Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling. Af Lone Mikkelsen, Signe Sand, Julie Bangsgaard Abrahams, Christian Jarby og Helene Chéret, Rådet for Grøn Omstilling 

Billedet foroven er egentlig ganske smukt. Bydelen med det blålige skær og lysene, der spejler sig i vandet. Men de fine facader har en høj pris.  

Bygninger er nemlig forbundet med en høj klimabelastning og et stort forbrug af naturressourcer. Det starter, lang tid inden bygningen står færdig og er klar til at blive taget i brug. Store mængder af sand hentes ind fra ind- og udland for at lave cement og beton – processer, der koster meget på energikontoen og udleder store mængder CO₂. Selve byggeprocessen sluger især strøm og brændstof til maskinerne, og mange materialer går til spilde. Når bygningsværket så står færdigt, vokser dets CO₂-aftryk i kraft af al den strøm og varme, som beboerne bruger. Og om mange år, når nogen får trang til at bygge nyt, bliver mure, gulve og loft revet ned igen.  

I disser tider tales der meget om genanvendelse og genbrug. Men mange af de nedrevne byggematerialer kan ikke bruges igen, da de kan indeholde skadelige kemikalier. Kemikalierne befinder sig i malingen, loftet, fugemasse og gulvet og er i værste fald kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Udover at kemikalierne kan være et affaldsproblem, kan de diffundere ud i rummene, hvor vi og vores børn opholder os, og kan altså potentielt skade os. Alligevel bruger byggeriet flere og flere kemikalier. 

Hele bygningens livscyklus presser dermed klimaet, naturen og vores egen sundhed. I det lys kan det give en snert af klimaangst at stå og betragte byens mange byggepladser. Det virker, som om en usynlig kraft har overtaget byerne for at smide kugler og kraner mod eksisterende bygninger, fjerne alt det gamle for så at banke nyt op. Uden at ænse klimaet. Vi mangler boliger, lyder det. 

En ny dansk regel er dog på vej. Fra 2023 skal alle store bygninger (over 1000 m2) overholde krav til, hvor meget CO2 bygningen maksimalt må udlede i sin levetid. Og fra 2025 gælder det alt nybyggeri. Det er et skridt i den rigtige retning, men slet ikke ambitiøst nok.  

Vi kan ikke undvære bygninger. Vi bor, opholder os og arbejder i dem hele livet. Men vi bliver nødt til at trække i byggebremsen og tænke os om. Kan en bygning renoveres frem for at blive revet ned? Hvordan skal vi opvarme bygningen? Hvordan bruger vi energien? Og hvordan kan vi bygge mere bæredygtigt med lavere klimaaftryk og uden brug af skadelige kemikalier?  

Måske kan du, kære læser, også tage disse overvejelser med, hvis du på et tidspunkt selv føler trang til at bygge nyt.  

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.