Aftalens reduktionsmål på 330.000 ton CO2 betyder, at Aalborg Portland skal reducere sin udledning frem mod 2030 med 30 % i forhold til deres 2019-niveau. Men der bringes desværre ikke noget nyt til bordet, siger Lars Køhler, Seniorrådgiver for Byggeri og Klima i Rådet for Grøn Omstilling: 

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har brug for alle de reduktioner, vi kan komme i nærheden af. Ikke mindst fra virksomhederne. Men når aftalen for det første er baseret på et reduktionsmål, som Aalborg Portland selv har sat for lang tid siden, og dernæst ikke indeholder noget konkret om det nye samarbejde, så er der altså ikke meget at juble over. Og det ærgrer mig. For vi har virkelig brug for noget at juble over.” 

Samarbejdsaftalen indeholder ikke nogen bindende krav, og ingen sanktioner, hvis aftalen ikke overholdes. Desuden kalder regeringen samarbejdsaftalen for en ”skabelon for fremtidige aftaler”. Og det bekymrer Lars Køhler.

”Det er altså et problem hvis regeringen stadig har en ide om, at frivillige aftaler er løsningen, og kan danne model for ”vejen frem”. Vi har 30 års konkret erfaring, der tydeligt viser, at frivillighed ikke er nok. Nu bliver regeringen nødt til at stille klare krav til den nødvendige regulering,” mener Lars Køhler og fortsætter:

” Frivillighed og privat engagement er uhyre vigtigt, men det må aldrig danne skole for den grønne omstilling. Vi har brug for statslig styring og sikring af de nødvendige reduktioner. Og det får vi ikke ved at krydse fingre og håbe på handling.”

Samarbejdsaftalen kommer op til et efterår, hvor der skal diskuteres store klimaemner, så som bl.a. CO2-afgifter. CO2-afgifter som Aalborg Portland har modsat sig med henvisning til, at det ville føre til, at virksomheden flytter til udlandet.

”Vi kan godt frygte at disse frivillige samarbejdsaftaler kan blive en undskyldning for netop ikke at indføre CO2-afgifter og anden nødvendig regulering. At denne aftale vil virke som en slags fredning af Aalborg Portland og vores erhvervsliv. Og det duer ikke,” siger Lars Køhler og fortsætter:

”Vi har, selvom det vil komme til at gøre ondt på nogle af de danske virksomheder, brug for også at angribe efterspørgslen og mindske brugen af materialer med stor klimapåvirkning, så som beton, der på verdensplan udgør 8 % af de samlede udledninger. Det kan vi gøre ved fx at udskifte betonen med træ i vores bygninger og bærende konstruktioner.”

Der skal i efteråret også laves aftale for det regeringen kalder ”Bæredygtigt Byggeri”. Der bliver debatten om materialernes klimapåvirkning af stor vigtighed, og hvordan vi sikrer brugen af de rette materialer, vil blive et vigtigt emne.”Vi ved nu at klimapåvirkningen ved byggeriets materialer, den såkaldte indlejrede CO2, ved nybyggeri, faktisk er markant større end driftsenergien over bygningens samlede levetid. Derfor kommer politikerne ikke udenom at indføre skarpe CO2 krav/m2 til vores nybyggeri. Krav som branchen selv har bedt om, og som det kun kan gå for langsomt med at få indført i bygningsreglementet,” siger Lars Køhler.