivelsen fra fossile brændstoffer til fx energiformål i industri og transport kræver en betydelig ændring i behovet for og anskaffelsen af kritiske råmaterialer i et hidtil uset omfang. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen med sit nye udspil sætter fokus på hele udfordringen med råstoffer,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.   

Ifølge EU-Kommissionens udspil skal EU i 2030 selv udvinde ti procent af de kritiske råmaterialer, såsom litium, kobber, nikkel og sjældne jordarter, som unionen har brug for i den grønne omstilling. EU skal også kunne forarbejde 40 procent og genanvende 15 procent. Desuden foreslås det, at EU maksimalt må source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.  

Alt sammen fine mål, men der er barrierer på vejen. I dag tager det i gennemsnit ti år at få tilladelse til at opbygge mine- og forarbejdningsfaciliteter inden for EU’s grænser. Derfor skal EU understøtte den industriudvikling og opbygning af værdikæder, som er nødvendig for at realisere ambitionerne, som EU har knap otte år til at løfte. Anna Fenger Schefte, der er seniorrådgiver med fokus på ressourcer i Rådet for Grøn Omstilling ser flere udfordringer, der skal adresseres hurtigt: 

“EU skal sætte tempoet op og hurtigt komme i gang med konkrete indsatser og eksekvering, hvis ambitionerne skal realiseres. Det er særligt vigtigt, at tilladelsesprocessen i forhold til opsætning af nye mine- og forarbejdningsfaciliteter kommer op i fart – dog uden at give køb på etiske og miljømæssige udfordringer,” siger hun og fortsætter: 

”Det kan blive en udfordring at skabe et kommercielt marked for europæisk producerede kritiske råmaterialer. Vi har højere miljø- og sociale krav, som unægtelig vil gøre dem dyrere end de kritiske råmaterialer, vi i dag sourcer fra lande som Kina. Her er kravene til produktionen og dermed også regningen langt mindre. Den udfordring skal EU adressere.” 

Baggrund: Sikker forsyning af kritiske råmaterialer er afgørende for EU’s grønne omstilling 

EU har i kølvandet på gas- og energiforsyningskrisen i den grad rettet opmærksomheden på forbedring af unionens forsyningssikkerhed. Særligt i forhold til brug af kritiske råmaterialer, som er helt afgørende i forhold til realiseringen af den grønne omstilling. Her er sourcing af materialer og kritiske råstoffer til flere vindmøller, solceller og batterier en udfordring. I forhold til langt størstedelen af netop disse råstoffer er EU i dag dybt afhængig særligt af Kina, som i dag sidder på forarbejdningen af næsten 90 procent af de sjældne jordartsmetaller og omegnen af 60 procent af forarbejdningen af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, at Kinas materialeandel i forhold til alle de vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.  

Ifølge EU-Kommissionen vil efterspørgslen på kritiske råmaterialer stige med 500 procent i 2030, hvilket forventeligt vil medføre kraftige prisstigninger og øgede forsyningsrisici de kommende år. Derfor har Kommissionen i dag fremlagt et forslag – den såkaldte Critical Raw Materials Act – som har til formål at sikre stabile forsyningskæder, øge EU’s strategiske autonomi og mindske unionens afhængighed af import af kritiske råstoffer. Samtidig er målet at skabe en lovgivningsmæssig ramme for alle EU-lande, som kan sikre at landene i de kommende år samarbejder på området, frem for at der kommer nationale interesser i spil. 

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning, forventeligt senere i år.